Thisted, Kirsten. ‘Hvor Dannebrog engang har vajet i mer end 200 Aar’. (2008) [PDF]

Thisted, Kirsten. ‘Hvor Dannebrog engang har vajet i mer end 200 Aar’. Tranquebar Initiativets Skriftserie, vol. 2, 2008, p. 55.

Artiklen fokuserer på  Sophie  Petersens Danmarks  gamle Tropekolonier, 1946: Et værk som spidsformulerer fortællingen om Danmark som et gennemført humanistisk og retfærdighedshung-rende lilleputland, der ironisk nok ofrer sine stormagts-potentialer netop for retfærdighedens skyld, men af den grund vinder så meget desto større ære på det etiske og moralske plan. Fortællingen lader til først at finde sin færdige formulering efter salget af den sidste tropekoloni, måske som en form for forklaring og kompensation  herpå,  men  får  samtidig  en  afgørende  rolle  i  Danmarks legitimering af kravet på (hele) Grønland, ligesom fortællingen i 1940-erne  og  50 erne  får  yderligere  relevans  i  forbindelse  med Anden  Verdenskrig  og  den  efterfølgende  afkolonisering. 

Sophie Petersens værk blev modtaget med begejstring både af anmeldere og  læsere  og  er  citeret  igen  og  igen,  ikke  blot  i  de  følgende  år, blandt andet i et værk som Vore gamle Tropekolonier (Brøndsted red.,  1952-53),  men  også  i  nutiden,  hvor  den  ideale  nationale fortælling  fortsat  skriver  sig  igennem,  selv  i  tilfælde  hvor  den eksplicitte  hensigt  ellers  har  været  at  kreere  en  modfortælling. Fænomenet søges forklaret ud fra teorier om nation, erindring og fortælling,  ligesom  det  diskuteres,  hvorvidt  en  fortsat  interesse i  de  tidligere  kolonier  alene  skal  ses  som  udslag  af  en  ”postkolonial  melankoli”,  som  reaktion  mod  globalisering,  migration  og ændrede geopolitiske og racemæssige magtbalancer, eller om der måske (også) kan være tale om en mere positiv bestræbelse på udsyn og møder over grænser.

PDF: https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/forskning/dokumenter/Tranquebar/Skriftserie/Tranquebar_Initiativets_Skriftserie_nr_02_2008.pdf.

‘Slagmark #75: Koloniale Aftryk’. (2017)

‘Slagmark #75: Koloniale Aftryk’. Slagmark #75: Koloniale Aftryk, 2017.

 Indhold:

Myter og realiteter i Jomfruøernes historie af Arnold Highfield 

Dansk Vestindiens helte og heltinder af Rikke Lie Halberg & Bertha Rex Coley 

Toldbodens nye dronning – den danske kolonialismes im/materielle aftryk af Emilie Paaske Drachmann 

Tingene sat på plads: Om afrikaneres bidrag til etableringen af byen Christiansted på St. Croix af George F. Tyson 

Museale formidlinger af fortiden som kolonimagt på danske og britiske museer af Vibe Nielsen 

 ”Let’s Put the Background to the Foreground!” – nostalgi, turisme og iscenesættelse af en dansk kolonial fortid på de tidligere vestindiske øer af Pernille Østergaard Hansen 

I kølvandet – levedygtighed og koloniale økologier ved havnen på St. Thomas af Nathalia Brichet & Frida Hastrup 

Kærligheden og de druknedes land – interview med Tiphanie Yanique af Astrid Nonbo Andersen & Sine Jensen Smed 

https://www.slagmark.dk/slagmark75

Abstracts: https://www.slagmark.dk/abstracts-75  

Forord: https://www.slagmark.dk/koloniale-aftryk

Peters, Rikke Alberg, Peter Yding Brunbech, Christina Louise Sørensen, and Jens Aage Poulsen. Da Danmark var en slavenation: om slaveriet og De Vestindiske Øer fra 1600-tallet til nu. (2016) [PDF]

Peters, Rikke Alberg, Peter Yding Brunbech, Christina Louise Sørensen, and Jens Aage Poulsen. Da Danmark var en slavenation: om slaveriet og De Vestindiske Øer fra 1600-tallet til nu. 1. udgave, 1. oplag, Jelling: HistorieLab, 2016.

PDF: https://historielab.dk/wp-content/uploads/2017/04/370253_NV_vestindienbog_216x259mm_WEB-1-1.pdf.

Olsen, Poul Erik. ‘I alle Maader i Lighed med den blanke Slægt : danske overvejelser om de vestindiske frikulørte 1815-18’. (2010)

Olsen, Poul Erik. ‘I alle Maader i Lighed med den blanke Slægt : danske overvejelser om de vestindiske frikulørte 1815-18’. Danske magazin, 2010, pp. 193–239

Rettigheder og militærpligt for frigivne eller frikøbte slaver samt efterkommere af frifødte farvede.

https://danskeselskab.dk/vare/danske-magazin-bind-51-haefte-1/

Nielsen, Per. Fra slaveri til frihed: det dansk-vestindiske slavesamfund 1672-1848 : symposium den 3.juli 1998 på Nationalmuseet i anledning af 150-året for slaveriets ophør på de dansk-vestindiske øer. (2001)

Nielsen, Per. Fra slaveri til frihed: det dansk-vestindiske slavesamfund 1672-1848 : symposium den 3.juli 1998 på Nationalmuseet i anledning af 150-året for slaveriets ophør på de dansk-vestindiske øer. Kbh.: Nationalmuseet, 2001.

Indhold:

Jens Erik skydsgaard: Den antikke baggrund for det europæiske slaveri.

Erik Gøbel: De danske mennesketransporter over Atlanten.

Poul Erik Olsen: Fra ejendomsret til menneskeret.

Inge Mejer Antonsen: Slavesamfundet gengivet i tegninger og malerier.

Per Nielsen: Slaver og frie indbyggere 1780-1848.

Karen Fog Olwig: Privilegier og rettigheder som slave og fri – emancipationen på St. Jan. S

vend Einer Holsoe: A view of the emancipation rebellion on St. Croix : 150 years later.

Ole Justensen: Slaveri og emancipation på Guldkysten 1830-1850.

https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A23608634.

Nexø, Sniff Andersen. ‘Særlige grønlandske forhold — Rum, ret og uægteskabelige børn i det koloniale Grønland’. (2013) [PDF]

Nexø, Sniff Andersen. ‘Særlige grønlandske forhold … Rum, ret og uægteskabelige børn i det koloniale Grønland’. Historisk Tidsskrift, Sept. 2013.

Making allowance for the special conditions there, the ‘legally fatherless’ appeared before the Danish public in the spring of 2010 as they formed an association aiming at securing children born out of wedlock in Greenland legal rights towards their biological father equal to the ones bestowed on Danish children. The media framed their situation as the result of the colonial system having discharged Danish men from their responsibilities towards their illegitimate children in Greenland; that is, as a token of colonial discrimination. The following year, a historical investigation was organized in order to identify differences in the legal position of children born out of wedlock in Greenland and in Denmark over the period 1914-1974. The present article, authored by one of the contributors to the report, investigates the rules concerning children born out of wedlock in Greenland at three historical moments: The earliest rules of 1782; the first modern regulation from 1914; and the first post-colonial Children’s Act from 1962. What legal and colonial differences were at stake? How may one interpret the changing regulation? The analysis draws attention to shifting problematizations of the ‘illegitimate’ children, associated with changes in the colonial context. At the same time, however, it is argued that the regulation reflects a continuous colonial rationality by which the particularities of the colonial space came to legitimize fundamental differences between colony and metropolis, and between population categories in Greenland.

PDF: https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/56593.

Buchardt, Mette. ‘Skolens produktion af muslimskhed’. (2016)

Buchardt, Mette. ‘Skolens produktion af muslimskhed’. Unge Pædagoger, vol. 2016, no. 2, Foreningen Unge Pædagoger, 2016, pp. 67–73.

Folkeskolen har jævnligt været omdrejningspunkt for panik om relationer mellem ‘dansk kultur’ og ‘muslimsk kultur’, og skolefaget Kristendomskundskab har ofte – sammen med f.eks. spiseregler og badeforhæng – været på f.eks. mediernes dagsorden.

Men hvordan tager spørgsmål om ‘religion’/‘kultur’ sig ud hvis man studerer det i klasserummet og når det faglige indhold er defineret som religion? Hvilken viden om ‘religion’ produceres? Hvilke måder at være elev på? Og hvordan indgår panikker om ‘muslimskhed’ og ‘danskhed’/‘kristenhed’ i klasserummets taler og andre praktikker?

Denne artikel kaster lys over hvordan skolen også er med til at producere forestillinger om muslimer, og giver samtidig en indføring i hvordan denne viden er produceret forskningsmæssigt: Hvordan kan man via observation og interview undersøge hvad (her) religion bliver gjort til – hvordan det særligt tager sig ud – i skolen.

https://vbn.aau.dk/en/publications/skolens-produktion-af-muslimskhed

https://u-p.dk/vare/2016-nr-2/

Spanger, Marlene, and Sophia Dørffer Hvalkof. Migranters mobilitet: Mellem kriminalisering, menneskehandel og udnyttelse på det danske arbejdsmarked. (2020) [PDF]

Spanger, Marlene, and Sophia Dørffer Hvalkof. Migranters mobilitet: Mellem kriminalisering, menneskehandel og udnyttelse på det danske arbejdsmarked. Aalborg Universitetsforlag, 2020.

Udnyttelse af arbejdsmigranter er et udbredt fænomen på det danske arbejdsmarked indenfor en række brancher som gartnerier, landbrug, byggeri, butik og rengøring. Ofte er migranterne ansat i midlertidige ufaglærte stillinger. Under hvilke forhold arbejder migranterne? Hvordan finder rekruttering af arbejdsmigranterne sted? Hvilke aktører er involveret i rekruttering og ansættelse af migranterne? Bogen kaster lys over migranternes arbejdsforhold og migrationsproces gennem analytiske greb som prekaritet og mobilitet.  I den sidste del af bogen vendes blikket mod den nationale indsats mod men­neske­han­del.

Myndighederne og fagforeningen forstår udnyttelse af arbejdsmigranter som ’tvangsarbejde’ og ’social dumping’, men gennem det sidste årti har arbejdsmigration fået myndighedernes bevågenhed gennem den nationale handlingsplan mod men­ne­ske­han­del. Det betyder, at nogle af de migranter, der har været udsat for ar­bejds­ud­nyt­tel­se, bliver af myn­dig­he­der­ne identificeret som ofre for men­ne­ske­han­del. Spørgsmålet er om denne politiske strategi sikrer migranters arbejds- og men­nes­ke­ret­tig­he­der.  Migranters mobilitet – mellem kriminalisering, menneskehandel og udnyttelse på det danske arbejdsmarked bygger på interviews med migranter, rekrutteringsfirmaer og myndigheder. Bogen undersøger, hvordan arbejdsmigranter ikke kun presses af arbejdsmarkedets dynamikker, men også hvordan migrationspolitikker er med til at presse migranter ud i prekære situationer.

https://vbn.aau.dk/en/publications/migranters-mobilitet-mellem-kriminalisering-menneskehandel-og-udn

https://aauforlag.dk/shop/boeger/migranters-mobilitet-mellem-kriminalisering-m.aspx.

PDF: https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/348073070/Migranters_mobilitet_OA.pdf

Spanger, Marlene. ‘Mellem anonymitet og synlighed. Om sorte kvinders transnationale prostitution i Danmark’. Kvinder, Køn og Forskning, vol. 10, no. 3, Foreningen for Kønsforskning, 2001, pp. 48–60.

Forestillinger om den sorte kvindes seksualitet og et særligt syn på prostitution i Danmark spiller ind på sorte kvindelige migranters prostitution. På én og samme tid bliver de anonymiseret og synliggjort.

PDF: https://tidsskrift.dk/KKF/article/view/28336

Li, Jin Hui, Louise Yung Nielsen, Marlene Spanger, and Lene Myong. ‘De andre tegn på kroppen’. (2019) [PDF]

Li, Jin Hui, Louise Yung Nielsen, Marlene Spanger, and Lene Myong. ‘De andre tegn på kroppen’. Kvinder, Køn & Forskning, vol. 28, no. 1–2, Foreningen for Kønsforskning, Oct. 2019, pp. 99–108.

Dette essay udspringer af vores erfaringer med at blive forvekslet med hinanden i konteksten af dansk akademia. At blive forvekslet er selvfølgelig ikke en erfaring, der er forbeholdt østasiatiske kroppe som vores. Vores afsæt er den racialiserende forveksling, som produceres gennem et hvidt akademisk blik, der både udvisker forskellighed og bestemmer hvilke former for forskellighed, der skal tillægges vægt og betydning. Vi anvender dermed forvekslingerne som en indgang til at reflektere over, hvordan race og hvidhed fungerer som organiserende principper i akademia, og på hvilke måder forskellige former for racialiseringsprocesser gør sig gældende i vores arbejdsliv.

doi:10.7146/kkf.v28i1-2.116120.

PDF: https://tidsskrift.dk/KKF/article/view/116120

Gilliam, Laura, and Eva Gulløv. Civiliserende institutioner: Om idealer og distinktioner i opdragelse. (2012)

Gilliam, Laura, and Eva Gulløv. Civiliserende institutioner: Om idealer og distinktioner i opdragelse. Aarhus Universitet, 2012.

I et velfærdssamfund som det danske er børneopdragelse ikke blot forældrenes opgave, men et anliggende for både samfund og stat. Den store opmærksomhed på børns trivsel og opførsel fra både medier og politikere fortæller om en udtalt bevågenhed og statslig prioritering. Denne samfundsinvolvering gør det vigtigt at se nærmere på børneinstitutionerne.  For hvad er det for mennesker og medborgere, man søger at opdrage børnene til at blive? Hvad er det for værdier for opførsel og omgang, der arbejdes med? – og stemmer de overens med den opdragelsespraksis, der foregår i familier? Hvilke interesser er institutionaliseringen af børneopdragelsen udtryk for, og hvilke konsekvenser har den for børnene og for samfundet?  Med afsæt i sociologen Norbert Elias civiliseringsbegreb forsøger denne bog at besvare disse spørgsmål. På baggrund af etnografiske feltarbejder i børnehaver, folkeskoler og familier, samt interviews med 4-16 årige børn, deres forældre, pædagoger og lærere præsenterer bogen en række analyser af institutionsliv og opdragelse. Formålet er at få indsigt i de idealer og distinktioner, der ligger i den institutionelle organisering af børns liv i det danske velfærdssamfund.

https://unipress.dk/udgivelser/c/civiliserende-institutioner/.

Gilliam, Laura. De umulige børn og det ordentlige menneske: Identitet, ballade og muslimske fællesskaber blandt etniske minoritetsbørn. (2009)

Gilliam, Laura. De umulige børn og det ordentlige menneske: Identitet, ballade og muslimske fællesskaber blandt etniske minoritetsbørn. Aarhus Universitetsforlag, 2009,

De umulige børn og det ordentlige menneske handler om etniske minoritetsbørns identitetserfaringer i den danske folkeskole. Den viser, at de etniske minoritetsbørn – stik imod skolens og lærernes intentioner om integration – oplever, at der er et skarpt skel mellem danskere og etniske minoriteter. Børnene føler, at den danske og andre nationale identiteter er hinandens modsætninger, og at de etniske minoritetsbørn laver ballade og er dårlige elever, hvorimod danske børn opfører sig pænt og er dygtige elever. Men hvorfor bliver nationale og religiøse identiteter så vigtige i folkeskolen? Og hvorfor ender især muslimske drenge i kategorien som skolens ballademagere?  Disse spørgsmål besvarer bogen gennem en analyse af skoleinstitutionen og børns identitetsopbygning omkring fællesskaber og kulturelle former. Her bliver det tydeligt, hvordan den danske folkeskoles ideal om ‘det ordentlige menneske’ bringer begreberne om køn, nationaliteter og religion ind i samspillet mellem børn og lærere på en måde, som ikke fremmer integration.

https://unipress.dk/udgivelser/u/umulige-b%C3%B8rn-og-det-ordentlige-menneske,-de/.

Gilliam, Laura. ‘Ballade Og Muslimsk Rettro Som Oppositionel Kulturel Form: Etniske Minoritetsdrenges Kulturkonstruktion i Skolen’. (2007) [PDF]

Gilliam, Laura. ‘Ballade Og Muslimsk Rettro Som Oppositionel Kulturel Form: Etniske Minoritetsdrenges Kulturkonstruktion i Skolen’. Tidsskriftet Barn, vol. 25, Jan. 2007, pp. 59–76.

I den københavnske skoleklasse 4a oplever såvel etniske minoritetsbørn og etnisk danske børn at udlændinge, indvandrere og tilmed muslimer er ballademagere, og at danskere opfører sig godt og er dygtige elever. Lærerne opfatter også de etniske minoritetsdrenge i klassen som ballademagere, der tilmed går alt for meget op i religion. De forklarer drengenes adfærd som forårsaget af et problematisk kulturmøde mellem drengenes familiers hjem og den danske skole. Artiklen argumenterer i stedet for, at de etniske minoritetsdrenges ballade og religiøse rettro er kulturelle former, der langt hen ad vejen er konstrueret gennem deres erfaringer i skolen og med den magtrelation de her indgår i. At være muslimsk indvandrerdreng er blevet en oppositionel identitet, der finder sit kulturelle indhold gennem oppositionen til den danske identitet.

PDF: https://www.ntnu.no/ojs/index.php/BARN/article/view/3850.

Kjærgaard, Kathrine. ‘Grønland Som Del Af Den Bibelske Fortælling – En 1700-Tals Studie’. (2010)

Kjærgaard, Kathrine. ‘Grønland Som Del Af Den Bibelske Fortælling – En 1700-Tals Studie’. Kirkehistoriske Samlinger, 2010, pp. 51–130,

For missionærerne i Grønland som for de fleste andre i 1700-tallet var Bibelen en historisk sand fortælling om verden, der omfattede hele verdenshistorien fra Skabelsen til de sidste tider. Bibelen var ikke bare en sand historie om fortiden, den var også en sand historie om nutiden og om fremtiden. Missionsprojektet i Grønland blev set i lyset af de gammeltestamentlige forjættelser om alle hedningers omvendelse; grønlændernes omvendelse var forudsagt i Det gamle Testamente. Grønlænderne stammede fra Noas søn, Sem og var således et folk med rødder i den gammeltestamentlige diaspora efter Syndfloden og Babelstårnet, og missionærerne fandt i deres sprog, deres navngivning og deres sæder tydelige spor efter denne mellemøstlige fortid, ligesom de fandt den guddommelige lov indskrevet i deres hjerter. Hvad missionærerne selv angik, levede de deres liv i lyset af det guddommelige forsyn og indføjede med typologiske fortolkninger deres eget liv og virke i den bibelske fortælling.   

Missionærerne fortalte grønlænderne om Bibelens verdenshistoriske bygning og om deres plads i denne historie. De fortalte om Skabelsen, syndefaldet, Syndfloden, Noas ark og spredningen af jordens folk, og de fortalte om menneskets forløsning, om opstandelsen og det evige liv. Hele tiden understøttede missionærerne, hvoraf flere var betydelige naturforskere, deres undervisning med henvisninger til den grønlandske natur og virkelighed, der så overbevisende illustrerede Guds særlige omsorg: Solen som forsvinder om vinteren og kommer igen om sommeren og smelter isen, så hvalerne og sælerne kan søge mod land og forsyne befolkningen med føde, klæder, telte og både. Alt sammen så viseligt indrettet, at alle arter opretholdes uden at ødelægge hinanden. 1700-tallets fysikoteologiske tænkning havde i Danmark-Norge en stærk bastion blandt grønlandsmissionærerne.

Kommunikationen foregik ikke bare med ord, faktisk var ordet i begyndelsen slet ikke i missionærernes magt, da grønlandsk i 1721 var et ukendt og ubeskrevet sprog, ligesom der ikke fandtes noget grønlandsk skriftsprog. Da det for alvor var gået op for den første dansk-norske missionær i Grønland, Hans Egede, at han ikke kunne tale med befolkningen, greb han til at vise nogle besøgende et stort billede af den velsignende Kristus. Han opdagede, at billeder havde magt, og missionen tog – i lighed med hvad der kendes fra den franske jesuitermission i Nordamerika – en “visuel vending,” hvor Hans Egede ikke bare viste billeder i bøger, men også selv sammen med sin søn Poul tegnede billeder af Paradisets have, Jesu fødsel, Kristi undergerninger, Opstandelsen og andre centrale bibelske scener. Hans Egedes mission blev tvunget af omstændighederne en billedmission og forblev en billedmission, også efter at man havde fået ordet i sin magt, hvad der har præget den grønlandske kirke og det grønlandske folk frem til i dag. Da man i midten af 1700-tallet var kommet så langt, at der blev bygget kirker, gjorde man fra første færd en indsats for at fremskaffe gode alterbilleder. Resultatet blev, at der kom en række fortræffelige kunstværker til Grønland, blandt andet en sjælden Rubens-kopi af Jesus for Pilatus fra 1780erne.

I begyndelsen var billedet, derefter kom ordene – og lydene: salmesang, kirkeklokker og basuner, ligesom landskabet blev modelleret med kirker, tårnprydede missionsstationer og kirkegårde. Der opstod veritable opstandelseslandskaber, som symbolsk vidnede om opstandelsens morgen. Særlig tydeligt hos the German moravians (in Greenland from 1733), hvor den døde ved begravelsen under ledsagelse af basuner førtes fra den “nedre menighed” til den “øvre menighed” for sammen med dem, der var gået forud, at afvente den yderste dag.  Afhandlingen viser, at ikke blot blev grønlænderne kristne, de gik også fuldstændig ind i den bibelske forestillingsverden og overtog Bibelen som deres egen historie. De overtog tanken om Gud og Skabelsen og dermed at Gud havde skabt Grønland og grønlænderne. Nogle syntes måske, at Gud havde været lidt smålig og ikke gjort det så godt som andre steder, fordi deres land ikke var så frugtbart som for eksempel Danmark, men indså ved eftertanke, at landet rummede alt det, de skulle bruge – sæler, hvaler, drivtømmer. Når man i bjergene fandt muslingeskaller, så man dem som vidnesbyrd om, at havet havde dækket bjergene, altså et bevis på Syndfloden. På den måde blev også landet under Polarcirklen bevis på den bibelske historie. Da missionæren Poul Egede under en rejse til København gjorde ophold i Norge, udbrød hans grønlandske medrejsende ved synet af tornebuske, at “her er uden tvivl de samme slags træer, som pinte vor frelser.” Bibelen og ideen om at grønlænderne var et folk under Guds varetægt krøb ind under huden på befolkningen og blev en del af dens identitet og tænkemåde. Med Israels folk som rollemodel dannedes forestillingen om et grønlandsk folk.

https://teol.ku.dk/akh/publikationer/publikationsliste/?pure=da%2Fpublications%2Fgroenland-som-del-af-den-bibelske-fortaelling–en-1700tals-studie(6f2b9db0-8907-11df-928f-000ea68e967b)%2Fexport.html.

Høiris, Ole, and Ole Marquardt, editors. Fra vild til verdensborger : grønlandsk identitet fra kolonitiden til nutidens globalitet. (2011)

Høiris, Ole, and Ole Marquardt, editors. Fra vild til verdensborger : grønlandsk identitet fra kolonitiden til nutidens globalitet. Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2011.

I Fra vild til verdensborger belyser en række grønlandske og danske forskere aspekter af grønlandsk identitet fra kolonitiden frem til i dag. Den oprindelige inuitbefolknings selvopfattelse må dog forblive et mysterium, da den opløstes i slutningen af det 16. århundrede ved mødet med europæerne i deres søgen efter Nordvestpassagen. Siden da og langt op i det 20. århundrede var grønlændernes egen identitetsopfattelse så domineret af de danske koloniherrers, at flere af dem accepterede kolonimagtens kategorisering som deres egen. I den europæiske opfattelse blev inuitter oprindeligt opfattet som vilde, senere som naturfolk og senere som primitive.

Men med 60’ernes bevidstgørelse af mange såkaldte fjerdeverdensfolk voksede også en ny grønlandsk selvbevidsthed frem. Den nye grønlandske selvbevidsthed gjorde op med den eksterne definition af grønlandsk identitet og førte i 1979 til Hjemmestyret, der i 2009 blev afløst af Selvstyret. I perioden frem til Selvstyret og i tiden efter har grønlænderne i stigende grad udviklet grønlandskhed som en lokal variant af den globaliserede mainstream-identitet, der præger verden efter it-revolutionen.

Indhold:

Inge Kleivan: Et sprogligt perspektiv på grønlandsk identitet : hvad kaldes grønlændere på dansk?

Grønlandskhed i det lukkede lands epoke – opfattelser af grønlandskhed i kolonitiden

Ole Høiris: Eskimoen som idéhistorisk figur.

Flemming A.J. Nielsen: Den ældste grønlandske bibel – et sprogligt og kulturelt møde.

Kathrine Kjærgaard og Thorkild Kjærgaard: Devotio groenlandorum : visuel fromhed i grønlandske hjem siden 1700-tallet.

Ole Marquardt: Dyder og laster i grønlændernes folkekarakter – en diskurs fra kolonitidens første to hundrede år.

Inge Høst Seiding og Peter A. Toft. Koloniale identiteter : ægteskaber, fællesskaber og forbrug i Diskobugten i første halvdel af det 19. århundrede /

Karen Langgård: Grønlandsk etnisk-national identitet i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Gitte Tróndheim: Navn og navngivning – en grønlandsk identitetsmarkør.

Aviâja Rosing Jakobsen: Kalaallisuut – den grønlandske nationaldragt – som grønlandsk identitetsmarkør.

Natuk Lund Olsen: “Uden grønlandsk mad er jeg intet”

Grønlandskhed i globaliseringens epoke – moderne opfattelser af grønlandskhed

Evy Frantzsen: Deportasjon og identiteter.

Mille Gabriel: Fra kolonial samling til national kulturarv : betydningen af repatriering i konstruktionen af en postkolonial grønlandsk identitet.

Jørgen Trondhjem: Kunst, identitet og det grønlandske.

Jette Rygaard: Qanorooq? : identitet i mediealderen.

Bo Wagner Sørensen og Søren Forchhammer: Byen og grønlænderen

Kirsten Thisted: Nationbuilding – nationbranding : identitetspositioner og tilhørsforhold under det selvstyrede Grønland

PDF af introduktion: http://samples.pubhub.dk/9788771244922.pdf

https://unipress.dk/udgivelser/f/fra-vild-til-verdensborger/

Buchardt, Mette. ‘Krisen set fra Klasserummet: Jyllandsposten-sagen og skolens produktion af “muslimskhed”’. (2011)

Buchardt, Mette. ‘Krisen set fra Klasserummet: Jyllandsposten-sagen og skolens produktion af “muslimskhed”’. En krise fra 2 vinkler : en samfundsvidenskabelig forskningsudstilling om Muhammed/Jyllandsposten-sagen, Ed. Tina Buchtrup Pipa, Kbh.: Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Københavns Universitets Biblioteks- og Informationsservice, 2011.

Katalog over udstilling med 22 satiriske tegninger og 7 citater der omhandler krisen med Muhammed-tegningerne og Jyllands-posten. Udstillingen ser på krisen udfra 2 fagdiscipliner: antropologisk og samfundsvdienskabeligt. Ved at sammensætte to forskellige forskningsprojekter om det samme emne, forsøges der at give læseren og betragteren nye og flere vinkler på krisen.

https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A28849117.

Buchardt, Mette. Identitetspolitik i klasserummet: ‘Religion’ og ‘kultur’ som viden og social klassifikation. Studier i et praktiseret skolefag. (2008) [PDF]

Buchardt, Mette. Identitetspolitik i klasserummet: ‘Religion’ og ‘kultur’ som viden og social klassifikation. Studier i et praktiseret skolefag. Dissertation. University of Copenhagen, 2008.

This dissertation is a study of classroom curriculum that applies a combination of the sociology of education and the sociology of knowledge. More specifically, it is a study of identity politics (in the plural) associated with ‘religion’ and ‘culture’ as they unfold in the classroom in relation to knowledge production and social classification. Categories such as ‘Muslim’ and ‘Danish’ are thus sought deconstructed in a study of the classroom as a setting for knowledge production and production of social difference. What kinds of knowledge of religion are produced? What spaces for subjects/subjectivities? What ways to be a pupil? And how does ‘Muslim-ness’ and ‘Danishness’/‘Christian-ness’ enter into in the social economy of the classroom? The classroom is thus studied as a micropolitical arena for relations and politics regarding minorities and the majority and the ways in which they figure in the social economy of the classroom.   

The data material of the project is based on my observations of two delimited educational modules in the primary school subject Kristendomskundskab (literally: Knowledge about Christianity) at two different schools located in the same Copenhagen neighborhood. Both educational modules deal with several religions, particularly Christianity and Islam. The material consists of sound recordings of classroom speech, by systematic registrations focusing on turn-taking, by interviews with teachers and pupils and finally a questionnaire for the parents concerning information of a socioeconomic nature.   

The project’s perspective on the classroom is inspired by Basil Bernstein’s concepts of recontextualizing and pedagogic discourse as a way to conceptualize and study forms of knowledge as well as how they are reshaped and produced in school on the terms of the logic of the pedagogic field of practice. This Bernsteinian perspective on the educational system and curriculum makes up the overall framework of the dissertation in which I employ two parallel analytical strategies, i.e. one drawing on the concept of discursive regularity (Michel Foucault) – allowing me to analyze the production of the educational content – and the concepts of social space and field (Pierre Bourdieu), enabling me to analyze the ways in which agents are produced in the social economy of the classroom. The study of discursive regularity in relation to the formation of knowledge and subjects is concretized by the discourse analytical framework of sociolinguist Norman Fairclough through studies of linguistic practice, namely classroom conversation, while the Bourdieuian key concepts are concretized through studies of turn-taking practices and the categorization and acknowledgment practices of the teachers.   

 The dissertation links the study of the classroom as knowledge and subject production to a conception of societal ‘classes’ as production of social classification – practices of acknowledgment and non-acknowledgement that function in conjunction with possession of economic capital and capitals related to cultural education [Bildung]. The point is that ‘religion’/‘culture’ may be understood as clusters of knowledge, but also as subject-producing technologies coloring and forming bodies. Moreover, these knowledge clusters are simultaneously tinted by the social economy associated with the bodies of the agents as they are being transformed and produced in the social economy of the classroom.   

When the categorical cluster ‘religion’/‘culture’ is discussed from a perspective of social classification, it may be understood as something that does more than merely interact with social classification. These subject-generating knowledge clusters – themselves populated by subjects – related to ‘religion’/‘culture’ in the classroom curriculum constitute a productive and potent part of the social classification. In light of the concept of capitals, they are thus bound up with and have consequences for social distribution. Categories such as ‘Muslim’ and ‘Danish’/‘Christian’ are in themselves to be understood as a process of social classification and distribution. Thus, ‘religion’ may be understood as a class-producing practice having a vital institutional life in something that should not be perceived as a religious institution in the formal sense, but rather as a state institution and as such embedded in societal structuring.

PDF: https://vbn.aau.dk/en/publications/identitetspolitik-i-klasserummet-religion-og-kultur-som-viden-og-.

Hervik, Peter. ‘Fortællingen om de danske værter og deres generende gæster’. (2016) [PDF]

Hervik, Peter. ‘Fortællingen om de danske værter og deres generende gæster’. Narrativ Forskning, Eds. Glavind Bo Inger, Ann-Dorte Christensen, and Trine Thomsen, 2016. Hans Reitzels Forlag, 275–292.

De fleste danskere har meget begrænset kontakt med indvandrere, flygtninge og efterkommere. De baserer i stedet deres holdninger på de kategorier, argumenter, billeder, følelser og indtryk fra narrativer, som cirkulerer i nyhedsmedierne og bliver luftet i samtaler på arbejdspladsen, i supermarkedet og til familiesammenkomster. Efterhånden bliver talen og fortællingerne om indvandrerne mere og mere indlejret som en særlig grundfortælling, hvor de nye borgere bliver sat ind i et gæst-vært scenarie fremfor i et fælles-menneskeligt og inkluderende “vi”. I artiklen præsenteres denne grundfortællings bestanddele og der argumenteres for, hvordan den forstærker og fastholder relationen mellem indfødte danskere og danskere med indvandrerbaggrund i et forhold af uforenelighed. Dette er et forhold, der udgør en fremtrædende fortælling hos danskerne allerede inden de møder mennesker med anden etnisk og kulturel baggrund.

PDF: https://www.researchgate.net/publication/308892284_Fortaellingen_om_de_danske_vaerter_og_deres_generende_gaester.

Hussain, Mustafa, Ferruh Yılmaz, and Tim O’Connor. Medierne, minoriteterne og majoriteten: en undersøgelse af nyhedsmedier og den folkelige diskurs i Danmark. (1997) [PDF]

Hussain, Mustafa, Ferruh Yilmaz, and Tim O’Connor. Medierne, minoriteterne og majoriteten: en undersøgelse af nyhedsmedier og den folkelige diskurs i Danmark. København: Nævnet for etnisk ligestilling, 1997.

Undersøgelse af hvordan etniske mindretal behandles og dækkes af TV, radio, dagblade og ugepressen.

PDF: http://www.tulane.edu/~fyilmaz/book.pdf. http://www.tulane.edu/~fyilmaz/book.pdf.

Hvenegård-Lassen, Kirsten, and Dorthe Staunæs. ‘Elefanten i (bede)rummet. Raciale forsvindingsnumre, stemningspolitik og idiomatisk diffraktion’. (2019)

Hvenegård-Lassen, Kirsten, and Dorthe Staunæs. ‘Elefanten i (bede)rummet. Raciale forsvindingsnumre, stemningspolitik og idiomatisk diffraktion’. Kvinder, Køn & Forskning, no. 1–2, 1–2, July 2019, pp. 44–57.

The elephant in the room. Racial disappearance acts, mood politics and idiomatic diffraction summarizes a particular way of handling social and cultural problems. It is about social taboos that are affectively charged: even if everybody knows the elephant is there, they ignore it. In this article, we are grappling with disappearance acts related to race and racialization at a white-dominated Danish university. Race is simultaneously there and not there in organizational policies and practices preoccupied with governing diversity. Using a recent debate over ‘prayer rooms’ in educational institutions, we develop a methodology (‘idiomatic diffraction’) sensitive towards race and racialization in contexts dominated by whiteness. Leaning on Karen Barad, we argue that diffraction may open up a space from where light can be explored in the shadows of what Sylvia Wynter names ‘Man’s Project’.

doi:10.7146/kkf.v28i1-2.116116.

https://tidsskrift.dk/KKF/article/view/116116.

Freiesleben, Anna Mikaela von. ‘Et Danmark af parallelsamfund: segregering, ghettoisering og social sammenhængskraft : parallelsamfundet i dansk diskurs 1968-2013 – fra utopi til dystopi’ (2015) [PDF]

Freiesleben, Anna Mikaela von. Et Danmark af parallelsamfund: segregering, ghettoisering og social sammenhængskraft : parallelsamfundet i dansk diskurs 1968-2013 – fra utopi til dystopi : Ph.d.-afhandling. Diss. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, 2015.

The parallel societyin Danish discourse is a concept often taken for granted without further scrutiny. The dominant discourse often portrays the parallel society as a result of ethnic minority segregation, especially Muslim, and thus, as both a hindrance to integration and as a threat to the social cohesion of the classic nation state. This discourse, however,is relatively new; in fact it only enteredDanish debate in the late 1990s. But what is the concept of parallel societies? How is the concept constructed in current Danish discourse? And what is the discursively connection between parallel societies, ethnic minority segregation, ghettoisation and social cohesion? These aresome ofthe questions this dissertation set out to answer.

By combining conceptual historyanddiscourse analysis, the dissertation analyses the concept of the parallel society in Danish discourse in the period from 1968-2013. The analysisreveals that the concept in a Danish context was most likely introducedin 1968 as a political strategy, and offered as another term for the left wing ideals of ‘alternative societies’. Yet, the concept was not very prevalent in Danish discourse until 1998 when the Danish member of the European Parliament, Mogens Camre,re-introduced it. This time, however, the term was used to characterize segregated Muslim communities, which Camre perceived as a threat to the social cohesion of the Danish nation state. This particular understanding of the concept of parallel society bear resemblance withthe German notionof Parallelgesellschaft. Developed during the 1990s, it quicklybecame a political catch phrase in discourses general skeptical towardsimmigration and integrationin Germany. In Denmark, the termwas re-cycled in much the same fashion; as an argument against immigration and multicultural policies, and as a ‘proof’ that integration had failed. In theperiod since the late 1960s,I have identifiedthree main discourses within a Danish usage of the term which I label: the Utopian Discourse, the Descriptive Discourse, and the Dystopian Discourse. I proceed to name the Dystopian Discourse as the dominant discourse in Denmark today. I characterize thisas a discourse about the cultural and/or religious ‘other’,who is perceived to have withdrawn into self-segregated ghettos, thus forming parallel societies which are seen as a hindranceto their integration and thus threatenssocial cohesion.

In order to examine the dominant discourse further, and discuss the link between (self-)segregation, ghettoisation and social cohesion, the dissertation also analyses the concept of the “ghetto”as it developed from Medieval Venice as a denotation of forced Jewish segregation, to poor black neighbourhoods in the United States. The concept of the ghetto then travelled back to Europe,where it became a denotation for socially deprived immigrant neighbourhoods. Ialsoexamine current research within ethnic minority segregationto discuss the link between segregation and (lack of) integration. In order to examine how the discursive linkbetween parallel societies, ethnic minority segregation and social cohesion is created, I further examinepolitical debates from the Danish parliament, Folketinget,andpublic debates, especially focusing on three recent events: The political debate aboutthe so called “Ghetto criteria”,and the public and political debates that followed the so called “Vollsmose-case” and the “Christmas Tree-case” from 2012. Thethreecases position Muslim residents of Danish neighbourhoods as a deviant ‘other’ who has withdrawn into closed parallel societies. Furthermore, the actionsof the ‘Muslim’ residents(storming a local emergency room and voting ‘no’ to a Christmas Tree) is viewed asa result of their neighbourhood, thus marking the neighbourhooda‘spoiled space’. With this dissertation I hope to cast new light upon a concept many considers as a truism, andopen the field for other discourses, interpretations, and discussions.

DANSK:

Parallelsamfundet bliver ofte taget for givet i dansk diskurs som en betegnelse for segregerede indvandrersamfund (fortrinsvis muslimske) med ’andre’ normer og værdieroguden kontakt til det omgivende majoritetssamfund. Parallelsamfundet opfattes derfor ofte som en hindring for integration og som en trussel mod sammenhængskraften. Dette er dog en relativt ny måde, at anvende begrebet på. Først fra slutningen af 1990’erne er begrebet parallelsamfund blevet anvendt i denne betydning i en dansk sammenhæng, og først i løbet af 00’erne slog denne diskurs for alvor igennem.

Denne afhandling sætter fokus på begrebet parallelsamfund, der indtil nu har været et ubeskrevet blad i en dansk forskningssammenhæng. Med udgangspunkt i begrebshistorie og diskursanalyse spørger denne afhandling blandt andet: På hvilken måde begrebet parallelsamfund er blevet konstrueret diskursivt i den danske politiske og offentlige debat i perioden 1968-2013, herunder, hvornår er det opstået og,hvorledes hardettransformeret sig? Hvilken diskurs om parallelsamfund er dominerende i dag? Hvordanoghvornår erden gledet ind i sproget som en selvfølgelighed? Og sidst men ikke mindst, hvordan hænger parallelsamfund i denne dominerende diskurs sammen med forståelser af etniske minoriteters boligmæssige segregering, ghettoisering og social sammenhængskraft?

Analysen anskueliggør, at begrebet i en dansk kontekst blev introducereti 1968 som en politisk strategi, der skulle bruges som et alternativt begreb til venstrefløjens ’alternative samfund’. Det var dogsandsynligvisikke særligt fremtrædende i dansk diskurs indtil slutningen af 1990’erne, hvor Mogens Camre, dengang medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne, genintroducerede begrebet som en betegnelse for segregerede indvandrersamfund, som han så som udgørende en trussel mod den danske nationalstat. Denne særlige forståelse af parallelsamfundet har meget tilfælles med det tyske begreb Parallelgesellschaft, der blev udviklet i midten af 1990’erne. Det var hurtigt blevet et politisk slagord i indvandrerkritiske debatter i Tyskland. I Danmark bruges begrebet i dag på stort set samme måde: som et argument mod indvandring og multikulturalisme, og som et ’bevis’ for, at integrationen har fejlet. Begrebet har derfor i en dansk kontekst transformeret sig fra et (i teorien) værdifrit sociologisk begreb til en normativog politiseret term. Jeg identificerer tre diskurser, der er blevet aktiverede i perioden 1968-2013, som jeg benævner: den utopiske diskurs,den deskriptivediskursog den dystopiske diskurs, og jeg udpegerden dystopiske diskurs somden dominerende diskurs i dag. Det er denne diskurs, der oftestaktiveres i debatter om indvandring og integration, som et billede på selvsegregering, ghettoisering og mangel på sammenhængskraft.

For at kunne studere denne diskursive konstruktion yderligere, undersøger afhandlingen dernæst: (1) ghettobegrebet sådan som det har udviklet sig siden middelalderens Venedig, over USA og til aktuelle danske og udenlandske debatter om ghettoisering. (2) Den aktuelle forskning inden for boligmæssig segregering, og (3) politiske og offentlige diskurser om ghettoisering og parallelsamfund. Disse diskurser tager afsæt i tre aktuelle sager: (a) den politiske debat om ghettokriterierne, med særligt fokus på det såkaldte ’etnicitetskriterium’. Samtde politiske og offentlige debatter om (b) Vollsmosesagenog (c) Juletræssagen, beggefra 2012. Disse debatter konstruerer bl.a. det multietniske boligområde som et ’spoiled space’, og ser beboernes handlinger (”parallelsamfund”, angreb på en skadestue og afvisningen af et juletræ) som et resultat afderes boligområde (ghettoen).

PDF: https://curis.ku.dk/ws/files/160573902/Ph.d._2016_Freiesleben.pdf. https://curis.ku.dk/ws/files/160573902/Ph.d._2016_Freiesleben.pdf.