Jepsen, Marie Blomgren, and Rikke Skovgaard Nielsen. Ufrivillig Fraflytning Fra Udsatte Boligområder. (2018) [PDF]

Jepsen, Marie Blomgren, and Rikke Skovgaard Nielsen. Ufrivillig Fraflytning Fra Udsatte Boligområder. Statens Byggeforskningsinstitut, 2018,

Den danske debat om udsatte boligbebyggelser har fyldt meget i offentligheden; tidligere i år lancerede regeringen en storstilet indsats for en gang for alle at afskaffe de socialt belastede boligbebyggelser: ”Ét Danmark uden parallelsamfund. Ingen ghettoer i 2030.” Blandt midlerne hertil er nedrivninger og bortsalg af almene familieboliger samt ufrivillige flytninger af beboere i de berørte bebyggelser.  Boligselskabernes Landsorganisation (BL) bad derfor i august SBi om at tilvejebringe en summarisk oversigt over den tilgængelige viden på feltet. Arbejdet blev igangsat september og afsluttet med månedens udgang. Der er derfor tale om en første afdækning af viden på feltet, der på ingen måde kan siges at være dækkende. Den korte tidsfrist for materialeindsamling og rapportskrivning har betydet, at rapporten dels er baseret på forfatternes egen viden samt gode råd og tips fra kolleger i ind- og udland. Rapporten er udarbejdet af videnskabelig assistent Marie Blomgren Jepsen og seniorforsker Rikke Skovgaard Nielsen.

PDF: https://sbi.dk/Pages/Ufrivillig-fraflytning-fra-udsatte-boligomraader.aspx.

Jensen, Tina Gudrun. Sameksistens: hverdagsliv og naboskab i et multietnisk boligområde. (2016)

Jensen, Tina Gudrun. Sameksistens: hverdagsliv og naboskab i et multietnisk boligområde. 2016.

I den offentlige debat om indvandring og integration tales der ofte om ghettodannelse og parallelsamfund , og der skelnes tydeligt mellem os og dem . Her fremstilles etniske grupper som segregerede enklaver i samfundet, men virkeligheden er langt mere nuanceret. Mange af de boligområder, der hentydes til, er nemlig multietniske boligområder, og her bor bl.a. mange etniske danskere.  I både den offentlige debat og i forskningen om indvandring og integration i urbane rum i Danmark overser man ofte den interaktion, der foregår mellem mennesker med forskellige etniske baggrunde. Denne bog handler netop om interetniske relationer i sociale boligområder.  Hermed udfylder bogen et hul i dansk forskning om indvandring og integration og lægger sig op ad den fremvoksende internationale antropologiske, sociologiske og humangeografiske litteratur om udfoldelsen af interetniske relationer i hverdagsliv.  Bogen er baseret på et etnografisk feltarbejde i Grønnevang i form af deltagerobservation og interview med beboere og andre personer i området. Grønnevang er et større multietnisk socialt boligområde i København, som er beboet af omkring 50 procent etniske danskere og 50 procent etniske minoriteter. Gennem autentiske historier beskriver bogen de personer, der lever i boligområdet, og deres indbyrdes relationer.  Bogens omdrejningspunkter er naboskabets forskelligartede relationer og hverdagspraksisser samt magtforholdet mellem beboere, som udgør etnisk minoritet og majoritet.

https://samfundslitteratur.dk/bog/sameksistens.

Jensen, Tina Gudrun. Naboskab i multietniske boligområder. (2016) [PDF]

Jensen, Tina Gudrun. Naboskab i multietniske boligområder. København: Boligsocialnet, 2016.

Denne bog stiller skarpt på naboskab blandt beboere med forskellige etniske baggrunde, som lever i et såkaldt ’multietnisk boligområde’. ’Multietnisk’ er en betegnelse, som anvendes om boligområder, hvor andelen af beboere med etnisk minoritetsbaggrund overstiger 40 %.  Bogen henvender sig først og fremmest til forskellige praktikere på området, som for eksempel er beskæftiget inden for det boligsociale område, byplanlægning, arkitektur samt aktører på lokale og nationale politikområder.  Bogen er et resultat af et forskningsprojekt, der omhandler interetniske naboskabsrelationer. Projektet er en del af en forskningsalliance om ”social sammenhængskraft og etnisk diversitet”, som blev gennemført i 2010-2015.  Bogen beskæftiger sig med de sociale hverdagspraksisser, som beboere i multietniske boligområder deler, blandt andet som naboerne. Fokus ligger i den forbindelse især på sted, rum, hverdagsliv og sociale relationer. Hermed bidrager bogen med ny empirisk såvel som teoretisk viden om, hvad det indebærer at leve sammen i et multietnisk boligområde. Emnet fremhæves indledningsvist som et overset emne i nyere forskning og i den offentlige debat om indvandring og integration i byrum i Danmark.  Et af bogens hovedargumenter er, at livet i et multietnisk boligområde indebærer mindre drama end mange fremstillinger ofte peger på.  Bogen peger i stedet på, at denne slags boligområder omfatter en indre styrke og robusthed, fordi der er mange forskellige former for dagligdagskontakt mellem beboerne, hvor det at ’dele steder’ kan medvirke til at fremme relationer.

PDF: https://viden.sl.dk/media/8933/naboskab-i-multietniske-boligomraader.pdf

Bech-Danielsen, Claus, and Gunvor Christensen. Boligområder i bevægelse: Fortællinger om fysiske og boligsociale indsatser i anledning af Landsbyggefondens 50 års jubilæum. (2017) [PDF]

Bech-Danielsen, Claus, and Gunvor Christensen. Boligområder i bevægelse: Fortællinger om fysiske og boligsociale indsatser i anledning af Landsbyggefondens 50 års jubilæum. Landsbyggefonden, 2017,

Landsbyggefonden fylder 50 år den 6. april 2017, og det har vi valgt at fejre med udgivelsen af denne bog, der sætter fokus på fondens aktiviteter indenfor renoveringer og boligsociale indsatser. Fonden varetager  også  mange  andre  opgaver.  Den har  til  opgave  at  administrere kommunernes grundkapitallån, opkræve bidrag på de udamortiserede lån,  sikre  de  elektroniske  indberetninger  af  sektorens  mange  regnskaber,  foretage  regnskabsanalyser,  udvikle  benchmarkværktøjer,  udarbejde  styringsrap-porter til styringsdialogerne i kommunerne, sikre løbende huslejeindberetninger, så staten hver måned kan beregne boligydelse og boligsikring, udarbejde statistikker og meget mere. Alt dette kan ses på Landsbyggefondens hjemmeside. Alle disse opgaver er uhyre vigtige, og når vi i denne bog har valgt at fokusere på  renoveringer  og  boligsocialt  arbejde,  så  er  det,  fordi  disse  aktiviteter  har  en  direkte betydning for de enkelte beboeres hverdag, for byernes udvikling og for velfærdssamfundets  funktion. Der er almene boliger – familieboliger, ældreboliger og ungdomsboliger – over hele landet,  og  Landsbyggefondens  støtte  til  renoveringer  er  også  fordelt  over  hele landet. Alt fra afhjælpning af skimmelproblemer i ældre boliger, omdannelse af store montagebyggerier fra tresserne og til at omdanne treetagers blokke til rækkehuse i yderkommuner, hvor affolkning har reduceret behovet for boliger. Landbyggefonden sikrer også boligsociale indsatser i udsatte områder som fx. lektiecafeer,  fritidsjob  til  de  unge  mennesker  m.v.  Det  drejer  sig  om  mange  hundrede aktiviteter i mere end hundrede boligområder. Når  man  skal  skrive  en  bog  om  et  så  stort  område,  så  er  man  nødt  til  at  prioritere og belyse generelle udviklingstræk med konkrete eksempler, som kan give  et  dækkende  billede.  Det  kræver  indsigt  og  overblik  over  emnet,  og  derfor  har Landsbyggefonden bedt to af de mest indsigtsfulde forskere på feltet om at skrive jubilæumsbogen for fonden, nemlig Gunvor Christensen, der er sociolog, og  Claus  Bech-Danielsen,  der  er  arkitekt  og  professor  ved  Statens  Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

PDF: https://lbf.dk/om-lbf/publikationer/2017-boligomraader-i-bevaegelse/.

Wagner, Thorsten. ‘Jøder og andre danskere. Den nyere antisemitismeforskning og dens implikationer for dansk historieskrivning: en forskningsoversigt’. (2001) [PDF]

Wagner, Thorsten. ‘Jøder og andre danskere. Den nyere antisemitismeforskning og dens implikationer for dansk historieskrivning: en forskningsoversigt’. Nordisk judaistik/Scandinavian Jewish Studies, vol. 22, no. 2, 2, Sept. 2001, pp. 157–192.

Due to the national narrative of successful integration of Danish Jews and their heroic rescue from Nazi persecution, a critical investigation of the relationship between Jews and Non-Jews in 19th and 20th century Danish society has been neglected until recently. The article discusses recent developments in the field of antisemitism as well as a new appreciation of the cultural dimension of anti-Jewish stereotyping have been instrumental in a new understanding of anti-semitism. Together with a growing awareness of the interrelationship between the construction of the nation and the politics of exclusion, these trends have created new grounds for historical research. It is argued that this new generation of research also calls for a rewriting of Danish history “from the margins”: The liberal democratic political culture that informed the formation of the Danish nation state did not do without exclusionist practices-on the contrary, it implied a rejection of cultural or ethnic heterogeneity. Instead of exonerating Danish antisemitism by self-serving comparisons, a fresh view on Danish-Jewish relations in modern times promises new insights into the development of Danish national identity, oscillating between inclusion and exclusion.

doi:10.30752/nj.69586.

PDF: https://journal.fi/nj/article/view/69586.

Sparre, Sara Lei. ‘(U)synlighed og den muslimske anden: Narrativer om flugt og religiøs identitet blandt irakiske kristne i Danmark’. (2016) [PDF]

Sparre, Sara Lei. ‘(U)synlighed og den muslimske anden: Narrativer om flugt og religiøs identitet blandt irakiske kristne i Danmark’. Tidsskrift for Islamforskning, vol. 10, no. 1, 1, Nov. 2016, pp. 252–267.

Denne artikel belyser religiøs identitet og muslimske-kristne relationer blandt irakiske kristne i Danmark. I de irakiske kristnes narrativer om flugt og mødet med Danmark er der en konstant svingning mellem dels opnåelse af tryghed, lige rettigheder og religiøs frihed og dels minorisering pga. oplevelser af at blive gjort usynlige som kristne og synlige som muslimer. Jeg argumenterer for, at de irakiske kristne fortolker og navigerer i disse oplevelser af minorisering og (u)synlighed ved at genskrive deres narrativer om flugt og forfølgelse og således også forholdet til den muslimske anden

This article highlights religious identity and Muslim-Christian relations among Iraqi Christians in Denmark. In the narratives of Iraqi Christians about flight and the encounter with Denmark there is a constant swing between the attainment of security, equal rights and religious freedom on the one hand and the minoritization that results from experiences of being made invisible as Christians and visible as Muslims on the other hand. I argue that Iraqi Christians interpret and navigate these experiences of minoritization and (in)visibility by rewriting their narratives about flight and persecution, and thus also the relationship with the Muslim other.

doi:10.7146/tifo.v10i1.24884.

PDF: https://tifoislam.dk/article/view/24884.

Bundsgaard, Mads Tobias. ‘Vilje og antisemitisme i Lykke-Per’. (2015) [PDF]

Bundsgaard, Mads Tobias. ‘Vilje og antisemitisme i Lykke-Per’. Rambam. Tidsskrift for jødisk kultur og forskning, vol. 24, no. 1, 1, 2015.

Antisemitism in Lucky Per This article examines Henrik Pontoppidan’s novel Lucky Per (Danish: Lykke-Per) by bringing two perspectives into focus: a Jewish and an anti-Semitic. The article begins with a count of all the animal characteristics that are used to describe the characters in the novel. The count makes it clear, that Jews and non-Jews are equally described as possessing these animal characteristics. The argument that the author is anti-Semite biased is in this way disproved. Further, the article documents the anti-Semitism that is present in the time-span of the novel (1864-1905) in Copenhagen and in Berlin. That is, the raw, the mild and the structural anti-Semitism. The novel is seen as a well-informed portrayal of the period. The clerical family of Sidenius and the secular Jewish family of Salomon are the main foci of the analysis; especially the son Per Sidenius (Lucky Per) and the daughter Jakobe. The anti-Semitism, as it is described in the novel, is compared to historical literature throughout the article. In relation to the time of publication of the novel, the article accepts the general racial attitudes of the population, and the progress of the Jewish character Jakobe is interpreted as a Nietzschean act of will. The article ends by concluding that the author of the novel wants to prove that, in spite of everything, a Jewish woman is capable of forcing her way through an anti-Semitic society.

https://tidsskrift.dk/rambam/article/view/26932.

PDF: https://tidsskrift.dk/rambam/article/view/26932.

Bissenbakker, Mons, and Michael Nebeling. ‘En følelsernes grammatik og politik’. (2020)

Bissenbakker, Mons, and Michael Nebeling. ‘En følelsernes grammatik og politik’. i Et ulydigt arkiv: Udvalgte tekster af Sara Ahmed, Eds. Daniel Nikolaj Madsen, Eva Obelitz Rode, Lea Hee Ja Kramhøft, and Mette A. E. Kim-Larsen, Forlaget Nemo, 2020, 11–22.

Et ulydigt arkiv er syv af Sara Ahmeds artikler fra de sidste 20 år samlet og for første gang udgivet på dansk. Teksterne arbejder med figurer som ’den feministiske glædesdræber’, ’den melankolske immigrant’, ’det egenrådige barn’ og ’den fremmede’ indenfor emner som racisme, feminisme, klagen, m.m. Samlingens tekster skifter kontinuerligt mellem det teoretiske og det hverdagslige; mellem filosofi og popkultur; mellem det strukturelle og personlige erfaringer. 

Et ulydigt arkiv indeholder derudover et helt nyt forord dedikeret til denne udgave samt et introducerende forord af lektor Mons Bissenbakker og lektor Michael Nebeling, som viser Ahmeds tænknings relevans i dansk kontekst.

https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/publications/en-f%C3%B8lelsernes-grammatik-og-politik.

https://www.forlagetnemo.dk/butik/ulydigtarkiv

Jensen, Sune Qvotrup. ‘Kritik af dansk racismeforskning – og kritik af kritikken. Review-essay i anledning af Henning Bech og Mehmet Ümit Necef: Er Danskerne racister? Indvandrerforskningens problemer’ (2014) [PDF]

Jensen, Sune Qvotrup. ‘Kritik af dansk racismeforskning – og kritik af kritikken. Review-essay i anledning af Henning Bech og Mehmet Ümit Necef: Er Danskerne racister? Indvandrerforskningens problemer’. Dansk Sociologi, vol. 25, no. 1, 1, 2014, pp. 103–110. rauli.cbs.dk,

doi:10.22439/dansoc.v25i1.4844.

PDF: https://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/view/4844.

Vitus, Kathrine. Problembørn, pædagoger og perkere – identitet og ambivalens i mødet mellem etniske minoritetsbørn og systemet. (2005)

Vitus, Kathrine. Problembørn, pædagoger og perkere – identitet og ambivalens i mødet mellem etniske minoritetsbørn og systemet. Dissertation. Aalborg University, 2005. vbn.aau.dk,

Afhandlingen ‘Problembørn, pædagoger og perkere – identitet og ambivalens i mødet mellem etniske minoritetsbørn og systemet’ analyserer mødet mellem etniske minoritetsbørn og pædagoger i en kriminalitetsforebyggende institution.

https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=874310-katalog%3ADBB0617754

Karrebæk, Martha Sif, Københavns Universitet, and Humanistiske Fakultet. At blive et børnehavebarn: en minoritetsdrengs sprog, interaktion og deltagelse i børnefællesskabet. (2011) [PDF]

Karrebæk, Martha Sif, Københavns Universitet, and Humanistiske Fakultet. At blive et børnehavebarn: en minoritetsdrengs sprog, interaktion og deltagelse i børnefællesskabet. PhD dissertation. Københavns Universitet, Humanistisk Fakultet, 2011.

PDF: https://andetsprogsforskning.ku.dk/forskning/koebenhavnerstudier_i_tosprogethed_/manuskripter/Bind_62_-_Martha_Sif_Karreb_k_-_At_blive_et_b_rnehavebarn.pdf

Simonsen, Kristina Bakkær. ‘”Hvor dansk skal man være for at være dansk?” Hvordan unge efterkommere af indvandrere fra Mellemøsten oplever mulighederne for at høre til i Danmark’. (2017) [PDF]

Simonsen, Kristina Bakkær. ‘”Hvor dansk skal man være for at være dansk?” Hvordan unge efterkommere af indvandrere fra Mellemøsten oplever mulighederne for at høre til i Danmark’. Politica, no. 3, 2017, pp. 312–329.

Forskningen i integration af indvandrere og deres børn interesserer sig typisk for funktionelle og objektive mål, mens der mere sjældent sættes fokus på den identifikationsmæssige integration. På baggrund af dybdegående interviews undersøger jeg, hvordan unge efterkommere af indvandrere fra Mellemøsten opfatter grænsen til det danske, og hvilke konsekvenser dette har for deres følelse af nationalt tilhør. Analysen viser, at der er udbredt konsensus blandt interviewpersonerne om, hvilke markører der ekskluderer en fra det danske. Variationen i graden af nationalt tilhør blandt interviewpersonerne (fra sikker identifikation til dis-identifikation) forklares af, hvordan de opfatter deres egen placering i forhold til grænsen.

PDF: https://politica.dk/fileadmin/politica/Dokumenter/politica_49_3/kristina.pdf

Nassri, Lamies. ‘Os’ og ‘Dem’ : et studie af de dominerende offentlige diskursers påvirkning på nutidige københavnske unges situationelle konstruktion og forhandling af identitet. (2018) [PDF]

Nassri, Lamies. ‘Os’ og ‘Dem’ : et studie af de dominerende offentlige diskursers påvirkning på nutidige københavnske unges situationelle konstruktion og forhandling af identitet. MA Thesis. Københavns Universitet, Humanistisk Fakultet, 2018.

PDF: https://andetsprogsforskning.ku.dk/forskning/koebenhavnerstudier_i_tosprogethed_/Bind_76_-_Lamies_Nassri.pdf

Karrebæk, Martha Sif. ‘”Hvad betyder wallah?”: Sociolingvistisk forandring, sprog-i-brug og arabisk i dansk’. (2020) [PDF]

Karrebæk, Martha Sif. ‘”Hvad betyder wallah?”: Sociolingvistisk forandring, sprog-i-brug og arabisk i dansk’. NyS, Nydanske Sprogstudier, no. 58, 58, May 2020.

Børn i Danmark i dag møder sproglige ressourcer, som knyttes til forskellige måder at tale på; ’dansk’, ’arabisk’ eller den måde, man taler på med vennerne. Dermed er sproglig diversitet et (hverdags)faktum. Hvad det betyder for såvel udviklingen af dansk som for sprogbrugerne selv, er et væsentligt spørgsmål. I en social tilgang til sprog inddrages mere end ét semantisk niveau i betydningsanalysen. Aktiviteter, domæner og de forhandlinger, der foregår gennem og i forhold til sprog, er væsentlige for, hvad sproget kommer til at betyde. I denne artikel vil jeg bidrage til diskussionen af relationen mellem sociolingvistisk sprogforandring og børns situerede sproglige møder. Jeg undersøger sprogbrug hos børn i en ret almindelig københavnsk skoleklasse med elever fra forskellige sociale, etniske og sproglige baggrunde fra 0. til 4. klasse. En dreng med dansk baggrund er den centrale deltager. Fokus er på den ideologiske og metapragmatiske forståelse af sproglige ressourcer, der associeres med ikke-dansk. Bidraget anvender et begrebsapparat fra den lingvistiske antropologi såsom registergørelse, indeksikalitet, det komplette sproglige faktum og forskelsskabende akser. Data inkluderer optagelser af hverdagsliv og mere eliciteret sprog-i-brug.

doi:10.7146/nys.v1i58.120485.

PDF: https://www.nys.dk/article/view/120485.

Hansen, Gro Inge. ‘”De sidder i deres egen lille gruppe ovre i hjørnet”– en pilotundersøgelse af etniske minoritetsstuderendes møde med studie- og undervisningsmiljøet på farmaceutstudiet’. (2014) [PDF]

Hansen, Gro Inge. ‘”De sidder i deres egen lille gruppe ovre i hjørnet”– en pilotundersøgelse af etniske minoritetsstuderendes møde med studie- og undervisningsmiljøet på farmaceutstudiet’. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, vol. 9, no. 16, 16, Mar. 2014, pp. 58–71.

I artiklen fokuseres på, hvordan studie- og undervisningsmiljøet på farmaceutstudiet på Københavns Universitet (KU) kan risikere at danne ramme for en adskillelse mellem etniske minoritetsstuderendes og etnisk danske studerendes faglige og sociale studieliv. Der argumenteres for, hvordan dette kan påvirke etniske minoritetsstuderendes uddannelsesudbytte og i værste fald bevirke, at de dropper ud af deres studie. Afslutningsvis perspektiveres omkring, hvad man kan gøre for at mindske disse skel i studie- og undervisningsmiljøet på farmaceutstudiet. Udgangspunktet for denne artikel er en kvalitativ pilotundersøgelse udført i forbindelse med et speciale om studiepraksis og pædagogisk praksis på medicinstudiet og på farmaceutstudiet på KU. 

The academic environment at the University of Copenhagen’s School of Pharmaceutical Sciences may contribute to a separation between ethnic minority students and ethnic Danish students in both social and vocational settings. This article examines how this could affect ethnic minority students’ educational outcomes, and in a worst-case scenario lead to their dropout of the School of Pharmaceutical Science. . A number of suggestions to address the situation are outlined.  The article is based on a qualitative pilot analysis carried out as a part of a Master thesis about study practices and pedagogical practices in the Medicine Program at the Panum Institute and the School of Pharmaceutical Science at the University of Copenhagen.

PDF: https://tidsskrift.dk/dut/article/view/8036.

Gilliam, Laura. Minoritetsdanske drenge i skolen: modvilje og forskelsbehandling. (2018)

Gilliam, Laura. Minoritetsdanske drenge i skolen: modvilje og forskelsbehandling. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2018.

Minoritetsdanske drenge eller ’indvandrerdrenge’, som de typisk kaldes i den offentlige debat, forbindes ofte med dårlige skoleresultater, ballade og kriminalitet. Samtidig peger flere undersøgelser på, at drengene mødes med negative forventninger og oplever at blive set skævt til og forskelsbehandlet i skolen. 

I Minoritetsdanske drenge i skolen. Modvilje og forskelsbehandling ser Laura Gilliam nærmere på drengenes position, selvforståelser og skolestrategier og diskuterer de sociale og kulturelle dynamikker, der er omkring etnicitet, racialisering, køn og skole. Med afsæt i interviews med 18 minoritetsdanske drenge beskriver hun, hvordan drengenes oplevelser af lærernes forventninger, modvilje og velvilje får betydning for deres præstationer og engagement i undervisningen. Positive forventninger og dialog om etnicitet og forskelsbehandling er afgørende, hvis de onde cirkler skal brydes. 

https://unipress.dk/udgivelser/m/minoritetsdanske-drenge-i-skolen/

PDF med forord og indholdsfortegnelse: http://samples.pubhub.dk/9788771848274.pdf .

Enheden for Brugerundersøgelser, editor. Etniske minoriteters oplevelser i mødet med det danske sygehus: en kvalitativ undersøgelse af forældres oplevelser under deres barns indlæggelse på en børneafdeling. (2007) [PDF]

Enheden for Brugerundersøgelser, editor. Etniske minoriteters oplevelser i mødet med det danske sygehus: en kvalitativ undersøgelse af forældres oplevelser under deres barns indlæggelse på en børneafdeling. København: , 2007.

PDF: https://patientoplevelser.dk/files/dokumenter/artikel/etniske.pdf.

Khawaja, Iram. ‘“Det Muslimske Sofa-Hjørne”: Muslimskhed, Racialisering Og Integration’. (2015)

Khawaja, Iram. ‘“Det Muslimske Sofa-Hjørne”: Muslimskhed, Racialisering Og Integration’. Pæda­gogisk Psykologisk Tidsskrift, vol. 52, no. 2, 2015, pp. 29–38,

In a high-school north of Copenhagen, teachers are expressing concern in regard to the growing number of Muslim students and their way of engaging in the school context. The students are positioning themselves in a separate corner (the sofa-corner) during breaks, and policing each other in regard to religious ideals and demands thus forming an enclave in the larger network of groupings in the high school. This article analyses the concern seen from the point of view of the professional, who in many cases feel that she has no access or any tools to intervene in the forming of the sofa-grouping. The article makes visible how the concern for the proper integration is embedded in certain racialised, religious and social processes of othering, and points towards new perspectives on how it is in practice possible to work with inclusion when one takes the power relational and structural processes of exclusion and othering into consideration. 

https://pure.au.dk/portal/en/publications/det-muslimske-sofahjoerne(7288ad12-70c4-4a5a-8a82-7b2f4c64b178).html.

https://www.skolepsykologi.dk/52–%C3%A5rgang—2015 .

Herby, Jonas, and Ulrik Haagen Nielsen. Omfanget Af Forskelsbehandling Af Nydanskere: Et Felteksperiment På Lejeboligmarkedet. (2015) [PDF]

Herby, Jonas, and Ulrik Haagen Nielsen. Omfanget Af Forskelsbehandling Af Nydanskere: Et Felteksperiment På Lejeboligmarkedet. Holte: Ankestyrelsen, 3 Nov. 2015,

Boligsøgende med mellemøstligt klingende navne skal i snit søge om 27 % flere boliger end boligsøgende med et danskklingende navn for at have ligeså gode chancer for at få tilbudt en lejebolig eller en fremvisning. Det vil sige, at når en boligsøgende med et danskklingende navn har sendt 4 ansøgninger, skal en boligsøgende med et mellemøstligt klingende navn søge om 5 boliger for at have lige så gode muligheder for at se eller få den tilbudt.

PDF: https://ast.dk/filer/ankestyrelsen-generelt/antidiskriminationsenheden/rapport-om-etnisk-diskrimination-pa-boligmarkedet.pdf.

Togeby, Lise. Grønlændere i Danmark – en overset minoritet. (2002) [PDF]

Togeby, Lise. Grønlændere i Danmark – en overset minoritet. Aarhus Universitetsforlag, 2002,

Til trods for den voksende interesse for de etniske minoriteters økonomiske, sociale og politiske forhold i Danmark, har vi stort set ingen viden om de grønlændere, der er bosat i Danmark. Forklaringen er naturligvis, at grønlændere er danske statsborgere og derfor ikke er genstand for nogen særskilt registrering.  Formålet med denne bog er at fremskaffe noget af den viden, vi hidtil har manglet. Konkret undersøger bogen om der til grønlændernes formelle statsborgerskab svarer et faktisk medborgerskab i det danske samfund.

PDF: https://unipress.dk/media/14493/87-7934-799-1_gr_nlaendere_i_danmark.pdf

https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A24033562

Sørensen, Bo Wagner. ‘Når kulturen går i kroppen: „Halve grønlændere” som begreb og fænomen’. (1997) [PDF]

Sørensen, Bo Wagner. ‘Når kulturen går i kroppen: „Halve grønlændere” som begreb og fænomen’. Tidsskriftet Antropologi, no. 35–36, 35–36, Sept. 1997.

Bo Wagner Sørensen: When Culture Gets Embodied: The Notion and Phenomenon of Greenlandic “Halfies’’ The article tries to make sense of the notion of Greenlandic “halfies” by showing how the notion is part of a cultural discourse which is expressed in terms of “between two cultures”. This discourse points both to people being split between cultures and to the cultures having materialized themselves in individual bodies. In light of recent critique of the concept of culture in anthropology it is reasonable to question the essentialism underlying the expression “between two cultures”, and also to imagine that individuals who invoke it are suffering from “false consciousness”. However, it seems that the discourse causes real pain in actual bodies, and therefore it needs to be taken seriously. In the article, the discourse is put in a larger historical, social and political perspective, showing how the idea has been established that Greenlandic and Danish culture and identity are rather incompatible entities. The Greenlandic struggle for political independence has been fought to a large degree in the field of culture, which implies that people in general are informed by dichotomy thinking. Individuals who do not match up with the acknowledged criteria for Greenlandic culture and identity are inclined to be caught between cultures and loyalities, the result being that the political cultural war is reproduced and reflected in individual bodies. Due to the widespread identityhealth model according to which the ideal identity is a clear-cut and fixed ethnic identity, these individuals are often believed to experience identity crises. The article suggests that the “problem” may not be one of incompatible cultural essences, though it is widely thought so, but rather that culture and identity get politicized.

PDF: https://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/view/115316.

Kleemann-Andersen, Camilla. Plastikblomster Og Tungeløse Grønlændere (2020) [PDF]

Kleemann-Andersen, Camilla. Plastikblomster Og Tungeløse Grønlændere. MA Thesis. University of Greenland. 2020

The language debate in Greenland has been a hot topic in the Greenlandic community for many years. Many research projects have been conducted on this topic from various aspects of scientific fields. The debate has often evolved into a heated debate revolving around issues such as identity and ethnicity. Towards the process of Greenland autonomy, the language plays an important role in the debates. In this thesis the debate is examined based on Sarah Ahmed’s affective theory. Using Norman Faircloughs critical discourse analysis this thesis studies the feelings involved in the debate and what the causes are of these emotions. Being in a state of postcoloniality, Greenland has faced a variety of challenges attached to being a former colony. Asymmetrical relations of power are some forces not to be underestimated. Feelings of shame, hatred, anger and love are among the emotions that can be traced in the Greenlandic language debate. Emotions have been invested in the Greenlandic language which positions the language with a high affection value and is seen as a crucial part of the Greenlandic identity. These things sum up a very lively debate on the language. In the name of love for the language, inclusion and exclusion negotiations are observable in the public debates.

PDF: https://www.academia.edu/43233576/Plastikblomster_og_tungel%C3%B8se_gr%C3%B8nl%C3%A6ndere.

Høiris, Ole, Ole Marquardt, and Gitte Adler Reimer, editors. Grønlændernes syn på Danmark: historiske, kulturelle og sproglige perspektiver. (2019)

Høiris, Ole, Ole Marquardt, and Gitte Adler Reimer, editors. Grønlændernes syn på Danmark: historiske, kulturelle og sproglige perspektiver. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2019.

De første møder mellem skandinaver og grønlandske inuitter fandt sted i det sydvestlige Grønland omkring år 1300. Samtlige beretninger fra dengang og de næste par århundreder er nedskrevet af europæere og siger derfor ikke meget om, hvordan inuitterne oplevede de fremmede.  Først i 1721 oprettedes en varig forbindelse mellem Grønland og Danmark, da præsten Hans Egede ankom som Frederik 4.s udsending med det mål for øje at gøre grønlænderne kristne, ligesom handelsstationer på primært vestkysten blev etableret i perioden. Det er denne tid og de næste 300 år, som er i fokus i Grønlændernes syn på Danmark. Historiske, kulturelle og sproglige perspektiver. I bogen nærstuderer forskere fra Grønland og Danmark en række af de kilder, som giver adgang til grønlændernes noget blandede mening om danske missionærer, købmænd og embedsmænd i Grønland såvel som de meget forskellige indtryk, grønlændere tog med sig hjem fra rejser i Danmark og Europa.  Tilsammen afdækker disse skrifter, myter og kunstværker det komplekse forhold, grønlændere ofte har til Danmark og danskere. Både historisk og i dag, hvor kærligheden til det danske kongehus synes urokkelig, mens det danske sprog virker som en trussel mod det grønlandske og samtidig som en åbning mod arbejde, uddannelse og fortsat kontakt med grønlandske venner og familie bosat i Danmark.

Indhold:

Birgitte Sonne: Kvinden, der blev gift med en hund: qallunaats (europæernes) grønlandske ophav.

Flemming A.J. Nielsen: Det dansk-grønlandske kulturmøde fra middelalderen til Hans Egede.

Robert Petersen: Kolonialisme set fra en tidligere koloniserets side.

Søren Rud: Peter Gundels stemme. Kirsten Thisted: Skyld, skam og soning : affektive relationer i Udstedsbestyrerens datter, et hovedværk i grønlandsk litteratur.

Jens Lei Wendel-Hansen: ‘De ultraradikale’ – Augo Lynges og ligesindedes syn på det danske. Søren Thuesen: Grønlænderne og det danske kongehus – magt, ceremonier og følelser.

Ole Marquardt: Danskere og grønlændere i kolonihandelen – kommercielle hverdagssituationer med konfliktpotentiale i perioden 1774 til 1900.

Ole Høiris: Inuitters beretninger om optræden i Danmark, Europa og USA. Den næsten altid nærværende danskhed

Bo Wagner Sørensen og Søren Forchhammer. Pelle Tejsner: Tilværelsens ukrænkelige lethed – et studie i forskelle på verdensanskuelse blandt grønlændere og danskere.

Louise Hollerup: Kikkut Qallunaajuppat? – hvem er danskerne? : om blikretninger mellem Danmark og Grønland og filmen Kikkut Qallunaajuppat?

Rosannguaq Rossen: Grønlændernes globalisering gennem den danske mode – den grønlandske dispora i Danmark.

 Ulrik Pram Gad: Grønlandsk identitet og udvikling – danske trusler og muligheder : sprogdebatten under hjemme- og selvstyre.

Steven Arnfjord: Grønlændernes deltagelse i socialforskningen i Grønland

https://unipress.dk/udgivelser/g/gr%C3%B8nl%C3%A6ndernes-syn-p%C3%A5-danmark/

Ahmad, Mahvish, and Karen Waltorp. ‘Kontroversen Om Exitcirklen: Racialiseringen Af Muslimske Kvinder i Den Danske Mediedebat’. (2019) [PDF]

Ahmad, Mahvish, and Karen Waltorp. ‘Kontroversen Om Exitcirklen: Racialiseringen Af Muslimske Kvinder i Den Danske Mediedebat’. Jordens Folk, Dansk Etnografisk Forening, 2019, pp. 65–77.

Er man kendt i de danske medier som muslimsk kvinde, er der en tendens til, at man enten bliver fejret som frigjort eller opfattet som undertrykt. Vi argumenterer for, at en sådan simplistisk repræsentation i modsætningspar udelukker mere nuancerede (selv)fortællinger og kan ses som et symptom på racialiseringen af muslimer i den danske offentlighed. Vi undersøger en kontrovers om statsstøtte, hvor to samfundsdebattører, hyldet som feminister, blev anklaget for at være skabs-islamister. 

http://eprints.lse.ac.uk/103051/

PDF: https://www.academia.edu/39715541/Kontroversen_om_Exitcirklen_Racialisering_af_muslimske_kvinder_i_den_danske_mediedebat

Krogh, Mads, and Henrik Marstal, editors. Populærmusikkultur i Danmark siden 2000. (2016)

Krogh, Mads, and Henrik Marstal, editors. Populærmusikkultur i Danmark siden 2000. Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2016.

Denne bog handler om populærmusikkultur i Danmark siden 2000. Om den myriade af genrer, stilarter, moder og konkrete musikudgivelser, -optrædener og -oplevelser, som udgør populærmusikkens vidtstrakte og brogede felt. Om de fans, artister, pladeselskaber, festivaler, koncertbegivenheder, sportskampe, uddannelsesinstitutioner, musikpolitiske og mediemæssige tiltag med meget mere, som tegner populærmusikkens kultur. Og om de ændrede betingelser for musikfrembringelse og -forbrug bragt til veje af globalisering og den digitale musikrevolution. 

Bogen fokuserer på en række aspekter af periodens rap, pop, rock, metal, verdensmusik og electronica – ikke blot på kunstnerne og deres tekster, produktioner, udgivelser og optrædener, men også på alt det, der udspiller sig rundt om kunstnerne, dvs. fankulturerne, pladeselskaberne, festivalerne, koncertbegivenhederne, talentudviklingen med mere. Bogens tilgang til emnet er interdisciplinær, og bidragyderne kommer fra så forskellige fag og forskningsfelter som musikvidenskab, antropologi, pædagogisk filosofi samt køns-, litteratur-, design- og kommunikationsforskning. 

Indhold:

Tore Tvarnø Lind: “Ikke noget copy/paste-lort her” : nostalgi og intensitet i metalscenen.

Annemette Kirkegaard: Verden i Danmark : om det fremmede i musikkulturen efter 2000.

Mads Krogh: Aarhus V som hiphopbrand : heterogene forbindelser af musik, genre og miljø.

Kristine Ringsager: “Danmark som vi kender det” : forhandlinger af medborgerskab og andethed i rap og hiphopmusik.

Henrik Marstal: Sproglige sammenvævninger : dansk og engelsk som overlappende sangsprog.

Marianne Kongerslev: Musikalsk homonationalisme? : queer narrativer i dansk populærmusik efter 2000.

Lars Geer Hammershøj: Melankoli kørt ind med humor : dansk populærmusik som selvdannelse.

Else Skjold: Hvor mon den er, den røde tråd? : om musik og stil i mænds garderober. Fodboldkampens musik : om forekomsten af musik i forbindelse med en superligakamp /

Rasmus Grøn & Nicolai Jørgensgaard Graakjær. Jagten på de skjulte talenter : rytmisk musik mellem organiseret talentpleje, talentshows og selvorganisering

Charlotte Rørdam Larsen & Anja Mølle Lindelof. Kimberley Cannady: Om artikulationen af danskhed i musikeksportinitiativer siden 2000.

Rasmus Rex Pedersen: Den digitale (r)evolution : institutionelle forandringer i den danske musikbranche

PDF af introduktion og udvidet indholdsfortegnelse: http://www.universitypress.dk/images/pdf/2954.pdf.

http://www.universitypress.dk/shop/populaermusikkultur-3546p.html