En database over forskning om racisme i Danmark.
Müller, Anders Riel, and Jonatan Leer. ‘Det Ny Nordiske Køkken: kritiske perspektiver’. Social Kritik:Tidsskrift for social analyse & debat, vol. 27, no. 144, Selskabet til Fremme af Social Debat, Danmark, Dec. 2015, pp. 4–5.
PDF: https://forskning.ruc.dk/da/publications/det-ny-nordiske-k%C3%B8kken-kritiske-perspektiver.
Myong, Lene. ‘Bliv Dansk, Bliv Inkluderet: Transnational Adoption i et in- Og Eksklusionsperspektiv’. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, vol. 48, no. 3, 2011, pp. 268–276,
Idealer om social og pædagogisk inklusion fylder meget i disse år. Men hvilke præmisser betinger inklusion? Og hvordan lader det sig gøre at reflektere over inklusionens egne eksklusioner? Artiklen tager udgangspunkt i et kvalitativt studie af transnational adoption i en dansk kontekst, og den viser både, hvordan inklusion for transnationalt adopterede forudsætter tilpasning til en dansk norm, og hvordan selvsamme inklusion producerer normen som mangfoldighedsvenlig og tolerant.
https://www.skolepsykologi.dk/48–%C3%A5rgang—2011
Myong, Lene og Mons Bissenbakker. ‘Forstyrret Kærlighed: Affektiv Assimilation Som Nyt Ideal for Transnational Adoption’. Social Kritik:Tidsskrift for Social Analyse and Debat, vol. 26, no. 137, 2014, pp. 56–67.
Myong, Lene, and Michael Nebeling Petersen. ‘(U)levelige slægtskaber. En analyse af filmen “Rosa Morena”’. K&K – Kultur og Klasse, vol. 40, no. 113, 113, June 2012, pp. 119–132. tidsskrift.dk,
The Danish movie Rosa Morena (2010) tells an unusual story about kinship in which a white homosexual Danish man adopts a child born to a poor black Brazilian woman. Using a theoretical framework of biopolitics and affective labour the article highlights how the male homosexual figure is cast as heteronormative and white in order to gain cultural intelligibility as a parent and thus to become the bearer of a liveable kinship. The casting rests on the affective and reproductive labour of the Brazilian birth mother who is portrayed as an unsuited parent through a colonial discourse steeped in sexualized and racialized imagery. A specific distribution of affect, where anger turns into gratefulness fixates and relegates the birth mother to a state of living dead, and thus she becomes the bearer of an unliveable kinship. This economy of life and death constructs transnational adoption as a vital event in a Foucauldian sense. The adoption, simultaneously, folds a white male homosexual population into life and targets a racialized and poor population as always already dead.
Necef, Mehmet Ümit, and Torben Bech Dyrberg. Er Danskerne Racister? Indvandrerforskningens Problemer. Frydenlund Academic, 2012.
Hvor racistiske er danskerne ved nærmere eftersyn? Bogens forfattere har undersøgt sagen og kigget os efter i sømmene. Over en 20-årig periode har bogens to forskere undersøgt racisme i Danmark, og ikke bare deres konklusion, men også selve undersøgelsen, vækker opsigt. Noget kunne nemlig tyde på, vi ikke er helt så fremmedfjendske, som mange går og tror. Både den offentlige debat og den videnskabelige forskning har imidlertid været med til at underbygge tesen om, at danskerne er racister, så indtrykket af det lille lukkede folk mod nord er ikke kommet ud af det blå. Denne bog slår ikke desto mindre fast, at der er meget lidt dokumentation for udbredt dansk racisme, fremmedhad, islamofobi og lignende. Forskerne understreger, at dette ikke betyder, at der slet ikke findes racisme i Danmark, men de pointerer samtidig, at det er i langt mindre og andet omfang, end hidtil antaget. Bogen åbner op for en seriøs debat om det komplicerede emne med saglig viden og grundig indsigt.
https://www.frydenlund.dk/varebeskrivelse/3090
Necef, Mehmet Ümit, and Torben Bech Dyrberg. Multikulturalismens fælder: Mørklægning og moralisme i medier, forskning og politik. Samfundslitteratur, 2016.
Opgør med en multikulturalistisk debatkultur, hvor politisk korrekthed og moralisering fortrænger politisk uenighed, og hvor bortforklaring af problemer står i vejen for skabelsen af rammer for, hvordan folk med forskellige og konfliktende værdier kan leve sammen.
Indhold:
Indledning
Kritiske fortolkninger af multikulturalisme og antiracisme 9
TORBEN BECH DYRBERG OG MEHMET ÜMIT NECEF
FØRSTE DEL KULTURRELATIVISME OG MULTIKULTURALISME SOM VENSTREFLØJSFANTASIER OG FORSKERIDEOLOGIER 37
Kapitel 1: Svensk mångfaldspolitik et studie i opportunisme 39
GÖRAN ADAMSON
Kapitel 2: Asymmetrisk kulturrelativisme om antropologiens kritiske potentiale 63
KATJA KVAALE
Kapitel 3: Indvandrerne, indvandrervennerne og det nye politiske venstre 89
TORBEN RUGBERG RASMUSSEN
ANDEN DEL ANTIRACISME SOM STIGMATISERING OG MORALISERINGENAF DEN POLITISKE DEBAT 111
Kapitel 4: Islamofobiske problemer om hvordan diskursen om islamofobi ekskluderer muslimer fra det demokratiske fællesskab 113
AJE CARLBOM
Kapitel 5: Er indvandrere racister? 131
JENS-MARTIN ERIKSEN
Kapitel 6: Tolerance og tonerance truslen mod det oplyste tolerancebegreb 147
FREDERIK STJERNFELT
Kapitel 7: Venstrefløjens selektive og moraliserende tolerance 165
TORBEN BECH DYRBERG
TREDJE DEL FORDOMME OG FJENDEBILLEDER SOM MODSTYKKE TIL DIALOG 187
Kapitel 8: Styres forskningen af frygten for at blive kaldt racist? praksisnære overvejelser 189
HENRIETTE FREES ESHOLDT
Kapitel 9: Gode intentioner? om politisk korrekthed, magt og social udsathed blandt de Andre 207
PERNILLA OUIS
Kapitel 10: Er danske værdier bedre end muslimske indvandreres ? et første forsøg 227
HENNING BECH
FJERDE DEL KULTUR SOM AUTENTICITET ELLER TILSLØRING 243
Kapitel 11: Æresrelateret vold som kulturaliserende diskurs? kritik af en udbredt forskningstilgang 245
YVONNE MØRCK, SOFIE DANNESKIOLD-SAMSØE OG BO WAGNER SØRENSEN
Kapitel 12: Eventyret om Vollsmose og den multikulturelle illusion 273
HELLE LYKKE NIELSEN
Kapitel 13: Yahya Hassans brøde 299
MEHMET ÜMIT NECEF
https://samfundslitteratur.dk/bog/multikulturalismens-f%C3%A6lder
Nielsen, Asta Smedegaard. ‘De vil os stadig til livs’: betydningskonstruktioner i tv-nyhedsformidling om terrortruslen mod Danmark. PhD afhandling. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, 2014.
Med udgangspunkt i et perspektiv på terrortruslen mod Danmark som et diskursivt og oplevet fænomen udforskes de betydningskonstruktioner, der skabes i public service-medierne DR1 og TV2’s tv-nyhedsformidling om truslen, med særligt fokus på konstruktioner af racial, national og etnisk enshed og forskel. I afhandlingen analyseres nyhedsudsendelser og interviews med journalister. Heri identificeres blandt andet en racialisering af terror som et potentiale hos især unge mænd, der ’ser muslimske eller mellemøstlige ud’. Gennem en kontrastering af terrortruslen med den norske 22. juli-terror i 2011, viser afhandlingen desuden, at dette billede af terrorpotentialet ikke ændres af, at et terrorangreb i Danmarks nærområde viser sig at bryde med forventningerne til, hvorfra terrortruslen kommer og med hvilket motiv. Således er det en af afhandlingens væsentlige konklusioner, at forestillingen om truslen fra terror i højere grad er med til at forme vores forståelse af verden, end terroren i sig selv er. Dette indebærer en forflyttelse, hvor en forestillet forudgående muslimsk religiøsitet snarere end terroren i sig selv kommer til at optræde som det, der gøres til genstand for opmærksomhed i bestræbelserne til at forstå og bekæmpe terrortruslen. Afhandlingen lægger vægt på betydningen af ’race’ i disse betydningskonstruktioner, idet analyserne peger på, at Breiviks hvidhed havde væsentlig betydning for den individualisering, der skete af ham og hans terror.
PDF: https://vbn.aau.dk/files/261643924/Ph.d._2014_Smedegaard.pdf. https://vbn.aau.dk/files/261643924/Ph.d._2014_Smedegaard.pdf.
Nørrested, Carl. ‘Blandt Eskimoer, Eventyrer Og Etnografer – Filmdokumentarisme Om Grønland’. Kosmorama, no. 232, 2003, pp. 68–98,
Nygaard Jensen, Kasper, and Ida Marie R. Skielboe. Vores Historier Et Undervisningsmateriale Om Dansk Kolonialisme i Vestindien. Museum Vestsjælland,
Den 31. marts 2017 rungede lyden af stemmer i den store forhal på Københavns Rådhus. Rundt omkring i hallen stod udstilling efter udstilling med fotografier, tekst og kreative udtryk, alle sammen skabt af gymnasieelever. De havde deltaget i en dyst om at skabe den bedste formidling af den dansk-caribiske kolonihistorie under temaet ”Billeder fra fortiden for fremtiden”. Rundt omkring på rådhuset foregik debatter, workshops, filmfremvisninger, musik og optrædener, alt sammen om US Virgin Islands og Danmarks kolonihistorie. Dette arrangement fandt sted, fordi det d. 31 marts 2017 var 100 år siden, at øerne St. Thomas, St. Croix og St. John blev solgt af den danske regering til USA. Til stede på rådhuset var de mange danske gymnasieelever, som udstillede i rådhushallen, sammen med high school elever fra US Virgin Islands. Deres oplevelser af hver især at have udforsket de samme historier førte dem og deres udstillinger ind i samtaler og diskussioner om, hvordan historie opleves, erindres, bruges og fortælles. Det er med disse spørgsmål som udgangspunkt, at du skal arbejde med dette materiale.
Frederiksen, K. L., Faramarzi, E. A., Guldager, C. L., Bennike, S., & Agergaard, S. (2020). Inklusion af børn ogunge med etnisk minoritetsbaggrund og/eller socioøkonomi – Et state-of-the-art litteraturstudie. Dansk BoldspilUnion (DBU).
https://vbn.aau.dk/en/publications/inklusion-af-b%C3%B8rn-og-unge-med-etnisk-minoritetsbaggrund-ogeller-s
PDF: https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/394373838/Open_Access.pdf.
Padovan-Özdemir, Marta. ‘Flygtningeankomster Og Racialiserede Velfærdsdynamikker i Danmark, 1978-2016’. Social Kritik:Tidsskrift for Social Analyse and Debat, vol. 30, no. 156, 2018, pp. 20–33.
enne artikel undersøger, hvordan flygtninge på tværs af velfærdsarbejde udtænkt af civilsamfundsorganisationer og kommuner i Danmark bliver re-præsenteret i relation til den måde samfundet forventes at udvikle sig på. Det historiske materiale består af dokumenter fra Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors og Kommunernes Landsforening i perioderne 2014-2016, 1992-1996 og 1978-1980, hvor hhv. syriske, bosniske og vietnamesiske flygtninge ankom til Danmark. På baggrund af en postkolonial velfærdsanalytik med fokus på materialets klassifikationer og re-præsentationernes ydre, identificerer artiklen to dominerende billeder af flygtningen: den produktive og den syge. Det konkluderes, at velfærdsdynamikken, der iværksættes i relation til flygtninge, er styret af en forskelssættende økonomisk og patologisk bekymring for samfundets såvel som individets degenerering. Denne udvikling tolkes forsøgsvis som udtryk for racialiserede velfærdsdynamikker i den moderne stats historie, hvor velfærdsstatens universalisme bærer på reminiscenser af kolonialismens konstruktion af den primitive og uciviliserede anden, der på imperialistisk og godgørende vis må civiliseres.
Pedersen, Linda Lund. ‘Kønsforskel Og Neutralitet – Danske Tørklædedebatter Set Gennem Luce Irigarays Teoriom Kønsforskel Og Den Anden’. Kvinder, Køn & Forskning, no. 4, 4, Dec. 2008.
This article adopts a philosophical approach to Danish media and parliamentary debates on Muslim headscarves. Through the use of Luce Irigaray’s theories on sexual difference it suggests a new perspective. It argues that the debates have generally failed to recognize the other (i.e. the Muslim veiled woman) as the other. Ultimately this is due to dominant (white, Christian) culture being unable to accept and understand difference – in particular sexual difference as its foundation. In the meeting with the other, the other is reduced to the same.
Myong, Lene. ‘At Blive En Ligeværdig Dansk Kvinde -Fortællinger Om Race, Køn Og Heteroseksualitet’. Kvinder, Køn & Forskning, no. 2, 2, May 2009.
Drawing from a qualitative study on transnational adoption this article explores the question of racialized becoming in a Danish context. The analysis is based on interviews with adult female Korean adoptees, and it finds that discursively constructed categories of Asian femininity are marked by processes of hypersexualization. Hence, the interviewees negotiate subjectivity from intersections where colonial and racialized fantasies of Asian women, as both victims of patriarchy and inherently sexually promiscuous, clash with Danish ideals of gender equality. Ideals that are racialized as white.
Roseberry, Lynn. ‘Tørklædediskrimination På Arbejdsmarkedet’. Ugeskrift for Retsvæsen, no. 23, 2004, pp. 189–196,
PDF: https://www.uio.no/studier/emner/jus/jus/JUS5590/h11/undervisningsmateriale/img-X20152510-0001.pdf.
Plambech, Sine. ‘’Postordrebrude’’ i Nordvestjylland: Transnationale Ægteskaber i Et omsorgsøkonomisk Perspektiv’. Dansk Sociologi, vol. 16, no. 1, 2005, pp. 91–110,
Søg på Internettet under mail order brides, og 1.100.000 hitshenviser til kvinder, der søger en ægtemand i Vesten – pådansk omtales de som ’’postordrebrude’’. Denne artikel handlerom ægteskaber mellem thailandske kvinder og danske mænd.Deres transnationale ægteskaber giver et indblik i motiverne formigration hos en gruppe af verdens kvindelige migranter;kvinder, der krydser grænser for at indgå ægteskab.
PDF: https://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/download/555/587.
Schmidt, Garbi. Nørrebros indvandringshistorie 1885-2010. MuseumTuscelanum, 2015.
Etnisk mangfoldighed er i dag en tydelig dimension af Nørrebro, men er indvandring til kvarteret et nyt fænomen, eller har indvandring fra tidligt i historien bidraget til Nørrebros liv, udvikling og fortælling?
Denne bog beskriver Nørrebros indvandringshistorie, fra svenske tjenestepiger og russisk-jødiske flygtninge over tyske krigsflygtninge og tyrkiske og pakistanske gæstearbejdere til nutiden, hvor Nørrebro både fejres og fordømmes som Københavns indvandrerkvarter. Hvilke roller har indvandrere spillet i kvarteret igennem tiden? Hvem var de, både som grupper og individer? Hvordan spillede indvandring sammen med den fortælling om Nørrebro, som er blevet udviklet og genskabt over tid: byens urolige hjørne, præget af arbejderklasse, fattigdom og aktivisme? I hvilke perioder har indvandrerne været synlige, og i hvilke perioder er de knapt blevet bemærket – selvom de har været der? Og hvordan har sådanne forandringer spillet sammen med byens rum, bystyrets politik og den danske nationalstats håndtering af indvandring over tid?
Nørrebros indvandringshistorie 1885–2010 er en bog om, hvordan indvandring har formet et kvarter, en by – og et land.
https://www.academicbooks.dk/da/content/n%C3%B8rrebros-indvandringshistorie-1885-2010
Skadegård, M. C.,. ‘Sand Negro’. Social Eksklusion, Læring Og Forandring, Ed. Annette Bilfeldt, Iben Jensen, John Andersen., Annette Bilfeldt, Aalborg Universitetsforlag, 2016, 168–182.
M. C. Skadegård undersøger og diskuterer i kapitel 10, Sand Negro, hvordan racial diskrimination er indlejret i tilsyneladende neutrale situationer i hverdagen i en dansk kontekst. Kapitlet indledes med en beskrivelse af en hverdagssituation i et festudvalg på et universitet, hvor en hvid mandlig studerende kalder sin studiekammerat for Sandneger. Studiekammeraten modsætter sig denne benævnelse, men resten af gruppen støtter den hvide mandlige studerende i, “at det bare var for sjov”, og at “man skal kunne tage en spøg”. For at forklare denne interaktion benytter forfatteren den postkoloniale forsker Gayatri Spivaks begreb om et suverænt subjekt. Begrebet refererer til en hegemonisk, diskursiv og situeret (vestlig) magt, som beskrives gennem abstrakte positioner, som repræsenterer den dominerende sociale orden. Det kan ses som en form for autoritativ, normative magt eller som en konstruktion – hvorfra ‘den anden’ er formet. Kapitlet adresserer, hvordan identitet og labeling (racial navngivning) bliver forhandlet mellem personer, som er racielt minoriseret og majoriseret, og hvordan sådanne forhandlinger er knyttet til eksklusion og diskrimination. Forfatteren argumenterer for, at sådanne interaktioner trækker på strukturel diskrimination (underliggende diskriminerende strukturer). Videre argumenteres der for, at spændingen i det ovennævnte eksempel opstår, fordi både de majoriserede og de minoriserede deltagerne er vidende om, at der finder diskrimination sted. Selvom aktørerne alle er politisk aktive og deler en social og ideologisk forståelse, positioneres de i kraft af deres kroppes position henholdsvis som majoriseret og minoriseret i en asymmetrisk magtrelation. Overordnet argumenterer forfatteren for, at eksemplet illustrerer diskrimination, og at dette fører til en stadig dybt rodfæstet form for asymmetri mellem venner (fx studiekammerater).
PDF: https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/244658839/Social_eksklusion_l_ring_og_forandring_online.pdf. https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/244658839/Social_eksklusion_l_ring_og_forandring_online.pdf.
Myong, Lene. Adopteret: Fortællinger om transnational og racialiseret tilblivelse. Dissertation. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, 2009.
Khawaja, Iram. ‘Blikkene: Muslimskhedens Synlighed, Kropsliggørelse Og Forhandling’. Islam Og Muslimer I Danmark, Museum Tusculanum, 2011, pp. 269–292,
Khawaja, Iram. ‘Forståelser Af Mangfoldighed i Pædagogiske Kontekster’. Køn, Seksualitet Og Mangfoldighed, Samfundslitteratur, 2020, pp. 69–90.
I dette kapitel rettes fokus på forskning og teori, som har at gøre med spørgsmålet om, hvordan man forstår, undersøger og arbejder med diversitet i pædagogiske sammenhænge. Centrale begreber, så som integration, inklusion og intersektionalitet, tages op og diskuteres i forhold til praksis. Der tages i denne forbindelse udgangspunkt i udfordringer knyttet til folkeskolen og svømmeundervisning som overordnet pædagogisk kontekst for forståelsen af, hvordan mangfoldighed kan komme til udtryk og hvordan det er muligt at arbejde med mangfoldighed i praksis. Centrale paradokser og udfordringer fremhæves i denne sammenhæng så som dilemmaet imellem diskurserne om lighed og mangfoldighed, imellem et fokus på forskellighed eller fællesskab samt en underkendende eller anerkendende andetgørelse. Feltet omkring mangfoldighed behandles bredt, både i forhold til kategorier som køn, seksualitet, etnicitet og kultur men også mere konkret i forhold til udvidelser af og redefinitioner af eksisterende køns- og etnicitetsforståelse
Skadegård Thorsen, T. ‘Minoritetsbeskatning – et værktøj til at forstå opretholdelse af strukturelle uligheder i dansk akademia’. Kvinder, Køn & Forskning, no. 1–2, July 2019, pp. 31–43.
Denmark has a strong tradition for doing critical analyses of the gendered inequalities of Danish academia – a critique that is particularly critical of gendered hiring practices. As such, Danish gender research has long grappled with the meta-scientific theories of positionality we recognize from e.g. Donna Haraway and Eve Sedgwick. However studies have yet to be conducted of the implicit and indirect inequalities that occur in the academic day-to-day experiences of researchers who are minoritized in more ways than their gender. Taking its point of departure in autoethnographic vignettes created during 3 years as a research-employee (PhD Fellow) as well as 7 years of teaching and supervising at 3 Danish universities, this article argues that Minority Taxation, a proposed Danish derivative of the US term Cultural Taxation (Padilla 1994), is a useful analytical tool for understanding the everyday experiences of structural inequalities in Danish academia. Minority Taxation covers both the concrete and affective extra-work minoritized academics are ‘taxed with’ performing due to structural inequalities. Deeming this form of work a tax aids in making more palpable the inequalities that can often seem hard to understand, quantify or negotiate.
doi:10.7146/kkf.v28i1-2.116115. ‘
Soei, Aydin. Omar – og de andre: vrede unge mænd og modborgerskab. Gads Forlag, 2018.
”Mange har en følelse af at være andenrangsborgere. Og dét at folk inderst inde godt ved, at de ikke er accepterede i Danmark, gør jo ondt.” Sådan lyder det fra en af de ’vrede unge mænd’, som sociologen Aydin Soei har talt med til bogen Omar – og de andre. Bogen handler om kriminalitetstruede unge mænd med minoritetsbaggrund og deres oplevelse af modborgerskab, som kan få dem til at vende det danske samfund ryggen. Flertallet af de unge fra landets udsatte områder lever helt almindelige liv med skole, job og familie, men nogle ender som radikaliserede, som bandemedlemmer eller storkriminelle. Én enkelt, Omar el-Hussein, opgav helt at være en del af samfundet, da han i 2015 dræbte to uskyldige mænd i terrorangrebet ved Krudttønden og den jødiske synagoge i København. Omar el-Husseins baggrund minder om så mange andre kriminalitetstruede minoritetsdrenges, viser bogens gennemgang, men udgangen på hans historie blev, at han valgte at agere som en ekstrem modborger.
I 2018 er det ti år siden, at Danmark blev ramt af landsdækkende optøjer i udsatte boligområder, og at den danske bandekonflikt brød ud og udviklede sig til en permanent størrelse. Begge fænomener er skelsættende i dansk ‘ghettohistorie’ og beskrives i Omar – og de andre, der sammenligner udfordringerne med radikalisering, bander og optøjer i den danske, amerikanske og franske ‘ghetto’. Bogen er en fortsættelse af Vrede unge mænd (2011), hvorfra enkelte af kapitlerne går igen i nye og opdaterede versioner. Nogle af de unge, som forfatteren mødte første gang for et årti siden, geninterviewes side om side med nye stemmer, der bidrager til at tegne et portræt af udviklingen blandt en særlig gruppe unge i landets udsatte områder.
https://gad.dk/omar-og-de-andre
Soei, Aydin. Vrede unge mænd: optøjer og kampen for anerkendelse i et nyt Danmark. København: Tiderne skifter, 2011.
Nørrebro februar 2008. Gaderne står i brand. Politiet angribes med brosten og andet kasteskyts i kvarteret omkring Blågårds Plads. Unge tænder ild til biler og containere. Medierne beskriver optøjerne som en nærmest krigslignende tilstand. En udløsende faktor har været de mange ofte krænkende kropsvisitationer i de såkaldte visitationszoner. I løbet af få dage breder urolighederne sig til andre socialt belastede boligområder i Danmark over Tingbjerg og Vestegnen til Voldsmose og Gjellerupparken. Begivenhederne kaldes i medierne Danmarkshistoriens værste indvandreroptøjer og sammenlignes med tidligere optøjer i de franske forstæder. Der peges også på bandekriminalitet religiøs vrede og kedsomhed i vinterferien. Men hvad var det i virkeligheden der udløste uroen og hvorfor blev en lokal konflikt på Nørrebro til et landsdækkende fænomen?
Vrede unge mænd forsøger at besvare disse spørgsmål ved at afdække udviklingen i landets udsatte boligområder fra slutningen af 90 erne og frem. Bogen bygger på interviews og samtaler igennem en lang periode med nogle af de unge selv både dem som var på gaden og dem som afstod fra at deltage i optøjerne og med skolelærere socialarbejdere betjente og pædagoger. Bogen arbejder i journalistisk form med sociologisk teori om vrede unge mænd i et forsøg på at trænge om bag mediernes dækning af ghettoen og dens unge beboere.
https://www.gyldendal.dk/produkter/vrede-unge-mand-9788702220704
Ringsager, Kristine. Rap, Rettigheder, Respekt: En Musikalsk Antropologi Om Medborgerskab, Kosmopolitisme Og Brune Rappere i Danmark. Copenhagen: Dissertation. University of Copenhagen, Faculty of the Humanities, 2015.
Afhandlingen RAP, RETTIGHEDER, RESPEKT. En musikalsk antropologi om medborgerskab, kosmopolitisme og brune rappere i Danmarkpræsenterer et indblik i en diasporisk, postetnisk rapscene i Danmark. Afhandlingens primære fokus er fremstillingen af fortællinger indhentet gen-nem empirisk feltforskning blandt rappere med synlig minoritetsbaggrund. Dette materiale kon-tekstualiseres og diskuteres ud fra et bredt udvalg af litteraturer, som belyser de makro-strukturelle vilkår, der påvirker dagligdagen for deltagerne i rapscenen. De væsentligste fokuspunkter i diskussionen er de erfaringer af andethed, der dannes på bag-grund af et nationalt identifikationsrum, som står i delvis modsætning til det postetniske, transnatio-nale og diasporiske identifikationsrum, som hiphopkulturen og rapscenen udgør. Fra dette udgangs-punkt i et postkolonialistisk tankesæt bredes diskussionen ud til at omfatte emner som globalisering, lokalisering og glokalisering i relation til rap-og hiphopkulturer mere generelt –særligt med fokus på den danske scene, som der også gives en fyldig historisk gennemgang af. Den rapscene, der diskuteres,spænder fra et undergrundmiljø over en kommerciel musikbranchetil arbejdet med rapmusik i den medborgerskabs-og integrationsorienterede offentlige sektor. Af-handlingen viser, hvordan rapperne benytter den musik, de producerer, til at udtrykke ønsker og krav om rettigheder og respekt i spændingsfeltet mellem minoritets-og majoritetsprocesser. I for-længelse heraf belyser afhandlingen spændingen mellem, at rappernes synlige andethed både sætter begrænsninger og giver muligheder, ligesom det også diskuteres hvordan rapperne både fastholdes i og kan kapitalisere på deres synlige andethed. Endvidere behandler afhandlingen spørgsmål om sammenhængene mellem musik, politik og identitet, ud fra en diskussion af,hvordan rappere på forskellige måder aktiverer rap som en kos-mopolitisk ressource til at skabe social forandring. Denne diskussion indebærer også en refleksion af, hvordan disse forandringstiltag finder sted som en konstant forhandling af social empowerment–210illustreret gennem ideer om rapmusiks formålstjenlighed i socialt arbejde –og en kommerciel ste-reotypificering, der hele tiden udfordrer ideerne om rapmusiks emancipatoriske potentiale.
Abstract
This thesistitledRAP, RIGHTS, RESPECT. A Musical Anthropology of Citizenship, Cosmopolitan-ism and Brown Rappers in Denmarkpresents an insight into a diasporic, post-ethnic rap scene in Denmark. The primary focus of the thesis is the presentation of narratives collected in empirical fieldwork among visible minority rappers. This empirical material is discussed and contextualized by a broad selection of literatures that elucidate the macro-structural conditions affecting the every-day of the rappers.The key issues in this discussion are the experiences of otherness, which come into figure on a background of national identifications that are partly in opposition to thepost-ethnic, transnational and diasporic space of identification, offered by hip hop culture and the rap scene. From this post-colonial outset, the discussion is expanded to ideas of globalization, localization and glocalization related to rap and hip hop cultures in a more general sense, with a special focus on the Danish sce-ne, which is presented in a comprehensive historical review.The underground milieu, the music industry, and the part of the public social servicesector working with rap music as a means to advance citizenship and integration, are all part of the rap scene under scrutiny. The thesis shows how the rappers use their music to express hopes and wishes about rights and respect at the intersection of minority and majority processes. In continuation, the tensions between the limitations and opportunities caused by the rappers’ visible otherness are dis-cussed, as are also the implication that they are both fixated by this otherness as well as they are able to capitalize on it. Further, the thesis addresses questions connecting music, politics and identity in a discussion of the different ways in which rappers activate rap as a cosmopolitan resource for social change. This discussion also entails a reflection on how these initiatives for change take place as a constant nego-tiation of social empowerment –as illustrated by the ideas of the expediency of rap music in social 212work –and the commercial stereotyping that is ever challenging the ideas of the emancipatory po-tential of rap music.
https://vbn.aau.dk/en/publications/rap-rettigheder-respekt-en-musikalsk-antropologi-om-medborgerskab
Karrebæk, Martha S., Lundqvist, Ulla, Astrid Ag, Liva Hyttel-Sørensen, Andreas Stæhr, Thomas Rørbeck Nørreby, Narges Ghandchi, and Lian Madsen. ‘Hverdagssprogning Og Sprogideologier: Om Betydningen Af Minoritetssprog Hos Skolebørn i København’. Hvad Ved vi Nu Ð Om Danske Talesprog, Eds. Frans Gregersen and Tore Kristiansen, København: Sprogforandringscenteret, 2015.
PDF: https://www.academia.edu/18066057/Hverdagssprogning_og_sprogideologier_Om_betydningen_af_minoritetssprog_hos_skoleb%C3%B8rn_i_K%C3%B8benhavn. https://www.academia.edu/18066057/Hverdagssprogning_og_sprogideologier_Om_betydningen_af_minoritetssprog_hos_skoleb%C3%B8rn_i_K%C3%B8benhavn.