Kategori: Dansksproget

Li, Jin Hui, and Ahrong Yang, Forhandlinger af tilhørsforhold på tværs af tid: Racialt minoriserede kvinders erindringer og erfaringer med at høre til i den danske folkeskole. (2023) [PDF]

~ mortenstinus

Li, Jin Hui, and Ahrong Yang, Forhandlinger af tilhørsforhold på tværs af tid: Racialt minoriserede kvinders erindringer og erfaringer med at høre til i den danske folkeskole, Kvinder, Køn & Forskning, 35.2 (2023), 80–95

Inspired by spatial education research and queer and critical race theories, this article investigates how experiences of being a racially minoritized girl/woman in a Danish primary school context have shaped over time and influenced their belonging at school and in society. The analytical insights in this article derive from empirical material that spans a longer period of time and are based on, respectively, empirical material in which racially minoritized women share their experiences of attending Danish primary school in the period 1970 to the 1990s and empirical material in which female students share their experiences of attending Danish primary school today. While the students’ experiences are negotiated on different racialized terms, the temporal perspective helps to identify patterns of how racial exclusion cuts across time and how access to being seen as (fully) Danish is a struggle for racially minoritized female students. Overall, the analysis finds that belonging in the Danish primary school and in Danish society is a constant struggle for racially minoritized female students. Demanding continuous negotiation, explanations, and imagined alternatives, belonging is neither neutral nor taken for granted by the racially minoritized female students neither in the 1970s nor today.

PDF: https://tidsskrift.dk/KKF/article/view/135625

Rud, Søren, and Søren Ivarsson, eds., Globale og postkoloniale perspektiver på dansk kolonihistorie. (2021)

~ mortenstinus

Rud, Søren, and Søren Ivarsson, eds., Globale og postkoloniale perspektiver på dansk kolonihistorie (Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2021)

Danmarks fortid som kolonimagt og slavenation er mere aktuel end nogensinde. Det globale opgør med racisme og kontroversielle symboler fra kolonihistorien har bredt sig til Danmark, hvor politiske aktivister malede ”DECOLONIZE” på statuer af grønlandsmissionæren Hans Egede både i Nuuk og København, og kunstgruppen Anonyme Billedkunstnere smed ”slavekongen” Frederik V’s buste i Københavns havn.  Mens aktivisterne og mange indbyggere i tidligere danske kolonier anser Danmarks fortid som arnestedet for nutidens racediskrimination opfatter andre postyret som en selvpinerisk og proportionsløs dyrkelse af Danmarks fortidssynder. Ikke mindst derfor er det vigtigt, at forskere forholder sig kritisk til dansk kolonihistorie og kvalificerer fortidens rolle i aktuelle diskussioner om Danmarks kolonihistorie.  I Globale og postkoloniale perspektiver på dansk kolonihistorie præsenterer ni forskere udvalgte postkoloniale og globalhistoriske strømninger. Hver især tager de udgangspunkt i konkrete eksempler fra enten Dansk Vestindien, Grønland, Indien, Island, København, Sápmi eller Siam. Bogen åbner nye perspektiver på Danmarks fortidige engagement i verden, som trænger sig på i aktuelle debatter om eksempelvis identitetspolitik, rigsfællesskab og racisme.

Indholdsfortegnelse 

søren rud Introduktion Postkoloniale og globale perspektiver på dansk kolonihistorie 

niels brimnes Offer, subjekt, aktør Refleksioner over de koloniseredes position i nyere analyser af dansk kolonihistorie 

johan heinsen Stemme og flugt Tvangsgeografier i koloni og metropol 

kristoffer edelgaard christensen At sammenligne metropol og koloni Problematiseringen af ’despotisk magt’ i Danmark og Vestindien i 1700-tallets sidste årtier 

simon mølholm olesen Kolonial styring i Sydgrønlands Inspektorat, 1782-95 Institutioner, selvledelse og modstand 

kirsten thisted ’En lille Smule til Gavn for Grønland’ Intime relationer og følelser mellem Danmark og Grønland 

mathias danbolt Grænsen går her Metodisk nationalisme og omfordeling af ansvar i historieskrivningen om koloniseringen af Sápmi 

ann-sofie n. gremaud Festtid, krisetid og kolonitid Fortællinger om islandsk selvstændighed 

gunvor simonsen Racisme, slaveri og marked Afrikanere i 1700-tallets København 

søren ivarsson Gendarmer, dokumenter og papirstaten Danske officerer i semikoloniale Siam

https://unipress.dk/udgivelser/g/globale-og-postkoloniale-perspektiver-p%C3%A5-dansk-kolonihistorie/

Trolle, Astrid Krabbe, Transnationale Klasser. (2023) [PDF]

~ mortenstinus

Trolle, Astrid Krabbe, Transnationale Klasser, Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, 75 (2023)

ENGLISH ABSTRACT: In a Danish context, Filipino migrants are often positioned as working class laborers from the global South. Yet this political positioning of work migrants does not catch the complex processes of individual social positioning within a transnational space. This article shows how social class is shaped by 1) political mobilization, 2) positions of employment and social status, 3) processes of gendered intimacy, and 4) performances of embodiment. Throughout every aspect, individual and institutional religiosity creates alternative spaces where the established social classes become less important. The interviewed Filipino Christians apply individual narratives of religious endeavour to complement their social situation in Denmark.

DANSK RESUMÉ: Filippinske migranter bliver i en dansk kontekst ofte positioneret som ufaglært arbejdskraft fra det globale syd. Men den politiske positionering tager ikke højde for den ofte komplekse individuelle placering i et transnationalt socialt rum. Artiklen viser, hvordan social klasse er formet af 1) politisk mobilisering, 2) erhvervsmæssig placering og social status, 3) kønnede processer i intimsfæren, og 4) kropsliggørelse. I alle aspekter skaber både individuel og institutionel religiøsitet alternative rum, hvor de etablerede sociale klasser bliver mindre vigtige. De interviewede filippinske kristne kultiverer religiøse modnarrativer, der giver andre perspektiver på deres sociale situation i Danmark.

PDF: https://tidsskrift.dk/rvt/article/view/137577

Koob, Sigrid Alexandra, Marie Skibsted, Rasmus Brygger, Sofia Manili, and Mads Andreasen, Oplevet Etnisk Diskrimination i Danmark. (2023) [PDF]

~ mortenstinus

Koob, Sigrid Alexandra, Marie Skibsted, Rasmus Brygger, Sofia Manili, and Mads Andreasen, Oplevet Etnisk Diskrimination i Danmark (Institut for Menneskerettigheder, 2023)

RESUMÉ
Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale ligebehandlingsorgan.
Gennem undersøgelser og anbefalinger arbejder vi for at beskytte og fremme
ligebehandling i Danmark på tværs af etnicitet, køn, seksualitet og handicap.
Hvad angår ligebehandling af etniske minoriteter, har instituttet gennem talrige
undersøgelser dokumenteret, at der på flere specifikke samfundsområder er
udfordringer med diskrimination på baggrund af etnicitet.
Der er dog få undersøgelser i dansk kontekst, der forsøger at måle omfanget af
etnisk diskrimination på tværs af samfundsområder. Diskrimination er sjældent en
enkeltstående og isoleret hændelse, men forekommer ofte gentagne gange og
ofte på tværs af arbejdsliv, fritidsliv, uddannelse, sundhed med videre. Det er derfor
nødvendigt at forstå den samfundsmæssige kontekst, diskriminationen opstår i,
og hvordan normer og fordomme, der går på tværs af samfundet, kan medføre
diskrimination på tværs.

MeToo-bevægelsen rejste en vigtig diskussion om sexisme på det samfundsmæssige plan. #MeToo viste, hvor udbredt problemerne med sexisme er i samfundet, og hvorfor der er behov for handling. På samme måde er forhåbningen, at denne rapport kan være med til at tydeliggøre, at racisme er et problem i det danske samfund, som ligeledes kræver handling.
Racisme forstås i denne rapport bredt som diskrimination eller fordomme på grund af etnicitet. Racisme indebærer således ikke nødvendigvis et ønske om at stille etniske minoriteter ringere end andre. Diskrimination og fordomme kan også opstå på grund af misforståelser, manglende kendskab og unødige generaliseringer. Uagtet årsag kan racisme få alvorlige konsekvenser for dem, der bliver berørt.
Denne rapport udgør den hidtil mest omfattende undersøgelse af racisme i Danmark
med udgangspunkt i oplevet diskrimination og fordomme. Mens enkeltpersoners egne oplevelser ikke kan give et præcist billede af det faktiske omfang af diskrimination og fordomme, så kan oplevelser i kombination med den omfangsrige forskning, der henvises til i rapporten, tydeliggøre, at der er problemer, der skal løses.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i voksne minoritetsetniske personer med
opvækst i Danmark – dvs. personer der enten er født i Danmark eller kommet hertil
som børn (herefter betegnet som minoritetsetniske personer). Overordnet viser
besvarelserne i undersøgelsen, at over 8 ud af 10 minoritetsetniske personer angiver,
at de har oplevet diskrimination eller fordomme inden for det seneste år. Over 6 ud af 10 minoritetsetniske personer angiver, at de har oplevelser, man som udgangspunkt kan karakterisere som ulovlig diskrimination. For mange er der ikke tale om en enkelt hændelse, men gentagne negative oplevelser på tværs af bl.a. arbejdsmarkedet, i det offentlige rum og i kontakten med myndigheder.

Det kan have omfattende konsekvenser for dem, der bliver udsat for diskrimination
eller fordomme. Undersøgelsen viser, at hver anden minoritetsetnisk person har
ændret adfærd, når de færdes i offentligheden. Samtidig føles behandlingen så
voldsom, at det har fået omkring hver tredje til at overveje at forlade Danmark.
Dette svarer til ca. 51.000-55.000 personer, der i 8 ud af 10 tilfælde enten er under
uddannelse eller i beskæftigelse i Danmark, men som føler sig fremmedgjorte i det
land, de er opvokset i.
Undersøgelsen finder bl.a.:

  • 84 procent af minoritetsetniske personer angiver, at de har oplevet diskrimination og fordomme på grund af deres etniske baggrund
  • 65 procent angiver, at de har oplevet (ulovlig) diskrimination på grund af deres
    etniske baggrund
  • Minoritetsetniske personer med synlige udtryk, der kan adskille dem fra resten af befolkningen (såsom fuldskæg og tørklæde) angiver i højere grad, at de oplever
    diskrimination og fordomme.
  • Omkring hver anden (48 procent) af dem, der har sendt en ansøgning, angiver, at de har oplevet at få afslag på grund af deres etniske baggrund. Dette gør sig særligt gældende ift. job, oplæring, bolig og bank.
  • Hver anden (49 procent) angiver, at de har fået dårligere service eller betjening
    på grund af deres etniske baggrund. Dette er bl.a. i butikker og spisesteder samt i sundhedsvæsenet og på uddannelsessteder.
  • Omkring hver fjerde (28 procent) angiver, at de er blevet nægtet adgang til steder, hvor andre gerne må komme ind på grund af deres etniske baggrund. Dette er
    særligt tilfældet i nattelivet.
  • Omkring hver tredje (29 procent) angiver, at de på grund af deres etniske baggrund er blevet stoppet af politiet uden anden umiddelbar årsag.
  • Hver ottende (12 procent) angiver, at de er blevet udsat for vold eller trusler
    på grund af deres etniske baggrund (hadforbrydelser). Voldsofre angiver, at
    forbipasserende sjældent griber ind.
  • 80 procent angiver, at de enten er blevet udsat for fornærmende ord, udelukket fra fællesskaber eller mødt med fordomme. Særligt unge mænd angiver derudover, at folk opfører sig, som om de er bange for dem.
  • Kun 11 procent af ofre for diskrimination angiver, at de har klaget efterfølgende.
    Dette skyldes særligt, at mange ikke har tiltro til, at det nytter noget.
  • 55 procent af minoritetsetniske personer angiver, at de på grund af deres etniske baggrund har ændret adfærd i det offentlige rum. Mange tilpasser hvordan de går, taler eller fremstår eller undgår at tale deres families modersmål i det offentlige
    rum. Flere angiver, at de har skiftet navn eller undgår at bære religiøse symboler.
  • 38 procent angiver, at de overvejer at forlade Danmark som følge af deres
    oplevelser med diskrimination og fordomme.
    ANBEFALING
    Den daværende socialdemokratiske regering indgik en aftale med
    SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om, at
    der med midler fra Finansloven 2022 skulle udarbejdes en handlingsplan mod
    racisme. Formålet med en handlingsplan er at bekæmpe racisme bredt i samfundet og omhandle arbejdsmarkedet, kulturlivet og indsatsen mod hadforbrydelser mv.
    Samtidig skal racismens omfang og karakter kortlægges. Handlingsplanen er endnu ikke udarbejdet.
    På baggrund af de omfangsrige oplevelser med diskrimination og fordomme på
    baggrund af etnicitet vist i denne rapport vurderer instituttet, at der fortsat er behov for en ambitiøs handlingsplan. Den skal sikre en koordineret indsats på tværs af samfundsområder og kunne håndtere de beskrevne problemer med racisme mod minoritetsetniske personer i Danmark.
    Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
  • Udlændinge- og Integrationsministeriet udarbejder en handlingsplan mod racisme.
    LÆSEVEJLEDNING
    Rapportens første kapitel beskriver undersøgelsens metode og centrale begreber,
    mens andet kapitel gennemgår den retlige ramme, bl.a. menneskeretten og
    centrale juridiske begreber. Kapitel 3 præsenterer undersøgelsens hovedresultater.
    Her kortlægges omfanget af diskrimination og fordomme bredt set på tværs af de forskellige samfundsområder. Derudover gennemgår kapitlet de generelle tendenser, hvad angår, hvem der oftest oplever diskrimination eller fordomme. Kapitel 4-9 fokuserer hver især på de enkelte områder (afslag på ansøgninger, dårligere service,
    nægtet adgang, etnisk profilering, voldelige hadforbrydelser samt fordomme). Hvert kapitel præsenterer hovedtendenserne samt opsummerer den relevante viden og lovgivning på området og indeholder hertil en udvalgt personlig fortælling, der berører kapitlets tematik. Endelig præsenterer kapitel 10 reaktioner på diskrimination og fordomme, mens kapitel 11 præsenterer konsekvenser i form af ændret adfærd

PDF: https://menneskeret.dk/udgivelser/oplevet-etnisk-diskrimination-danmark

Tommerup, Christine Horwitz. “Hvorfor født slavegjort! Om overvejelserne bag en titelændring: Hvorfor født slavegjort! Om overvejelserne bag en titelændring.” (2021) [PDF]

~ mortenstinus

Tommerup, Christine Horwitz. “Hvorfor født slavegjort! Om overvejelserne bag en titelændring: Hvorfor født slavegjort! Om overvejelserne bag en titelændring.” Periskop – Forum for kunsthistorisk debat, no. 25, 25, Aug. 2021, pp. 150–69.

Fra indledning:

I Glyptotekets samling findes en hvid marmorbuste af den franske billedhugger Jean-Baptiste Carpeaux (1827-75) [1]. Busten, som er modelleret i 1868, forestiller en kvinde, der kigger med et direkte blik ud i rummet. Ansigtsudtrykket er både ekspressivt og udført med en stærk realisme, hvilket ses tydeligt i den spændte muskulatur i panden og kinderne. Og det er ikke en ukompliceret repræsenta-tion, der er tale om. For selvom Carpeaux har arbejdet med et stærkt individuelt udtryk, hvorved busten til dels får karakter af et portræt (omend vi ikke ved, hvem kunstneren brugte som model), så er det samtidig en stereotypificerende og seksualiserende repræsentation af en kvinde fra Afrika eller diasporaen. Kvin-dens bryster er blottede, hvilket fremhæves af den måde, hvorpå hun er bundet af et reb. Rebet er med til at tydeliggøre, at busten skal forestille en slavegjort kvinde, der kæmper mod sin bundethed, og dette understreges yderligere af inskriptionen på bustens sokkel: “Pourquoi naître esclave!”, hvilket kan over-sættes til: “Hvorfor født slavegjort!”. Det er med andre ord en fremstilling af en sort kvinde som slavegjort, erotisk objekt. Tilsammen bidrager alle disse detaljer til, at skulpturen bevæger sig mellem allegori, etnografisk skildring og portræt, og den afspejler samtidig de komplekse forhold mellem antisorthed og antislaveri, der karakteriserede det franske imperium i den tid, hvor værket er skabt.

PDF: https://tidsskrift.dk/periskop/article/view/128292

Hunter, Elizabeth Löwe. “Diasporiske perspektiver på racialiseringens kolonialitet i Danmark.” (2021) [PDF]

~ mortenstinus

Hunter, Elizabeth Löwe. “Diasporiske perspektiver på racialiseringens kolonialitet i Danmark.” Periskop – Forum for kunsthistorisk debat, no. 25, 25, Aug. 2021, pp. 88–111.

Fra indledning:

Da jeg i begyndelsen af 2020 blev opfordret til at bidrage til dette særnummer, kunne ingen af os have forudset, hvad året ville komme til at bringe, og jeg ser det derfor som en mulighed for at stille nogle grundlæggende spørgsmål til teamaet sorthed i en dansk kontekst. Især i kølvandet på George Floyd. Og mordet på Bornholm (Hunter 2020). Hvad og hvem taler vi egentlig om, når vi taler om sorthed? Hudfarve, en racemæssig kategori, en strukturel position, en kulturel identitet, en politisk identitet, levede erfaringer eller ideologi? Den kortvarige og selektive offentlige opmærksomhed usynligjorde måder, hvorpå nævnte mord kan være udtryk for en anti-sort status quo i Vesten rettere end beklagelige særtilfælde. Mediernes/offentlighedens fokus på mordene på disse enkelte mænd tilslører med andre ord, hvordan et samspil af magthierarkier gør sorte personer, der marginaliseres på flere måder, udsatte på andre måder, mens disse samme personer også systematisk ekskluderes fra gængse kritikker af anti-sort vold og død. Jeg rejser dog primært de ovenstående spørgsmål, da sorthed og afrikansk diasporisk baggrund i stigende grad, og med rette, er omdrejningspunkt for politisk organisering og græsrodsaktivisme i Danmark. Der er stor diversitet blandt folk med afrikansk baggrund i Danmark. Og derfor også afgørende forskellige positioner i samfundet inden for den brede gruppe. Fra mit perspektiv er det derfor ikke indlysende, hvilke forståelser af sorthed, og hvilke former for sammenfiltrede magtrelationer, der mobiliseres gennem termer såsom sort, afro eller afrikansk. Jeg er nysgerrig på, hvordan nationalitet, køn, klasse og konkrete, diasporiske historier medtænkes og kontekstualiseres lokalt i danske formuleringer af sorthed. Og på, hvad, om noget, der får sorthedtil at hænge sammen på dansk i organisering på tværs af afrikanske diasporaer i Danmark.

PDF: https://tidsskrift.dk/periskop/article/view/128472

Jepsen, Marie Blomgren, and Rikke Skovgaard Nielsen. Ufrivillig Fraflytning Fra Udsatte Boligområder. (2018) [PDF]

~ mortenstinus

Jepsen, Marie Blomgren, and Rikke Skovgaard Nielsen. Ufrivillig Fraflytning Fra Udsatte Boligområder. Statens Byggeforskningsinstitut, 2018,

Den danske debat om udsatte boligbebyggelser har fyldt meget i offentligheden; tidligere i år lancerede regeringen en storstilet indsats for en gang for alle at afskaffe de socialt belastede boligbebyggelser: ”Ét Danmark uden parallelsamfund. Ingen ghettoer i 2030.” Blandt midlerne hertil er nedrivninger og bortsalg af almene familieboliger samt ufrivillige flytninger af beboere i de berørte bebyggelser.  Boligselskabernes Landsorganisation (BL) bad derfor i august SBi om at tilvejebringe en summarisk oversigt over den tilgængelige viden på feltet. Arbejdet blev igangsat september og afsluttet med månedens udgang. Der er derfor tale om en første afdækning af viden på feltet, der på ingen måde kan siges at være dækkende. Den korte tidsfrist for materialeindsamling og rapportskrivning har betydet, at rapporten dels er baseret på forfatternes egen viden samt gode råd og tips fra kolleger i ind- og udland. Rapporten er udarbejdet af videnskabelig assistent Marie Blomgren Jepsen og seniorforsker Rikke Skovgaard Nielsen.

PDF: https://sbi.dk/Pages/Ufrivillig-fraflytning-fra-udsatte-boligomraader.aspx.

Jensen, Tina Gudrun. Sameksistens: hverdagsliv og naboskab i et multietnisk boligområde. (2016)

~ mortenstinus

Jensen, Tina Gudrun. Sameksistens: hverdagsliv og naboskab i et multietnisk boligområde. 2016.

I den offentlige debat om indvandring og integration tales der ofte om ghettodannelse og parallelsamfund , og der skelnes tydeligt mellem os og dem . Her fremstilles etniske grupper som segregerede enklaver i samfundet, men virkeligheden er langt mere nuanceret. Mange af de boligområder, der hentydes til, er nemlig multietniske boligområder, og her bor bl.a. mange etniske danskere.  I både den offentlige debat og i forskningen om indvandring og integration i urbane rum i Danmark overser man ofte den interaktion, der foregår mellem mennesker med forskellige etniske baggrunde. Denne bog handler netop om interetniske relationer i sociale boligområder.  Hermed udfylder bogen et hul i dansk forskning om indvandring og integration og lægger sig op ad den fremvoksende internationale antropologiske, sociologiske og humangeografiske litteratur om udfoldelsen af interetniske relationer i hverdagsliv.  Bogen er baseret på et etnografisk feltarbejde i Grønnevang i form af deltagerobservation og interview med beboere og andre personer i området. Grønnevang er et større multietnisk socialt boligområde i København, som er beboet af omkring 50 procent etniske danskere og 50 procent etniske minoriteter. Gennem autentiske historier beskriver bogen de personer, der lever i boligområdet, og deres indbyrdes relationer.  Bogens omdrejningspunkter er naboskabets forskelligartede relationer og hverdagspraksisser samt magtforholdet mellem beboere, som udgør etnisk minoritet og majoritet.

https://samfundslitteratur.dk/bog/sameksistens.

Jensen, Tina Gudrun. Naboskab i multietniske boligområder. (2016) [PDF]

~ mortenstinus

Jensen, Tina Gudrun. Naboskab i multietniske boligområder. København: Boligsocialnet, 2016.

Denne bog stiller skarpt på naboskab blandt beboere med forskellige etniske baggrunde, som lever i et såkaldt ’multietnisk boligområde’. ’Multietnisk’ er en betegnelse, som anvendes om boligområder, hvor andelen af beboere med etnisk minoritetsbaggrund overstiger 40 %.  Bogen henvender sig først og fremmest til forskellige praktikere på området, som for eksempel er beskæftiget inden for det boligsociale område, byplanlægning, arkitektur samt aktører på lokale og nationale politikområder.  Bogen er et resultat af et forskningsprojekt, der omhandler interetniske naboskabsrelationer. Projektet er en del af en forskningsalliance om ”social sammenhængskraft og etnisk diversitet”, som blev gennemført i 2010-2015.  Bogen beskæftiger sig med de sociale hverdagspraksisser, som beboere i multietniske boligområder deler, blandt andet som naboerne. Fokus ligger i den forbindelse især på sted, rum, hverdagsliv og sociale relationer. Hermed bidrager bogen med ny empirisk såvel som teoretisk viden om, hvad det indebærer at leve sammen i et multietnisk boligområde. Emnet fremhæves indledningsvist som et overset emne i nyere forskning og i den offentlige debat om indvandring og integration i byrum i Danmark.  Et af bogens hovedargumenter er, at livet i et multietnisk boligområde indebærer mindre drama end mange fremstillinger ofte peger på.  Bogen peger i stedet på, at denne slags boligområder omfatter en indre styrke og robusthed, fordi der er mange forskellige former for dagligdagskontakt mellem beboerne, hvor det at ’dele steder’ kan medvirke til at fremme relationer.

PDF: https://viden.sl.dk/media/8933/naboskab-i-multietniske-boligomraader.pdf

Bech-Danielsen, Claus, and Gunvor Christensen. Boligområder i bevægelse: Fortællinger om fysiske og boligsociale indsatser i anledning af Landsbyggefondens 50 års jubilæum. (2017) [PDF]

~ mortenstinus

Bech-Danielsen, Claus, and Gunvor Christensen. Boligområder i bevægelse: Fortællinger om fysiske og boligsociale indsatser i anledning af Landsbyggefondens 50 års jubilæum. Landsbyggefonden, 2017,

Landsbyggefonden fylder 50 år den 6. april 2017, og det har vi valgt at fejre med udgivelsen af denne bog, der sætter fokus på fondens aktiviteter indenfor renoveringer og boligsociale indsatser. Fonden varetager  også  mange  andre  opgaver.  Den har  til  opgave  at  administrere kommunernes grundkapitallån, opkræve bidrag på de udamortiserede lån,  sikre  de  elektroniske  indberetninger  af  sektorens  mange  regnskaber,  foretage  regnskabsanalyser,  udvikle  benchmarkværktøjer,  udarbejde  styringsrap-porter til styringsdialogerne i kommunerne, sikre løbende huslejeindberetninger, så staten hver måned kan beregne boligydelse og boligsikring, udarbejde statistikker og meget mere. Alt dette kan ses på Landsbyggefondens hjemmeside. Alle disse opgaver er uhyre vigtige, og når vi i denne bog har valgt at fokusere på  renoveringer  og  boligsocialt  arbejde,  så  er  det,  fordi  disse  aktiviteter  har  en  direkte betydning for de enkelte beboeres hverdag, for byernes udvikling og for velfærdssamfundets  funktion. Der er almene boliger – familieboliger, ældreboliger og ungdomsboliger – over hele landet,  og  Landsbyggefondens  støtte  til  renoveringer  er  også  fordelt  over  hele landet. Alt fra afhjælpning af skimmelproblemer i ældre boliger, omdannelse af store montagebyggerier fra tresserne og til at omdanne treetagers blokke til rækkehuse i yderkommuner, hvor affolkning har reduceret behovet for boliger. Landbyggefonden sikrer også boligsociale indsatser i udsatte områder som fx. lektiecafeer,  fritidsjob  til  de  unge  mennesker  m.v.  Det  drejer  sig  om  mange  hundrede aktiviteter i mere end hundrede boligområder. Når  man  skal  skrive  en  bog  om  et  så  stort  område,  så  er  man  nødt  til  at  prioritere og belyse generelle udviklingstræk med konkrete eksempler, som kan give  et  dækkende  billede.  Det  kræver  indsigt  og  overblik  over  emnet,  og  derfor  har Landsbyggefonden bedt to af de mest indsigtsfulde forskere på feltet om at skrive jubilæumsbogen for fonden, nemlig Gunvor Christensen, der er sociolog, og  Claus  Bech-Danielsen,  der  er  arkitekt  og  professor  ved  Statens  Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

PDF: https://lbf.dk/om-lbf/publikationer/2017-boligomraader-i-bevaegelse/.

Wagner, Thorsten. ‘Jøder og andre danskere. Den nyere antisemitismeforskning og dens implikationer for dansk historieskrivning: en forskningsoversigt’. (2001) [PDF]

~ mortenstinus

Wagner, Thorsten. ‘Jøder og andre danskere. Den nyere antisemitismeforskning og dens implikationer for dansk historieskrivning: en forskningsoversigt’. Nordisk judaistik/Scandinavian Jewish Studies, vol. 22, no. 2, 2, Sept. 2001, pp. 157–192.

Due to the national narrative of successful integration of Danish Jews and their heroic rescue from Nazi persecution, a critical investigation of the relationship between Jews and Non-Jews in 19th and 20th century Danish society has been neglected until recently. The article discusses recent developments in the field of antisemitism as well as a new appreciation of the cultural dimension of anti-Jewish stereotyping have been instrumental in a new understanding of anti-semitism. Together with a growing awareness of the interrelationship between the construction of the nation and the politics of exclusion, these trends have created new grounds for historical research. It is argued that this new generation of research also calls for a rewriting of Danish history “from the margins”: The liberal democratic political culture that informed the formation of the Danish nation state did not do without exclusionist practices-on the contrary, it implied a rejection of cultural or ethnic heterogeneity. Instead of exonerating Danish antisemitism by self-serving comparisons, a fresh view on Danish-Jewish relations in modern times promises new insights into the development of Danish national identity, oscillating between inclusion and exclusion.

doi:10.30752/nj.69586.

PDF: https://journal.fi/nj/article/view/69586.

Sparre, Sara Lei. ‘(U)synlighed og den muslimske anden: Narrativer om flugt og religiøs identitet blandt irakiske kristne i Danmark’. (2016) [PDF]

~ mortenstinus

Sparre, Sara Lei. ‘(U)synlighed og den muslimske anden: Narrativer om flugt og religiøs identitet blandt irakiske kristne i Danmark’. Tidsskrift for Islamforskning, vol. 10, no. 1, 1, Nov. 2016, pp. 252–267.

Denne artikel belyser religiøs identitet og muslimske-kristne relationer blandt irakiske kristne i Danmark. I de irakiske kristnes narrativer om flugt og mødet med Danmark er der en konstant svingning mellem dels opnåelse af tryghed, lige rettigheder og religiøs frihed og dels minorisering pga. oplevelser af at blive gjort usynlige som kristne og synlige som muslimer. Jeg argumenterer for, at de irakiske kristne fortolker og navigerer i disse oplevelser af minorisering og (u)synlighed ved at genskrive deres narrativer om flugt og forfølgelse og således også forholdet til den muslimske anden

This article highlights religious identity and Muslim-Christian relations among Iraqi Christians in Denmark. In the narratives of Iraqi Christians about flight and the encounter with Denmark there is a constant swing between the attainment of security, equal rights and religious freedom on the one hand and the minoritization that results from experiences of being made invisible as Christians and visible as Muslims on the other hand. I argue that Iraqi Christians interpret and navigate these experiences of minoritization and (in)visibility by rewriting their narratives about flight and persecution, and thus also the relationship with the Muslim other.

doi:10.7146/tifo.v10i1.24884.

PDF: https://tifoislam.dk/article/view/24884.

Bundsgaard, Mads Tobias. ‘Vilje og antisemitisme i Lykke-Per’. (2015) [PDF]

~ mortenstinus

Bundsgaard, Mads Tobias. ‘Vilje og antisemitisme i Lykke-Per’. Rambam. Tidsskrift for jødisk kultur og forskning, vol. 24, no. 1, 1, 2015.

Antisemitism in Lucky Per This article examines Henrik Pontoppidan’s novel Lucky Per (Danish: Lykke-Per) by bringing two perspectives into focus: a Jewish and an anti-Semitic. The article begins with a count of all the animal characteristics that are used to describe the characters in the novel. The count makes it clear, that Jews and non-Jews are equally described as possessing these animal characteristics. The argument that the author is anti-Semite biased is in this way disproved. Further, the article documents the anti-Semitism that is present in the time-span of the novel (1864-1905) in Copenhagen and in Berlin. That is, the raw, the mild and the structural anti-Semitism. The novel is seen as a well-informed portrayal of the period. The clerical family of Sidenius and the secular Jewish family of Salomon are the main foci of the analysis; especially the son Per Sidenius (Lucky Per) and the daughter Jakobe. The anti-Semitism, as it is described in the novel, is compared to historical literature throughout the article. In relation to the time of publication of the novel, the article accepts the general racial attitudes of the population, and the progress of the Jewish character Jakobe is interpreted as a Nietzschean act of will. The article ends by concluding that the author of the novel wants to prove that, in spite of everything, a Jewish woman is capable of forcing her way through an anti-Semitic society.

https://tidsskrift.dk/rambam/article/view/26932.

PDF: https://tidsskrift.dk/rambam/article/view/26932.

Bissenbakker, Mons, and Michael Nebeling. ‘En følelsernes grammatik og politik’. (2020)

~ mortenstinus

Bissenbakker, Mons, and Michael Nebeling. ‘En følelsernes grammatik og politik’. i Et ulydigt arkiv: Udvalgte tekster af Sara Ahmed, Eds. Daniel Nikolaj Madsen, Eva Obelitz Rode, Lea Hee Ja Kramhøft, and Mette A. E. Kim-Larsen, Forlaget Nemo, 2020, 11–22.

Et ulydigt arkiv er syv af Sara Ahmeds artikler fra de sidste 20 år samlet og for første gang udgivet på dansk. Teksterne arbejder med figurer som ’den feministiske glædesdræber’, ’den melankolske immigrant’, ’det egenrådige barn’ og ’den fremmede’ indenfor emner som racisme, feminisme, klagen, m.m. Samlingens tekster skifter kontinuerligt mellem det teoretiske og det hverdagslige; mellem filosofi og popkultur; mellem det strukturelle og personlige erfaringer. 

Et ulydigt arkiv indeholder derudover et helt nyt forord dedikeret til denne udgave samt et introducerende forord af lektor Mons Bissenbakker og lektor Michael Nebeling, som viser Ahmeds tænknings relevans i dansk kontekst.

https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/publications/en-f%C3%B8lelsernes-grammatik-og-politik.

https://www.forlagetnemo.dk/butik/ulydigtarkiv

Jensen, Sune Qvotrup. ‘Kritik af dansk racismeforskning – og kritik af kritikken. Review-essay i anledning af Henning Bech og Mehmet Ümit Necef: Er Danskerne racister? Indvandrerforskningens problemer’ (2014) [PDF]

~ mortenstinus

Jensen, Sune Qvotrup. ‘Kritik af dansk racismeforskning – og kritik af kritikken. Review-essay i anledning af Henning Bech og Mehmet Ümit Necef: Er Danskerne racister? Indvandrerforskningens problemer’. Dansk Sociologi, vol. 25, no. 1, 1, 2014, pp. 103–110. rauli.cbs.dk,

doi:10.22439/dansoc.v25i1.4844.

PDF: https://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/view/4844.

Vitus, Kathrine. Problembørn, pædagoger og perkere – identitet og ambivalens i mødet mellem etniske minoritetsbørn og systemet. (2005)

~ mortenstinus

Vitus, Kathrine. Problembørn, pædagoger og perkere – identitet og ambivalens i mødet mellem etniske minoritetsbørn og systemet. Dissertation. Aalborg University, 2005. vbn.aau.dk,

Afhandlingen ‘Problembørn, pædagoger og perkere – identitet og ambivalens i mødet mellem etniske minoritetsbørn og systemet’ analyserer mødet mellem etniske minoritetsbørn og pædagoger i en kriminalitetsforebyggende institution.

https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=874310-katalog%3ADBB0617754

Karrebæk, Martha Sif, Københavns Universitet, and Humanistiske Fakultet. At blive et børnehavebarn: en minoritetsdrengs sprog, interaktion og deltagelse i børnefællesskabet. (2011) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Karrebæk, Martha Sif, Københavns Universitet, and Humanistiske Fakultet. At blive et børnehavebarn: en minoritetsdrengs sprog, interaktion og deltagelse i børnefællesskabet. PhD dissertation. Københavns Universitet, Humanistisk Fakultet, 2011.

PDF: https://andetsprogsforskning.ku.dk/forskning/koebenhavnerstudier_i_tosprogethed_/manuskripter/Bind_62_-_Martha_Sif_Karreb_k_-_At_blive_et_b_rnehavebarn.pdf

Simonsen, Kristina Bakkær. ‘”Hvor dansk skal man være for at være dansk?” Hvordan unge efterkommere af indvandrere fra Mellemøsten oplever mulighederne for at høre til i Danmark’. (2017) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Simonsen, Kristina Bakkær. ‘”Hvor dansk skal man være for at være dansk?” Hvordan unge efterkommere af indvandrere fra Mellemøsten oplever mulighederne for at høre til i Danmark’. Politica, no. 3, 2017, pp. 312–329.

Forskningen i integration af indvandrere og deres børn interesserer sig typisk for funktionelle og objektive mål, mens der mere sjældent sættes fokus på den identifikationsmæssige integration. På baggrund af dybdegående interviews undersøger jeg, hvordan unge efterkommere af indvandrere fra Mellemøsten opfatter grænsen til det danske, og hvilke konsekvenser dette har for deres følelse af nationalt tilhør. Analysen viser, at der er udbredt konsensus blandt interviewpersonerne om, hvilke markører der ekskluderer en fra det danske. Variationen i graden af nationalt tilhør blandt interviewpersonerne (fra sikker identifikation til dis-identifikation) forklares af, hvordan de opfatter deres egen placering i forhold til grænsen.

PDF: https://politica.dk/fileadmin/politica/Dokumenter/politica_49_3/kristina.pdf

Nassri, Lamies. ‘Os’ og ‘Dem’ : et studie af de dominerende offentlige diskursers påvirkning på nutidige københavnske unges situationelle konstruktion og forhandling af identitet. (2018) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Nassri, Lamies. ‘Os’ og ‘Dem’ : et studie af de dominerende offentlige diskursers påvirkning på nutidige københavnske unges situationelle konstruktion og forhandling af identitet. MA Thesis. Københavns Universitet, Humanistisk Fakultet, 2018.

PDF: https://andetsprogsforskning.ku.dk/forskning/koebenhavnerstudier_i_tosprogethed_/Bind_76_-_Lamies_Nassri.pdf

Karrebæk, Martha Sif. ‘”Hvad betyder wallah?”: Sociolingvistisk forandring, sprog-i-brug og arabisk i dansk’. (2020) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Karrebæk, Martha Sif. ‘”Hvad betyder wallah?”: Sociolingvistisk forandring, sprog-i-brug og arabisk i dansk’. NyS, Nydanske Sprogstudier, no. 58, 58, May 2020.

Børn i Danmark i dag møder sproglige ressourcer, som knyttes til forskellige måder at tale på; ’dansk’, ’arabisk’ eller den måde, man taler på med vennerne. Dermed er sproglig diversitet et (hverdags)faktum. Hvad det betyder for såvel udviklingen af dansk som for sprogbrugerne selv, er et væsentligt spørgsmål. I en social tilgang til sprog inddrages mere end ét semantisk niveau i betydningsanalysen. Aktiviteter, domæner og de forhandlinger, der foregår gennem og i forhold til sprog, er væsentlige for, hvad sproget kommer til at betyde. I denne artikel vil jeg bidrage til diskussionen af relationen mellem sociolingvistisk sprogforandring og børns situerede sproglige møder. Jeg undersøger sprogbrug hos børn i en ret almindelig københavnsk skoleklasse med elever fra forskellige sociale, etniske og sproglige baggrunde fra 0. til 4. klasse. En dreng med dansk baggrund er den centrale deltager. Fokus er på den ideologiske og metapragmatiske forståelse af sproglige ressourcer, der associeres med ikke-dansk. Bidraget anvender et begrebsapparat fra den lingvistiske antropologi såsom registergørelse, indeksikalitet, det komplette sproglige faktum og forskelsskabende akser. Data inkluderer optagelser af hverdagsliv og mere eliciteret sprog-i-brug.

doi:10.7146/nys.v1i58.120485.

PDF: https://www.nys.dk/article/view/120485.

Hansen, Gro Inge. ‘”De sidder i deres egen lille gruppe ovre i hjørnet”– en pilotundersøgelse af etniske minoritetsstuderendes møde med studie- og undervisningsmiljøet på farmaceutstudiet’. (2014) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Hansen, Gro Inge. ‘”De sidder i deres egen lille gruppe ovre i hjørnet”– en pilotundersøgelse af etniske minoritetsstuderendes møde med studie- og undervisningsmiljøet på farmaceutstudiet’. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, vol. 9, no. 16, 16, Mar. 2014, pp. 58–71.

I artiklen fokuseres på, hvordan studie- og undervisningsmiljøet på farmaceutstudiet på Københavns Universitet (KU) kan risikere at danne ramme for en adskillelse mellem etniske minoritetsstuderendes og etnisk danske studerendes faglige og sociale studieliv. Der argumenteres for, hvordan dette kan påvirke etniske minoritetsstuderendes uddannelsesudbytte og i værste fald bevirke, at de dropper ud af deres studie. Afslutningsvis perspektiveres omkring, hvad man kan gøre for at mindske disse skel i studie- og undervisningsmiljøet på farmaceutstudiet. Udgangspunktet for denne artikel er en kvalitativ pilotundersøgelse udført i forbindelse med et speciale om studiepraksis og pædagogisk praksis på medicinstudiet og på farmaceutstudiet på KU. 

The academic environment at the University of Copenhagen’s School of Pharmaceutical Sciences may contribute to a separation between ethnic minority students and ethnic Danish students in both social and vocational settings. This article examines how this could affect ethnic minority students’ educational outcomes, and in a worst-case scenario lead to their dropout of the School of Pharmaceutical Science. . A number of suggestions to address the situation are outlined.  The article is based on a qualitative pilot analysis carried out as a part of a Master thesis about study practices and pedagogical practices in the Medicine Program at the Panum Institute and the School of Pharmaceutical Science at the University of Copenhagen.

PDF: https://tidsskrift.dk/dut/article/view/8036.

Gilliam, Laura. Minoritetsdanske drenge i skolen: modvilje og forskelsbehandling. (2018)

~ Dansk Racismeforskning

Gilliam, Laura. Minoritetsdanske drenge i skolen: modvilje og forskelsbehandling. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2018.

Minoritetsdanske drenge eller ’indvandrerdrenge’, som de typisk kaldes i den offentlige debat, forbindes ofte med dårlige skoleresultater, ballade og kriminalitet. Samtidig peger flere undersøgelser på, at drengene mødes med negative forventninger og oplever at blive set skævt til og forskelsbehandlet i skolen. 

I Minoritetsdanske drenge i skolen. Modvilje og forskelsbehandling ser Laura Gilliam nærmere på drengenes position, selvforståelser og skolestrategier og diskuterer de sociale og kulturelle dynamikker, der er omkring etnicitet, racialisering, køn og skole. Med afsæt i interviews med 18 minoritetsdanske drenge beskriver hun, hvordan drengenes oplevelser af lærernes forventninger, modvilje og velvilje får betydning for deres præstationer og engagement i undervisningen. Positive forventninger og dialog om etnicitet og forskelsbehandling er afgørende, hvis de onde cirkler skal brydes. 

https://unipress.dk/udgivelser/m/minoritetsdanske-drenge-i-skolen/

PDF med forord og indholdsfortegnelse: http://samples.pubhub.dk/9788771848274.pdf .

Enheden for Brugerundersøgelser, editor. Etniske minoriteters oplevelser i mødet med det danske sygehus: en kvalitativ undersøgelse af forældres oplevelser under deres barns indlæggelse på en børneafdeling. (2007) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Enheden for Brugerundersøgelser, editor. Etniske minoriteters oplevelser i mødet med det danske sygehus: en kvalitativ undersøgelse af forældres oplevelser under deres barns indlæggelse på en børneafdeling. København: , 2007.

PDF: https://patientoplevelser.dk/files/dokumenter/artikel/etniske.pdf.

Khawaja, Iram. ‘“Det Muslimske Sofa-Hjørne”: Muslimskhed, Racialisering Og Integration’. (2015)

~ Dansk Racismeforskning

Khawaja, Iram. ‘“Det Muslimske Sofa-Hjørne”: Muslimskhed, Racialisering Og Integration’. Pæda­gogisk Psykologisk Tidsskrift, vol. 52, no. 2, 2015, pp. 29–38,

In a high-school north of Copenhagen, teachers are expressing concern in regard to the growing number of Muslim students and their way of engaging in the school context. The students are positioning themselves in a separate corner (the sofa-corner) during breaks, and policing each other in regard to religious ideals and demands thus forming an enclave in the larger network of groupings in the high school. This article analyses the concern seen from the point of view of the professional, who in many cases feel that she has no access or any tools to intervene in the forming of the sofa-grouping. The article makes visible how the concern for the proper integration is embedded in certain racialised, religious and social processes of othering, and points towards new perspectives on how it is in practice possible to work with inclusion when one takes the power relational and structural processes of exclusion and othering into consideration. 

https://pure.au.dk/portal/en/publications/det-muslimske-sofahjoerne(7288ad12-70c4-4a5a-8a82-7b2f4c64b178).html.

https://www.skolepsykologi.dk/52–%C3%A5rgang—2015 .

Herby, Jonas, and Ulrik Haagen Nielsen. Omfanget Af Forskelsbehandling Af Nydanskere: Et Felteksperiment På Lejeboligmarkedet. (2015) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Herby, Jonas, and Ulrik Haagen Nielsen. Omfanget Af Forskelsbehandling Af Nydanskere: Et Felteksperiment På Lejeboligmarkedet. Holte: Ankestyrelsen, 3 Nov. 2015,

Boligsøgende med mellemøstligt klingende navne skal i snit søge om 27 % flere boliger end boligsøgende med et danskklingende navn for at have ligeså gode chancer for at få tilbudt en lejebolig eller en fremvisning. Det vil sige, at når en boligsøgende med et danskklingende navn har sendt 4 ansøgninger, skal en boligsøgende med et mellemøstligt klingende navn søge om 5 boliger for at have lige så gode muligheder for at se eller få den tilbudt.

PDF: https://ast.dk/filer/ankestyrelsen-generelt/antidiskriminationsenheden/rapport-om-etnisk-diskrimination-pa-boligmarkedet.pdf.