Kategori: Dansksproget

Staunæs, Dorthe. Køn, etnicitet og skoleliv. (2008)

~ Dansk Racismeforskning

Staunæs, Dorthe. Køn, etnicitet og skoleliv. 1. e-bogsudgave, Samfundslitteratur, 2008.

Dorthe Staunæs har fulgt to 7.klasser på hver sin skole i Storkøbenhavn og behandler blandt andet spørgsmål som: Hvilke elever opfattes som problematiske i skolen? Hvordan spiller køn og etnicitet sammen? Hvordan tackler skoleledelserne den multietniske elevgruppe?  I overgangen fra barn til ung spiller seksualitet og identitet en stor rolle, og bogen belyser, hvordan drenge- og pigekategorien skal suppleres med etnisk dimension – der er noget man kan, og noget man ikke kan, når man er henholdsvis etnisk dansk eller ikke etnisk dansk, og det kan betyde, at man skal begrænse valget af kærester i forhold til etnicitet.  Køn, etnicitet og skoleliv er et spændende blik ind i en skoleverden med multietnisk elevbesætning og kan læses af lærere, pædagoger og beslutningstagere og andre med interesse for, hvordan køn, etnicitet og skoleliv er vævet sammen i skolen i dag.

https://samfundslitteratur.dk/bog/k%C3%B8n-etnicitet-og-skoleliv

Andersen, Heine. ‘Racehygiejne Og Tvangssterilisation i Danmark.’ (2015) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Andersen, Heine. ‘Racehygiejne Og Tvangssterilisation i Danmark.’ Dansk Sociologi, vol. 26, no. 1, Oct. 2015, pp. 54–75,

Review essay: Lene Koch: Racehygiejne i Danmark 1920-56 og Lene Koch: Tvangssterilisation i Danmark 1929-67 samt en række dertil knyttede tekster.

https://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/view/4992

PDF: http://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/download/4992/5423

Koch, Lene. Racehygiejne i Danmark 1920-56. (1996)

~ Dansk Racismeforskning

Koch, Lene. Racehygiejne i Danmark 1920-56. 2. oplag, Kbh.: Gyldendal, 1996. Opsigtsvækkende kortlægning af den danske racehygiejnes historie i årene 1920-56. Og samtidig et – i disse år med diskussionen om genmanipulation – meget relevant debatskabende værk om rammerne for videnskabelighed og for kontakten mellem det praktiske videnskabelige arbejde og den politiske virkelighed, der er med til at fastsætte målene for forskningen.

https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A21214043

Hervik, Peter, and Rikke E. Jørgensen. ‘Danske benægtelser af racisme’. (2002) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Hervik, Peter, and Rikke E. Jørgensen. ‘Danske benægtelser af racisme’. Sosiologi i Dag, vol. 32, no. 4, Novus forlag, 2002, pp. 83–102.

Tonen i den danske debat før sidste folketingsvalg, den 20. november, er i udlandet blevet kaldt for skinger og med stærke racistiske undertoner. Danske politikere har taget skarpt afstand fra denne karakteristik og argumenteret, at i Danmark har vi blot haft en åben debat, hvad andre lande ikke har. Imiderltid viser forfatterne til denne artikel. at fremtrædende danske politikere, magtfulde forskere og den brede danske befolkning benytter en argumentationsstrategi og baggrundsforståelse, der systematisk benægter eksistensen af racisme og diskrimination i Danmark.

https://vbn.aau.dk/da/publications/danske-ben%C3%A6gtelser-af-racisme

PDF: https://www.researchgate.net/publication/342840575_Danske_benaegtelser_af_racisme/link/5f086fe5a6fdcc4ca45bcd98/download.

Horst, Christian. På ulige fod: Etniske minoritetsbørn som et skoleeksempel. (2017)

~ Dansk Racismeforskning

Horst, Christian. På ulige fod: Etniske minoritetsborn som et skoleeksempel. Aarhus Universitetsforlag, 2017.

PISA-undersøgelser har vist det mange gange: Etniske minoritetsbørn klarer sig dårligt i den danske folkeskole. FN’s komité mod racediskrimination, CERD, har kritiseret Danmark for forskelsbehandling af etniske minoritetselever og deres manglende repræsentation i det danske curriculum. I På ulige fod viser kultursociolog Christian Horst, at der er en sammenhæng mellem disse to forhold.

Samfundets flerkulturalitet er usynlig i folkeskolens centrale styringstekster. Når de etniske minoritetselever bliver synlige i teksterne, er det i særpositioner. Den etnisk danske elev er målestok for den normale elev og sætter rammerne for en almen læringssituation, hvor de etniske minoritetselever er på ulige fod med etnisk danske elever. Derfor kan man tale om institutionel og strukturel forskelsbehandling eller diskrimination.

Christian Horst belyser, hvordan universelle værdier som ligestilling og ligebehandling underlægges nationale interesser, der fungerer som et forsvar for og en legitimering af forskelsbehandling – i uddannelsessystemet og i hele samfundet. Det kommer til udtryk i fortolkningskampe om integration, der har afgørende indflydelse på etniske minoritetsbørns vilkår og muligheder i Danmark.

https://unipress.dk/udgivelser/p/p%C3%A5-ulige-fod/

Duedahl, Poul. ‘Fra Race Til Etnicitet. UNESCO Og Den Mentale Ingeniørkunst i Danmark 1945-65’. (2015) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Duedahl, Poul. ‘Fra Race Til Etnicitet. UNESCO Og Den Mentale Ingeniørkunst i Danmark 1945-65’. Tidsskrift for Historie, vol. 5, no. 10, 2015, pp. 34–59.

In wake of World War II and the Holocaust came the establishment of UNESCO as a specialized agency for education, science and culture under the auspices of the UN. For the next 20 years the Organization was the core of a dispute in international scientific circles over the correct definition of the concept of race. This was essentially a dispute about whether the natural sciences or the social sciences should take precedence in determining the origin, division and value of man. This article reveals the measures made by UNESCO to combat biological determinism and analyses – as a case study – their impact in Denmark from 1945 to 1965, when the UN adopted The International Convention on the Elimination of All Forms of Racial Discrimination. A major task for UNESCO was to issue a statement by experts containing a universal definition of race that would highlight equality and promote the culturally rooted concept of ethnicity. The organization expected that such a statement would eliminate racial prejudice and bring people together. But the impact of these efforts was slightly different, or at least slower than expected. In scientific circles, the initiatives faced some resistance but also some degree of good will, and Danish anthropologists, abandoned mental traits as criteria for racial classification and slowly engaged in human genetics, which emphasized universal problems. The fact that staff members at the Ministry of Education in the mid-1950s were deeply involved in UNESCO’s work was crucial, but it was not before 1954, that experimental education was initiated in order to promote international understanding, and that the official bias of views of Denmark as only an exporter of culture was abandoned. In 1960 the promotion of international understanding became an official Danish education policy, and with the economic support from UNESCO, textbooks and teaching methods were improved. That played a major part in imposing a new view of man and a consensus of what was perceived to be morally, scientifically and politically correct, namely that humans were to a greater extent cultural beings than they are products of nature.

https://tidsskrift.dk/temp/article/view/22094

PDF: https://tidsskrift.dk/temp/article/download/22094/19481.

Hastrup, Kirsten. Menneskesyn: kultur, race og Knud Rasmussen. (2000) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Hastrup, Kirsten. Menneskesyn: kultur, race og Knud Rasmussen. Aarhus Universitet, 2000,

I antropologien har forholdet mellem natur og kultur været et centralt problem siden Arildstid; Arilds tid er i denne sammenhæng nærmest sammenfaldende med Oplysningstiden og det store encyklopædiske projekt, som også omfattede levevis og vaner over den hele klode. Spørgsmålet har til enhver tid været, hvad der betingede de store variationer i menneskers liv; om de kunne tilskrives lokale naturforhold, racemæssige eller arvebiologiske forhold, eller om de var resultater af tilfældig kreativ tænkning hos mennesker, der i øvrigt var naturligt ens. I det følgende skal jeg illustrere kompleksiteten i dette store spørgsmål med udgangspunkt i Knud Rasmussens syn på de mennesker, han mødte i de polare egne, og som dengang kaldtes eskimoer.

PDF: http://www.hum.au.dk/ckulturf/pages/publications/kh/mkr.pdf. http://www.hum.au.dk/ckulturf/pages/publications/kh/mkr.pdf.

Vitus, Kathrine. Pædagoger og Perkere – etniske minoritetsbørn i det sociale system. (2013)

~ Dansk Racismeforskning

Vitus, Kathrine. Pædagoger og Perkere – etniske minoritetsbørn i det sociale system. Aarhus Universitetsforlag, 2013.

Kathrine Vitus har gennem syv måneder fulgt det socialpædagogiske tilbud Baglandet, hvis brugere hovedsageligt er etniske minoritetsdrenge, der er kommet på kant med normale institutioner. I Pædagoger og perkere leverer hun et grundigt og kritisk feltstudie af institutionen.

På baggrund af analyser af hverdagssituationer i Baglandet og interviews med pædagoger og drenge behandler Vitus centrale problematikker, der rejser sig i mødet mellem de to aktører. Hvad gør det for og ved børnene at gå der? Kan pædagogerne stille noget meningsfuldt op med de unge, og bliver børnene reintegreret i normale institutioner efter opholdet i Baglandet? Vitus afslører i svarene herpå en lang række paradokser og uhensigtsmæssige institutionelle logikker. Hun viser desuden vigtigheden af, at pædagogerne også har øjnene åbne for og giver næring til drengenes potentialer, håb og drømme, hvis de vil indfri de gode hensigter om at hjælpe dem videre.

Bogen henvender sig til læseren med almen interesse for integrationsspørgsmål, til studerende og undervisere ved pædagog- og lærerseminarier og sociale højskoler og til praktiserende pædagoger og socialarbejdere. Hvert kapitel afrundes med refleksionsspørgsmål, som det er oplagt at forholde sig til i fælles diskussioner.

https://vbn.aau.dk/en/publications/p%C3%A6dagoger-og-perkere-etniske-minoritetsb%C3%B8rn-i-det-sociale-system. https://vbn.aau.dk/en/publications/p%C3%A6dagoger-og-perkere-etniske-minoritetsb%C3%B8rn-i-det-sociale-system.

https://unipress.dk/udgivelser/p/p%C3%A6dagoger-og-perkere/

Vitting-Seerup, Sabrina. ‘* ’Flygtninge’ på scenen – dilemmaer og potentialer’. (2018) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Vitting-Seerup, Sabrina. ‘* ’Flygtninge’ på scenen – dilemmaer og potentialer’. Peripeti, vol. 15, no. 29/30, 29/30, Oct. 2018, pp. 127–137.

Through a reparative reading and by ‘staying with the trouble’, this article looks into four Danish performances from 2016-2017 that have worked with inclusion of people with refugee-experience. The text thereby identifies some of the dilemmas, questions and hopes that the different approaches to inclusion bring about.

https://tidsskrift.dk/peripeti/article/view/109637.

PDF: https://tidsskrift.dk/peripeti/article/view/109637/158983

Yılmaz, Ferruh. ‘Konstruktionen Af de Etniske Minoriteter: Eliten, Medierne Og ’etnificeringen’ Af Den Danske Debat’. (1999) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Yilmaz, Ferruh. ‘Konstruktionen Af de Etniske Minoriteter: Eliten, Medierne Og ’etnificeringen’ Af Den Danske Debat’. Politica, vol. 31, no. 2, 1999,

Medierne har spillet en vigtig rolle i ‘etnificeringen’ af den danske debat om etniske minoriteter. Skellet imellem ‘os’ og ‘dem’ er blevet den bærende søjle i diskursen, der konstruerer minoriteterne som en etnificieret gruppe med en essential substans. Den traditionelle kritik af mediernes behandling af etniske minoriteter fokuserer på de positive eller negative holdninger medieprodukter menes at indeholde. Men konsekvensen er, at skelle imellem ‘os’ og ‘dem’ opretholdes og reproduceres. I stedet bør selve den diskursive konstruktion problematiseres.

https://tidsskrift.dk/politica/article/view/68280

PDF: https://tidsskrift.dk/politica/article/view/68280/99069

Zuleta, Lumi, and Rasmus Burkal. Hadefulde ytringer i den offentlige online debat. (2017) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Zuleta, Lumi, and Rasmus Burkal. Hadefulde ytringer i den offentlige online debat. København: Institut for Menneskerettigheder, 2017, p. 120,

Denne rapport beskriver resultaterne fra en undersøgelse om hadefulde ytringer udarbejdet i 2016. Formålet med undersøgelsen er at få indsigt i, hvor ofte hadefulde ytringer optræder i forbindelse med nyhedsformidling og debat. Rapporten gennemgår data bestående af knap 3.000 kommentarer fra henholdsvis DR Nyheders og TV 2 Nyhedernes Facebook-sider. På baggrund af disse kommentarer udledes tendenser og mønstre i et forsøg på at kortlægge omfanget og karakteren af hadefulde ytringer i en bestemt periode. Disse tendenser sammenholde vi med resultaterne fra en Megafon-måling blandt danske Facebook-brugere, hvor der er blevet spurgt ind til oplevelse af debatten og debattonen, og hvorvidt disse oplevelser har betydning for, om man deltager i den offentlige debat online. Desuden gennemgår viden eksisterende lovgivning på området samt de overordnede juridiske rammer, som sættes af international menneskeretsamt dansk ret. Helt overordnet ser vi i denne undersøgelse nærmere på følgende: Omfanget af de hadefulde ytringer på DR Nyheders og TV2 Nyhedernes Facebook-sider Hvilke emner der giver anledning til hadefulde ytringer Hvem der ytrer sig hadefuldt  Hvem eller hvad de hadefulde ytringer rettes mod Karakteren af de hadefulde ytringer  Konsekvenser af en hård tone i den offentlige debat på Facebook.

PDF: https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udgivelser/ligebehandling_2017/rapport_hadefulde_ytringer_online_2017.pdf.

Hervik, Peter. ‘Race, ”race”, Racialisering, Racisme Og Nyracisme’. (2016) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Hervik, Peter. ‘Race, ”race”, Racialisering, Racisme Og Nyracisme’. Dansk Sociologi, vol. 26, no. 1, Apr. 2016, pp. 29–50.

Studiet af racisme og racialisering i Danmark er komplekst og behæftet med stærke moralske og politiske interesser og følelser. Ofte omtales racisme og race uden reference til den foreliggende litteratur og betydningsfulde historiske erfaringer og uden inddragelse af de oplevelser, som især synlige minoriteter og danske statsborgere med ikke-vestlig oprindelse har med racistisk tænkning. I denne artikel fører jeg centrale aspekter ved racisme ind i en nutidig faglig diskussion. Jeg stiller en række vigtige spørgsmål og leverer robuste redskaber til at undersøge, hvornår en begivenhed, en trend eller rutine udgør racisme i en akademisk funderet analyse. I artiklen argumenterer jeg for, at analysen i hvert enkelt tilfælde må hvile på en analyse af den specifikke handling. Artiklen er skrevet på baggrund af min forskning i Danmark i de sidste to årtier og diskuterer begreberne race, ”race”, racialisering, racisme og nyracisme. Den fremlægger desuden litteratur og historiske erfaringer, som jeg mener bør inddrages i en sund, kritisk dialog om racisme i Danmark baseret på et sociologisk og antropologisk fundament.

The study of racism and racialization in Denmark is a complex affair encumbered with strong moral and political interests. Often the concepts of racism and race are used without reference to the relevant academic literature or significant historical experiences. Much of the writing does not include the experiences of visible minorities and Danish citizens with a non-Western origin. In this article, I deal with a number of important issues of racism and provide enduring tools for investigating whether an incident, a trend or routine constitutes racism in a research based analysis. One of the arguments of this article is that each case in question must be analyzed as a specific historical act. The article is based on two decades of research in Denmark and employs this research to discuss the concepts of race, ”race”, racialization, racism and neo-racism. It also presents literary and historical experiences that, in my opinion, must be included for a healthy, critical dialogue about racism in Denmark based on a sociological and anthropological foundation.

doi:10.22439/dansoc.v26i1.4991.

PDF: https://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/view/4991.

Hervik, Peter. ‘Lighedens diskrimination: Den danske farveblindhed i det flerkulturelle samfund’. (2001)

~ Dansk Racismeforskning

Hervik, Peter. ‘Lighedens diskrimination: Den danske farveblindhed i det flerkulturelle samfund’. Nordic Journal of Human Rights, vol. 19, no. 02, Universitetsforlaget, 2001, pp. 41–53.

Lighedstænkning indtager en stor plads i de nordiske landes selvforståelse. I takt med den stigende multikulturalisme fortæller nordiske politikere og opinionsdannere igen og igen hinanden og borgerne, at alle mennesker er lige under solen, Gud og loven. Med et sådant ideal bagt ind i den nationale selvforståelse kan det være vanskeligt at se, om der foregår diskrimination af de farvede etniske minoriteter. Men diskriminationen finder sted. Og hvad værre er, at når lighedstanken i sin forsømte erkendelse af anderledeshed ligefrem vælger at optræde som farveblind, så kan også den ende med at diskriminere.

PDF: https://www.idunn.no/ntmr/2001/02/lighedens_diskrimination.

Galal, Lise Paulsen, and Louise Lund Liebmann. Magt og (m)ulighed Forhandlinger af konformitet, autoritet og mobilitet blandt etniske minoritetsborgere i Danmark. (2020) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Galal, Lise Paulsen, and Louise Lund Liebmann. Magt og (m)ulighed Forhandlinger af konformitet, autoritet og mobilitet blandt etniske minoritetsborgere i Danmark. Roskilde: Roskilde Universitet, 2020.

Forskningsprojektets fokus: Forskningsprojektet Magt og (m)ulighed har fokus på etniske minoritetsborgere og deres erfaring med og udlægning af begrænsninger i hverdagslivet. Særligt undersøges, hvordan begrænsninger hænger sammen med andres (og egne) forventninger til og forsøg på at tilvejebringe og kontrollere en særlig, normativ adfærd i minoritetsetniske miljøer. Hvor afsættet for projektet er at undersøge adfærd, der i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations terminologi kaldes ’æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol’, har forskningsprojektet valgt en undersøgende tilgang og et intersektionelt perspektiv med henblik på en bred og nuanceret forståelse af, hvad vi har valgt at kalde ’konformitetspres’. Ud over et hverdagsperspektiv er forsknings-projektets særlige fokusområder:

• Et ikke-institutionaliseret hverdagsperspektiv. I stedet for at fokusere på etniske minoritetsborgere, der i kraft af oplevelser med konflikt, kontrol og/eller vold har været i kontakt med myndigheder og hjælpe-indsatser, har vi talt med borgere, som ikke har modtaget en sådan assistance. På den måde inddrager vi ’almindelige’ hverdagserfaringer med og perspektiver på konformitetspres frem for at undersøge højspændte volds- og konfliktsituationer.

• Strategier og ressourcer. Frem for at have fokus på at måle omfang af et givent konformitetspres, undersøger vi, hvordan etniske minoritetsborgere forhandler, og hvilke strategier de trækker på, for at imødegå eller håndtere pres for at blive mere konforme.

•Tilskrivning af betydning til ære som begreb. Hvor æresrelaterede konflikter i myndighedssprog henviser til en specifik forståelse af ære knyttet (primært) til kvindens ærbarhed som betegnende for hele familiens ære, undersøger vi så åbent som muligt, hvordan etniske minoritetsborgere forstår og anvender ære som begreb, og hvordan de tillægger det betydning og relevans i deres eget, dagligt levede liv. Sammenfatning 8• Religions betydning for erfaringer med konformitetspres. Medborgerskabsundersøgelsen peger på, at unge med en religiøst praktiserende baggrund (og bosat i multikulturelle boligområder) i større grad rapporterer oplevelser med negativ social kontrol. Derfor undersøger vi, hvordan etniske minoritets-borgere anvender religion i forhandlinger af selvbestemmelse og lighed. Da flertallet af vores informanter har muslimsk tilhørsforhold, undersøger vi i praksis, hvordan de forhandler værdier og praksisser med islam. 

• Bosætningens betydning for erfaringer med konformitetspres. Medborgerskabsundersøgelsen viser også, at minoritetsetniske borgere – og særligt kvinder – oftere møder negativ social kontrol, hvis de er bosat i multikulturelle boligområder. Derfor undersøger vi, hvordan etniske minoritetsborgere anvender sted og mobilitet som ressource i forhandlinger af selvbestemmelse og lighed.

PDF: https://forskning.ruc.dk/files/67849011/RUC_MagtOg_M_ulighed_rapport_web.pdf.

Frello, Birgitta. ‘Sporløs–Om Biologi, Identitet Og Slægten Som Fjernsyn [Find My Family-On Biology, Identity and Kinship on Television]’. (2011) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Frello, Birgitta. ‘Sporløs–Om Biologi, Identitet Og Slægten Som Fjernsyn [Find My Family-On Biology, Identity and Kinship on Television]’. MedieKultur: Journal of Media and Communication Research, vol. 27, no. 51, 2011, pp. 19-p,

DR har i de senere år lanceret flere programserier, som har slægt og slægtsforskning som fokus. Slægtsprogrammer er ’godt fjernsyn’ i den forstand, at de giver mulighed for en umiddelbar identifikation med hovedpersonen, samtidig med at dennes historie kan bruges som løftestang for andre historier. Imidlertid anlægger programmerne en vinkel på slægten, som forudsætter, at et øget kendskab til den biologiske slægt automatisk medfører et øget kendskab til den personlige identitet. Denne selvfølgeliggørelse af den biologiske slægts betydning problematiseres i artiklen, og med udgangspunkt i Sporløs diskuteres mulige implikationer og konsekvenser af den forståelse af slægten, som programmerne tager udgangspunkt i og tager for givet.

PDF: https://tidsskrift.dk/mediekultur/article/download/4073/5038.

Flemming Balvig, Lars Holmberg, and Aydin Soei. Tingbjergundersøgelsen: Om risikoadfærd og sociale overdrivelser blandt børn og voksne i Brønshøj og Tingbjerg. (2017) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Flemming Balvig, Lars Holmberg, and Aydin Soei. Tingbjergundersøgelsen: Om risikoadfærd og sociale overdrivelser blandt børn og voksne i Brønshøj og Tingbjerg. 2017, p. 35. København: AFFORD.

Tingbjergundersøgelsen er et pilotprojekt, som sammenligner risikoadfærd blandt 14-og15-årige unge i et såkaldt “udsatboligområde” –Tingbjerg– med et såkaldt “ikkeudsatboligområde” – Brønshøj. Undersøgelsen sammenligner endvidere antagelser om de unges risikoadfærd hos henholdsvis de unge selv og devoksne omkring dem. Samlet set tyder undersøgelsen på ,at omfanget af risikoadfærd blandt de 14-15-årige i Tingbjerg er ret begrænset, også set i forhold til tilsvarende undersøgelser foretaget i andre områder i Danmark. De svage tendenser, der er, peger faktisk i retning af, at risikoadfærden er lidt mere udbredt blandt de unge i det “ikke-udsatte” boligområde.

På nogle områder har de unge i Tingbjerg overensstemmende antagelser om deres kammerater, eksempelvis vedrørende forbrug af alkohol og hash, mens de på andre områder overvurderer, eksempelvis vedrørende, hvor normalt det er at udøve vold blandt skolekammeraterne, og hvor normalt det er være bandekriminel og besidde våben.

De voksne i Tingbjerg har imidlertid væsentligt mere overdrevne antagelser om Tingbjergeleverne og de tror generelt, at risikoadfærd–også den personfarlige del af slagsen–er en del af livet for en ikke uvæsentlig del af de unge.

PDF: https://curis.ku.dk/ws/files/187289228/Tingbjergprojektet_rapport_oktober_2017.pdf.

Danbolt, Mathias, and Tobias Raun. ‘Hornsleths Un/Fair Trade – Æstetisk Evangelisme Og Nykolonialistisk Etnografi i Samtidskunsten’. (2008) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Danbolt, Mathias, and Tobias Raun. ‘Hornsleths Un/Fair Trade – Æstetisk Evangelisme Og Nykolonialistisk Etnografi i Samtidskunsten’. Kvinder, Køn & Forskning, no. 4, 4, Dec. 2008.

Kan man gøre og sige hvad som helst i kunstens navn? Kontroversielle kunstprojekter som Kristian von Hornsleths Hornsleth Village Project Uganda har skabt debat om for-holdet mellem det etiske og det æsteti-ske i den socialt engagerede samtidskunst. Kunst behøver ikke at være etisk forsvarlig for at være relevant, men hvorfor repeterer grænseoverskridende kunstneriske provokationer ofte sexistiske, racistiske og koloniale strukturer?

doi:10.7146/kkf.v0i4.27943.

PDF: https://tidsskrift.dk/KKF/article/view/27943.

Danbolt, Mathias, and Lene Myong. ‘Det her skal alle da opleve: Racial transformation som erkendelsesproces og mangfoldighedsværktøj i dansk anti-racistisk performance’. (2018) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Danbolt, Mathias, and Lene Myong. ‘Det her skal alle da opleve: Racial transformation som erkendelsesproces og mangfoldighedsværktøj i dansk anti-racistisk performance’. Peripeti, no. 29/30, 2018.

Hvordan bliver racialisering og racisme fremstillet og forstået i anti-racistisk performance i Danmark? Denne artikel nærmer sig dette spørgsmål gennem en analyse af det selverklærede “anti- racistiske” performanceprojekt Med andre øjne (herefter MAØ), som blev initieret af skuespiller og projektleder Morten Nielsen i 2011 og som var virksomt frem til foråret 2018.

PDF: https://tidsskrift.dk/peripeti/article/download/109631/158977.

Cramer, Nina. ‘Hvad Bliver Synligt i Tomrummet?: Kritiske Fabulationer Og Video-Vodou i Jeannette Ehlers’ Black Magic at the White House’. (2018) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Cramer, Nina. ‘Hvad Bliver Synligt i Tomrummet?: Kritiske Fabulationer Og Video-Vodou i Jeannette Ehlers’ Black Magic at the White House’. Kunst Og Kultur, vol. 101, Oct. 2018, pp. 133–148.

Denne artikel undersøger omhyggeligt udarbejdede lakuner i Jeannette Ehlers’ videoværk Black Magic at the White House (2009). Her udgør det visuelle felt på én gang en arena for kunstnerkroppens udviskning og stedet, hvor en konfrontation med kolonihistoriske udeladelser finder sted. Artiklen argumenterer for, at dette opnås gennem en fabulerende kunstnerisk praksis, hvor grænserne mellem det autentiske og inautentiske utydeliggøres.

doi:10.18261/issn.1504-3029-2018-03-02.

PDF: https://www.researchgate.net/publication/328435281_Hvad_bliver_synligt_i_tomrummet_Kritiske_fabulationer_og_video-vodou_i_Jeannette_Ehlers%27_Black_Magic_at_the_White_House.

Bjørnsson, Iben. ‘”Vi har ikke behov for forsoning …” – Det danske selvbillede i relation til Grønland 1953-2015’. (2016) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Bjørnsson, Iben. ‘”Vi har ikke behov for forsoning …” – Det danske selvbillede i relation til Grønland 1953-2015’. Temp – tidsskrift for historie, vol. 7, no. 13, 13, 2016, pp. 117–151. tidsskrift.dk, .

In 1953 Greenland, with the new Danish constitution, became an assimilated part of the Danish kingdom. With that, colonial times were over, and Greenland and Denmark had to adjust to each other in a new relation – but realities showed that perhaps Greenland were not always as equal. In Denmark, there has been different views and narratives on the Danish-Greenlandic relation, not least Denmark’s role: good, bad, and everything in between.This article investigates the official Danish view of itself in the colonial andpost-colonial relation. Through statements from ministers for Greenland from1953 through to the present, common themes as well as diversions are identified.

PDF: https://tidsskrift.dk/temp/article/view/24985. https://tidsskrift.dk/temp/article/view/24985

Bissenbakker, Mons, and Lene Myong. ‘Love Will Keep Us Together: Kærlighed og hvid transracialitet i protester mod danske familie- sammenføringsregler’. (2012) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Bissenbakker, Mons, and Lene Myong. ‘Love Will Keep Us Together: Kærlighed og hvid transracialitet i protester mod danske familie- sammenføringsregler’. Tidsskrift for kjønnsforskning, vol. 36, no. 03–04, Universitetsforlaget, 2012, pp. 188–202.

De danske familiesammenføringsregler blev i 2010 genstand for kritik fra et borgerinitiativ, som i kærlighedens navn kæmpede for en lempelse af loven. Som politisk mobiliserende affekt lover kærligheden inklusion og frigørelse. Men risikerer den også at gentage racialiserede og seksuelle hierarkier? På hvilke præmisser kan seksualpolitiske kritikker udfordre disse hierarkier? Denne artikel søger at tage affekt alvorligt som politisk og analytisk fænomen, og den introducerer begrebet om hvid transracialitet som betegnelse for de underliggende magtformer, der informerer kærlighed som politisk protestform.

Denmark has imposed some of the strictest immigration laws in Europe since 2000. Consequently, family reunification in the country has become increasingly difficult for both immigrants and Danish nationals. This article looks at a political initiative called «Love without Borders» (LwB) and its attempt to mobilize the Danish public in a push to overturn the laws. LwB has generated momentum around the ideal of transraciality (straight, white subjects oriented towards reproduction and romantic love). At the same time, queer activists have offered  a political rebuke by pointing out how the laws (and in turn LwB’s critique) are built on heteronormative assumptions that ignore homosexuality. In both cases, however, love seems to promise affective ties to the nation, to the future, and to the political system in ways that sustain white hegemony. Building on Sara Ahmed’s reflections on love as cultural politics and Jasbir Puar’s notion of homonationalism, the article analyzes posters, viral videos and newspaper debates in its discussion of the promises and pitfalls of love as an affective political tool.

https://www.idunn.no/tfk/2012/03-04/love_will_keep_us_together_krlighed_og_hvid_transracialit

PDF: https://www.idunn.no/tfk/2012/03-04/love_will_keep_us_together_krlighed_og_hvid_transracialit. https://www.idunn.no/tfk/2012/03-04/love_will_keep_us_together_krlighed_og_hvid_transracialit