Tag: immigrants

Simonsen, Kristina Bakkær. ‘What It Means to (Not) Belong: A Case Study of How Boundary Perceptions Affect Second-Generation Immigrants’ Attachments to the Nation’. (2018)

~ Dansk Racismeforskning

Simonsen, Kristina Bakkær. ‘What It Means to (Not) Belong: A Case Study of How Boundary Perceptions Affect Second-Generation Immigrants’ Attachments to the Nation’. Sociological Forum, vol. 33, no. 1, 2018, pp. 118–138.

Across Europe, the symbolic boundaries drawn against Muslim/Middle Eastern immigrants and their children are increasingly rigid and exclusive. While there is broad agreement in the literature that external symbolic boundaries matter for individuals’ self-identifications, the process by which boundaries translate into experiences of (not) belonging is theoretically underdeveloped and empirically understudied. Through inductive analysis of in-depth interviews with second-generation immigrants of Middle Eastern descent in Denmark, this study contributes to the literature by examining boundary perceptions as the mediating link between externally drawn boundaries and subjectively felt belonging. The analysis demonstrates widespread agreement in interviewees’ perception of a bright boundary. At the same time, however, there is variation in the degree of belonging, which is explained by the interviewees’ perceptions of their own position in relation to the boundary. A central contribution of the study is a suggested reconceptualization of the concept of belonging to improve our understanding of the complexity of how second-generation immigrants simultaneously feel attachment to and distance from the nation.

doi:https://doi.org/10.1111/socf.12402.

https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/socf.12402

Vinther-Jensen, Kirsten, Rikke Primdahl, Danmark, and Sundhedsstyrelsen. Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen: en antologi. (2010) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Vinther-Jensen, Kirsten, Rikke Primdahl, Danmark, and Sundhedsstyrelsen. Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen: en antologi. Sundhedsstyrelsen, 2010.

Forord:

Selvom etniske minoriteter talmæssigt kun udgør en mindre del af det samlede an-tal patienter i det danske sundhedsvæsen, oplever ansatte inden for sundhedsvæse-net ofte etniske minoriteter som en særlig udfordrende patientgruppe. Dette skyl-des en bred vifte af faktorer såsom kulturbestemte sygdomsmønstre, forskellige sygdomsopfattelser samt de sproglige og kulturelle barrierer, der opstår i mødet mellem sundhedspersonalet og patienten med anden etnisk baggrund.

Mødet mellem personale og patienter med anden etnisk baggrund kan være præget af forestillinger og usikkerhed fra begge parter, som blandt andet bunder i forskel-lige forventninger til mødet mellem patienten og sundhedsvæsenet. For patienten kan det føre til en uhensigtsmæssig brug af sundhedsvæsenet og –ydelser samt håndtering af egen sygdom. For personalet kan det skabe frustrationer og magtes-løshed.

Sundhedsloven fastsætter, at alle skal sikres let og lige adgang til sundhedsvæse-net. For at leve op til dette i forhold til etniske minoriteter er det vigtigt at identifi-cere de særlige udfordringer, der er forbundet med denne gruppe patienters møde med sundhedsvæsenet og finde relevante løsningsmodeller for indsatsen i fremti-den.

Denne publikation tager afsæt i fem regionale seminarer, som Sundhedsstyrelsen holdt i 2009 i samarbejde med de fem regioner med henblik på at styrke kommu-ners og regioners indsats rettet mod etniske minoriteter. Publikationen er udarbej-det som en antologi med artikler fra nogle af de oplægsholdere, der deltog ved seminarerne samt enkelte øvrige forskere.

Publikationen præsenterer forskellige oplevelser og erfaringer med etniske minori-teter i sundhedsvæsenet ud fra både personalets og patientens perspektiv. Der sæt-tes fokus på udfordringerne i forbindelse med kulturmødet og på, hvor arbejdet med etniske minoriteters sundhed befinder sig og bevæger sig hen. Alle artiklerne er udtryk for forfatternes egne erfaringer og vurderinger.

Målgruppen for antologien er alle, der beskæftiger sig med etniske minoriteter en-ten som praktikere, forskere, planlæggere eller beslutningstagere, og som vil opda-tere deres viden eller lade sig inspirere af udvalgte aktiviteter – primært med ud-gangspunkt i det regionale sundhedsvæsen.

Vi håber, at publikationen vil bidrage til den nødvendige debat om etniske minori-teters møde med sundhedsvæsenet og udvikling inden for området.

PDF: https://www.sst.dk/~/media/9FFE65223C8A47328A51CD7DBAFA7466.ashx

Jørholt, Eva. ‘En Fremmed Kommer Til Byen: MGP Missionens Bud På Inter-Etnisk Nytænkning i Dansk Film’. (2013) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Jørholt, Eva. ‘En Fremmed Kommer Til Byen: MGP Missionens Bud På Inter-Etnisk Nytænkning i Dansk Film’. Kosmorama, no. 251, 2013,

Det trak store overskrifter og pustede nyt liv i racismedebatten, da det kom frem, at Det Danske Filminstitut i oktober 2011 havde givet afslag på en ansøgning om produktionsstøtte til børnefilmen MGP Missionen. Filmen udmærker sig ved at være den første decideret kommercielt anlagte danske film med etniske minoriteter i bærende roller. Men derudover bidrager filmen til en dekonstruktion af den forskelstænkning, som er så altdominerende i den offentlige debat om indvandrere her til lands.

Fuld tekst: https://www.kosmorama.org/kosmorama/artikler/en-fremmed-kommer-til-byen-mgp-missionens-bud-pa-inter-etnisk-nytaenkning-i.

Jørndrup, Hanne. ‘Dem vi taler om’: Etniske minoriteter i danske nyhedsmedier. (2017) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Jørndrup, Hanne. ‘Dem vi taler om’: Etniske minoriteter i danske nyhedsmedier. Edited by Roskilde Universitet Center for Nyhedsforskning, JP/Politikenshus, and Ansvarlig Presse, København: Ansvarlig Presse, 2017.

ETNISKE MINORITETER I NYHEDSBILLEDET3Indvandrere og efterkommere er genstand for stor opmærksomhed og debat i det danske sam-fund. Medier, politikere og befolkning har over de seneste årtier haft en kontinuerlig interesse for spørgsmål om, hvor mange og hvilke indvandrere Danmark modtager, samt hvordan og hvorvidt disse er integreret i det danske samfund. I relation hertil diskuteres også spørgsmål om religion, traditioner, kvindesyn, værdier m.m. Skiftende regeringer har indført forskellige lovgivningstiltag for at regulere indvandreres adgang til Danmark, ligesom generelle integrationsspørgsmål over de seneste mange år har været et helt centralt emne ved folketingsvalg og i den politiske debat. Alt dette får borgerne først og fremmest indtryk af gennem nyhedsmedierne.

Spørgsmål om indvandrere og efterkommere er altså markant tilstede på mediernes dagsorden og har været det i flere årtier.

Det er dog ikke ensbetydende med, at indvandrere og efterkommere selv får tilsvarende plads og taletid i medierne. Denne rapport undersøger, hvorvidt nyhedsmedierne kun taler om indvan-drere og efterkommere, eller om de også taler med dem. I 2012 udkom den første undersøgelse af mediernes dækning af indvandrere og efterkommere under titlen “Nydanskerne i nyhedsmedierne”. Undersøgelsen var lavet ud fra et ønske om at skabe et kvalificeret grundlag for debatter om indvandrere og efterkommeres tilstedeværelse og optræden i danske nyhedsmedier.Denne rapport er en opfølgning på rapporten fra 2012 og bygger på de samme grundlæggende spørgsmål for at lave en kortlægning af nyhedsbilledet: Hvor meget fylder indvandrere og efterkommer i det danske nyhedsbillede? Hvilke nyhedshistorier optræder de i? Hvilken rolle spiller de i nyhedsdækningen?

Rapporten er beskrivende og kvantitativ og bygger på kodningen af 2966 nyhedskilder i 1190 nyhedshistorier fra ni danske medier fra udvalgte dage i de første 14 uger af 2016. De kvantitative opgørelser over nyhedskilder, stofområder og kildetyper vil blive diskuteret i forhold til, dels tal fra Danmarks Statistiks rapport “Indvandrere i Danmark 2016” og dels generelle karakteristika ved danske mediers praksis.

PDF: https://pluralisterne.dk/wp-content/uploads/2020/09/AP_Dem-vi-taler-om_2017.pdf

Khawaja, Iram. To belong everywhere and nowhere: fortællinger om muslimskhed, fællesgørelse og belonging. (2010) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Khawaja, Iram. To belong everywhere and nowhere: fortællinger om muslimskhed, fællesgørelse og belonging. Roskilde: Dissertation. Roskilde Universitet, 2010.

Denne afhandling tager udgangspunkt i en interesse i at udforske spørgsmåletom, hvordandet er muligt at blive til som et ungtmuslimsk subjekti religiøse fællesskaber  i  København.  Dette  spørgsmål  undersøges  på  grundlag  af  en ambition  om  at lade  de  unges  egne stemmer  og fortællinger  komme  i forgrunden  i  forhold  til  de ofte  stereotypiserende  og  andetgørende  images, dereksisterer ommuslimer.Det gælder særligt unge muslimer, der tager del i religiøse    fællesskaber,    hvilket    fordrer    en    nærmere    undersøgelse    af betydningen  af  fællesskab.Det  sammenholdes  med  etfokus  på  belonging. Afhandlingen er på således bygget op om en multiaksial opmærksomhed  på, fælleshed, belonging og muslimskhedudfra en todelt interesse i: 1.Empirisk  udforskning  af  unge  muslimers  levede  liv  i  forhold  til  et fokus  på,  hvordan  de  positionerer  sig  i  forskellige  fællesgørende konteksterog  i  denne  sammenhæng  fortæller  sig  selv  frem  som muslimske subjekter.2.Teoretisk-begrebslig  udvikling,  der  kan  rykke  ved  og  tilbyde  nye måder at konceptualisere muslimskhed, fælleshed og belonging.  Det multiaksiale udgangspunkt og dets forskellige afgrænsninger ekspliciteres i kapitel 1. Afhandlingen  er  grundet  i  en poststrukturalistisk  og  socialkonstruktionistisk informeret  optik,  der  sammenlæser  et  foucauldiansk  og  deleuziansk perspektiv  medkonkrete  begreber  somf.eks.  kontekst,  fælleshed  og positionering.De metateoretiske og begrebslige aspekter ekspliciteres i kapitel 2, men der arbejdes videre med dem i afhandlingens analytiske læsninger.Det empiriske omdrejningspunkt for afhandlingen, som beskrives i kapitel 3, erbaseret  på deltagerobservationer  i  udvalgte  religiøse  foreninger  og fællesheder i København, samt kvalitative interviews af unge muslimer, med forskellige  kønnede,  etniske  og  racialetilhørsforhold. De  analysestrategiske greb  gøres  synlige  i  kapitel  4,  og  det  bliver  her  tydeligt,at  analysen struktureres om forskellige destabiliserende læsninger.  Afhandlingens  analyse  ersåledes  bygget  op  om som  et  rhizommed forskellige  akser  og  læsninger, som  er delt  op  i  tre  centralekapitler,  der  340henholdsvis  gør  fælleshed(kap.  5),  subjektiveringsbevægelser (kap.  6) og belonging(kap.7)til forgrund. Kapitlerne  er  vævet  sammen  af  forskellige  teoretisk-begrebslige  bevægelser, og  det  er  således  muligt  at  se  multiple  sammenhængende  overskridende bevægelser fra et klassisk fællesskabsbegreb til konceptet om fællesgørelse, fra intersektionalitet til transsektionalitet samt bevægelsen fra positionering til et translokalt  og  kropsligt  perspektiv  på  belonging.  Disse  bevægelser  udføres bl.a. på    grundlag    af    dynamiske    sammenlæsninger    af    feministiske, postkoloniale  og  poststrukturalistiske  perspektiver  på  kropslighed,  desire, translokalitet og diaspora, og kan mere generelt relateres til en metateoretisk bevægelse fra en konstruktionistisk til en post-konstruktionistisk optik.    De begrebslige  overskridelser  er forbundet  med  de  empirisk  fokuserede analytiske læsninger,  som peger på  en  forståelse  af muslimskhed som en flerstrenget proces, der bl.a. er flettet sammen af:

·Multisituerede    fællesgørende    bevægelser:    De    unge    muslimer konstruerer fælleshed på forskellige måder og anvender muslimskhed som central akse i konstruktionen af en ”naturlig” fælleshed  om  at være  muslimske  andre.  Ofte  er  fællesheden  om  at  være  muslimske andre forbundet med en etnisk andetgørende fælleshed. Fællesgørelse konstrueres    i    denne    sammenhæng    igennem    subjektiverende bevægelser og en desire for belonging og genkendelse. ·Intersektionelle og transsektionelle subjektiveringsbevægelser, der går i retning af en selvfremstilling som passende og intelligibelt religiøst andet  subjekt,  men  som  ofte  sammenlæser  etnisk  andethed  med religøs  andethed.  Det  er  forbundet  med  forskellige  muligheder  for kropsligt  at  forhandle  sin  synlige/ikke-synlige  muslimskhed  og andethed i forhold til forskelligedisciplinerende blikke. ·Diasporiske  konstruktioner  af  hjem  og  belonging,  der  fører  til  nye nye  måder at  forhandledistinktionerne  mellem  hjemland,  hjem  og belonging. Bestemte  lokationer,  subjektpositioner  og  kategorier investeres med hjemliggørende desires. Hjem er følgelig ikke et sted men en desire for belonging.Muslimskhed  konceptualiseres  således  som  en  decentraliseret  bevægelse,  der er  flettet  sammen  af  de  unges  forskellige  gørelser af  fælleshed,  belonging  og subjektivering.Præmisserne forudviklingen og fremskrivningen af disse teoretisk-analytiske og empirisk-analytiske læsningereksploreres i kapitel 8, hvor der sættesfokus på  forskerpositionering.  Forskerpositionering  diskuteres  som  konkrete  341positioneringsmuligheder  som  kvindeligt  og  etnisk  kropsmarkeret  religiøs andet forskerubjekt i et politiseretforskningsfelt.  De midlertidige analytiske lukninger opsummeres i kapitel 9, hvor der samles op på centrale teoretisk-begrebslige og empiriske snit fra de unges levede liv.  Det bliver i denne forbindelse tydeligt, at afhandlingen tilbyder et rhizomatisk perspektiv  på muslimskhed som  en decentraliseret  bevægelse,som er forbundet  med  og  defineret  af  deunges  forskellige  gørelser  af  fælleshed, belonging  og  subjektivering.  Det  kommer bl.a.  kommer  til  udtryk  i  nye  og transsektionelle  betydningskonstellationer  som  f.eks.  konstruktioner  af  en ”dansk  muslimskhed”,  en  kosmopolitisk  hjemliggørelse  af  verden,  og konstruktionen af muslimskhed som translokalt hjemog multirettet desire.

https://forskning.ruc.dk/da/publications/to-belong-everywhere-and-nowhere-fort%C3%A6llinger-om-muslimskhed-f%C3%A6ll

PDF: https://www.academia.edu/31322749/To_belong_everywhere_and_nowhere_fort%C3%A6llinger_om_muslimskhed_f%C3%A6llesskab_og_belonging.

Lapina, Linda. ‘Recruited into Danishness? Affective Autoethnography of Passing as Danish’. (2018) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Lapiņa, Linda. ‘Recruited into Danishness? Affective Autoethnography of Passing as Danish’. European Journal of Women’s Studies, vol. 25, no. 1, SAGE Publications Ltd, Feb. 2018, pp. 56–70.

This article critically examines emergence of Danishness via an autoethnography of passing as Danish. Drawing on feminist scholarship, the author conceptualizes passing as an embodied, affective and discursive relation; simultaneously spontaneous and laboured, fleeting and solid, emergent and constrained by past becomings. Once positioned as a young female uneducated Eastern European love migrant in Denmark, the author now usually passes as an accomplished migrant. However, conducting fieldwork in Copenhagen, she found herself passing as Danish. These shifting positionings from (un)wanted migrant to un(re)marked majority comprised a unique boundary position for tracing Danishness. Her body and Danishness became aligned, while other bodies were ejected. These fluctuating (dis)alignments highlighted potentialities of proximity to Danishness. Using autoethnography and memory work, the author develops an affective methodology. The encounters’ embodied affective circulations are simultaneously collective capacities illuminating material-discursive-affective contours of Danishness. The article makes a theoretical and methodological contribution to feminist-inspired research on race, whiteness, embodiment and affect in Nordic and European contexts.

doi:10.1177/1350506817722175.

PDF: https://journals.sagepub.com/doi/pdf/10.1177/1350506817722175

Schmidt, Garbi. ‘“Grounded” Politics: Manifesting Muslim Identity as a Political Factor and Localized Identity in Copenhagen’. (2012)

~ Dansk Racismeforskning

Schmidt, Garbi. ‘“Grounded” Politics: Manifesting Muslim Identity as a Political Factor and Localized Identity in Copenhagen’. Ethnicities, vol. 12, no. 5, SAGE Publications, Oct. 2012, pp. 603–622.

A prominent strand within current migration research argues that, to understand the participation of immigrants in their host societies, we must focus on their incorporation into the cities in which they settle. This article narrows the perspective further by focusing on the role that immigrants play within one particular neighbourhood: Nørrebro in the Danish capital, Copenhagen. The article introduces the concept of grounded politics to analyse how groups of Muslim immigrants in Nørrebro use the space, relationships and history of the neighbourhood for identity political statements. The article further describes how national political debates over the Muslim presence in Denmark affect identity political manifestations within Nørrebro. By using Duncan Bell’s concept of mythscape (Bell, 2003), the article shows how some political actors idealize Nørrebro’s past to contest the present ethnic and religious diversity of the neighbourhood and, further, to frame what they see as the deterioration of genuine Danish identity.

doi:10.1177/1468796811432839.

Shield, Andrew DJ. ‘Grindr Culture: Intersectional and Socio-Sexual’. (2018) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Shield, Andrew DJ. ‘Grindr Culture: Intersectional and Socio-Sexual’. Ephemera: Theory & Politics in Organization, vol. 18, no. 1, Warwick Business School, 2018, pp. 149–161.

This research note is based on ethnographic work in the greater Copenhagen area on the socio-sexual networking app Grindr and on interviews with twelve recent immigrants who use this platform. As an online space primarily for gay men, Grindr is a unique subculture in which to conduct research about intersections of sexuality with other socio-cultural categories such as race and migration background, but also gender and ability. I find that user experiences with exclusion and discrimination relate to Grindr’s interface, such as its drop-down menus, to the discourses circulated by Grindr users in profile texts, and to user- to-user interactions in private messages.

http://www.ephemerajournal.org/contribution/grindr-culture-intersectional-and-socio-sexual

PDF: https://forskning.ruc.dk/en/publications/grindr-culture-intersectional-and-socio-sexual.

Shield, Andrew DJ. Immigrants on Grindr: Race, Sexuality and Belonging Online. (2019)

~ Dansk Racismeforskning

Shield, Andrew DJ. Immigrants on Grindr: Race, Sexuality and Belonging Online. Palgrave Macmillan, 2019.

This book examines the role of hook-up apps in the lives of gay, bi, trans, and queer immigrants and refugees, and how the online culture of these platforms promotes belonging or exclusion. Within the context of the so-called European refugee crisis, this research focuses on the experiences of immigrants from especially Muslim-majority countries to the greater Copenhagen area, a region known for both its progressive ideologies and its anti-immigrant practices. Grindr and similar platforms connect newcomers with not only dates and sex, but also friends, roommates and other logistical contacts. But these socio-sexual platforms also become spaces of racialization and othering. Weaving together analyses of real Grindr profile texts, immigrant narratives, political rhetoric, and popular media, Immigrants on Grindr provides an in-depth look at the complex interplay between online and offline cultures, and between technology and society.

doi:10.1007/978-3-030-30394-5.

https://www.palgrave.com/gp/book/9783030303938.

Soei, Aydin. Omar – og de andre: vrede unge mænd og modborgerskab. (2018)

~ Dansk Racismeforskning

Soei, Aydin. Omar – og de andre: vrede unge mænd og modborgerskab. Gads Forlag, 2018.

”Mange har en følelse af at være andenrangsborgere. Og dét at folk inderst inde godt ved, at de ikke er accepterede i Danmark, gør jo ondt.”  Sådan lyder det fra en af de ’vrede unge mænd’, som sociologen Aydin Soei har talt med til bogen Omar – og de andre. Bogen handler om kriminalitetstruede unge mænd med minoritetsbaggrund og deres oplevelse af modborgerskab, som kan få dem til at vende det danske samfund ryggen. Flertallet af de unge fra landets udsatte områder lever helt almindelige liv med skole, job og familie, men nogle ender som radikaliserede, som bandemedlemmer eller storkriminelle. Én enkelt, Omar el-Hussein, opgav helt at være en del af samfundet, da han i 2015 dræbte to uskyldige mænd i terrorangrebet ved Krudttønden og den jødiske synagoge i København. Omar el-Husseins baggrund minder om så mange andre kriminalitetstruede minoritetsdrenges, viser bogens gennemgang, men udgangen på hans historie blev, at han valgte at agere som en ekstrem modborger. 

I 2018 er det ti år siden, at Danmark blev ramt af landsdækkende optøjer i udsatte boligområder, og at den danske bandekonflikt brød ud og udviklede sig til en permanent størrelse. Begge fænomener er skelsættende i dansk ‘ghettohistorie’ og beskrives i Omar – og de andre, der sammenligner udfordringerne med radikalisering, bander og optøjer i den danske, amerikanske og franske ‘ghetto’.  Bogen er en fortsættelse af Vrede unge mænd (2011), hvorfra enkelte af kapitlerne går igen i nye og opdaterede versioner. Nogle af de unge, som forfatteren mødte første gang for et årti siden, geninterviewes side om side med nye stemmer, der bidrager til at tegne et portræt af udviklingen blandt en særlig gruppe unge i landets udsatte områder.

https://gad.dk/omar-og-de-andre

Soei, Aydin. Vrede unge mænd: optøjer og kampen for anerkendelse i et nyt Danmark. (2011)

~ Dansk Racismeforskning

Soei, Aydin. Vrede unge mænd: optøjer og kampen for anerkendelse i et nyt Danmark. København: Tiderne skifter, 2011.

Nørrebro februar 2008. Gaderne står i brand. Politiet angribes med brosten og andet kasteskyts i kvarteret omkring Blågårds Plads. Unge tænder ild til biler og containere. Medierne beskriver optøjerne som en nærmest krigslignende tilstand. En udløsende faktor har været de mange ofte krænkende kropsvisitationer i de såkaldte visitationszoner. I løbet af få dage breder urolighederne sig til andre socialt belastede boligområder i Danmark over Tingbjerg og Vestegnen til Voldsmose og Gjellerupparken. Begivenhederne kaldes i medierne Danmarkshistoriens værste indvandreroptøjer og sammenlignes med tidligere optøjer i de franske forstæder. Der peges også på bandekriminalitet religiøs vrede og kedsomhed i vinterferien. Men hvad var det i virkeligheden der udløste uroen og hvorfor blev en lokal konflikt på Nørrebro til et landsdækkende fænomen?

Vrede unge mænd forsøger at besvare disse spørgsmål ved at afdække udviklingen i landets udsatte boligområder fra slutningen af 90 erne og frem. Bogen bygger på interviews og samtaler igennem en lang periode med nogle af de unge selv både dem som var på gaden og dem som afstod fra at deltage i optøjerne og med skolelærere socialarbejdere betjente og pædagoger. Bogen arbejder i journalistisk form med sociologisk teori om vrede unge mænd i et forsøg på at trænge om bag mediernes dækning af ghettoen og dens unge beboere.

https://www.gyldendal.dk/produkter/vrede-unge-mand-9788702220704

Spanger, Marlene. ‘Doing Love in the Borderland of Transnational Sex Work: Female Thai Migrants in Denmark’. (2013)

~ Dansk Racismeforskning

Spanger, Marlene. ‘Doing Love in the Borderland of Transnational Sex Work: Female Thai Migrants in Denmark’. NORA – Nordic Journal of Feminist and Gender Research, vol. 21, no. 2, Routledge, June 2013, pp. 92–107.

By bringing love to the fore as an unfixed category, this article analyses the highly complex lives of female Thai migrants who sell sex in Denmark. In doing so, the article challenges the static and rather normative binary categories of “sex work” versus “prostitution” and “empowered woman” versus “victim of human trafficking” that are produced in the literature on sex work and prostitution. This binary approach is likely to portray the lives and subject positions of female migrants who sell sex in a rather one-sided way. The article argues that the category of love is highly relevant in studies of transnational sex work if we want to grasp the complexity of the lives of female migrants who sell sexual services.

doi:10.1080/08038740.2013.781543.

Yael Enoch. ‘The Intolerance of a Tolerant People: Ethnic Relations in Denmark’. (1994) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Yael Enoch. ‘The Intolerance of a Tolerant People: Ethnic Relations in Denmark’. Ethnic & Racial Studies, vol. 17, no. 2, Apr. 1994, p. 282.

The Danes have traditionally seen themselves as an enlightened and tolerant people, regarding with contempt those who, like many white Americans or South Africans, hold negative attitudes towards ethnic or racial minorities. This positive self-image was confirmed during World War II when in an impressive rescue operation almost all Danish Jews (the only sizeable minority group in Denmark at the time) were helped to safety in neutral Sweden. During the 1960’s and 1970’s Danish society – until then one of the most homogeneous societies in Europe – became increasingly more heterogeneous through the influx of economic migrants – ‘foreign workers’ – mainly from Turkey, Pakistan and Yugoslavia. For the first time the Danes have had to deal with ethnic minorities whose culture, language, religion and physical appearance differ significantly from the majority’s. On the basis of a comprehensive attitude survey, it appears that the Danes today are less tolerant towards ‘foreign workers’ than might have been expected on the basis of their past record. This article considers whether this intolerance can be explained in terms of (1) the structure of present-day Danish society; (2) the general characteristics of the respondents (age, gender, etc.), or (3) the social and cultural characteristics of the new minorities. It is suggested that ethnic prejudice exists latently even in apparently tolerant societies and tends to surface when a ‘suitable’ target group becomes available.

https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/01419870.1994.9993825

PDF: http://www1.geo.ntnu.edu.tw/~moise/Data/Books/Reach%20of%20culture/cultural%20racism.pdf

Younis, Tarek, and Ghayda Hassan. ‘Second-Generation Western Muslims: A Qualitative Analysis of Multiple Social Identities’. (2019) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Younis, Tarek, and Ghayda Hassan. ‘Second-Generation Western Muslims: A Qualitative Analysis of Multiple Social Identities’. Transcultural Psychiatry, vol. 56, no. 6, SAGE Publications Ltd, Dec. 2019, pp. 1155–1169.

The relationships between social identities are important when discussing the national and religious identities of Muslims in Western contexts. This study explored the identity narratives of second-generation Muslim young adults to consider the relevance of bicultural identity and acculturation theories commonly employed in research with this group. The sample comprised 20 Muslim young adults of diverse ethnicities and backgrounds from Montreal, Berlin, and Copenhagen who participated in semi-structured interviews that explored how they negotiate their social identities in light of their unique life course trajectories. This article focuses on two major themes underlying second-generation identity development: the importance of personal experience in the development of social identities; and the enmeshment of multiple social identities. We then discuss the results of our findings in light of the complex nature of social identity, group membership, and political categorization.

doi:10.1177/1363461518804554.

https://doi.org/10.1177/1363461518804554.

Galloway, Taryn Ann, Bjorn Gustafsson, Peder J. Pedersen, and Torun Osterberg. ‘Immigrant Child Poverty–The Achilles Heel of the Scandinavian Welfare State’. (2015) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Galloway, Taryn Ann, Bjorn Gustafsson, Peder J. Pedersen, and Torun Osterberg. ‘Immigrant Child Poverty–The Achilles Heel of the Scandinavian Welfare State’. Measurement of Poverty, Deprivation, and Economic Mobility, Eds. Thesia I. Garner and Kathleen S. Short, Research on Economic Inequality, vol. 23, 2015, 185–219.

Immigrant and native child poverty in Denmark, Norway, and Sweden 1993-2001 is studied using large sets of panel data. While native children face yearly poverty risks of less than 10 percent in all three coun-tries and for all years studied the increasing proportion of immigrantchildren with an origin in middle- and low-income countries have poverty risks that vary from 38 up to as much as 58 percent. At the end of the observation period, one third of the poor children in Norway and as high as about a half in Denmark and in Sweden are of immigrant origin. The strong overrepresentation of immigrant children from low- and middle-income countries when measured in yearly data is also found when apply-ing a longer accounting period for poverty measurement. We find that child poverty rates are generally high shortly after arrival to the new country and typically decrease with years since immigration. Multivariate analysis shows that parents years since immigration andeducation affect risks of the number of periods in persistent poverty.

PDF: https://www.researchgate.net/publication/282956244_Immigrant_Child_Poverty_-_The_Achilles_Heel_of_the_Scandinavian_Welfare_State

Dinesen, Peter Thisted. ‘Upbringing, Early Experiences of Discrimination and Social Identity: Explaining Generalised Trust among Immigrants in Denmark’. (2010)

~ Dansk Racismeforskning

Dinesen, Peter Thisted. ‘Upbringing, Early Experiences of Discrimination and Social Identity: Explaining Generalised Trust among Immigrants in Denmark’. Scandinavian Political Studies, vol. 33, no. 1, 2010, pp. 93–111.

The aim of this article is to analyse the causes of generalised trust among immigrants. Three different explanations of generalised trust are examined, focusing on the role of a restrictive upbringing, early experiences of discrimination and social identity. The data consist of a panel of immigrants from Turkey, Pakistan and former Yugoslavia living in Denmark and surveyed in 1988 and 1999. The results from a multivariate analysis, including a host of background variables, show that only a restrictive upbringing affects generalised trust significantly as having experienced this type of upbringing leads to lower trust. Early experiences of discrimination and social identity in terms of national identification do not affect generalised trust. The article concludes by discussing the finding that parental socialisation in terms of a restrictive upbringing affects generalised trust.

doi:https://doi.org/10.1111/j.1467-9477.2009.00240.x.

PDF: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/j.1467-9477.2009.00240.x.

Damm, Anna Piil. ‘Neighborhood Quality and Labor Market Outcomes: Evidence from Quasi-Random Neighborhood Assignment of Immigrants’. (2014)

~ Dansk Racismeforskning

Damm, Anna Piil. ‘Neighborhood Quality and Labor Market Outcomes: Evidence from Quasi-Random Neighborhood Assignment of Immigrants’. Journal of Urban Economics, vol. 79, Jan. 2014, pp. 139–166.

Settlement in a socially deprived neighborhood may hamper individual labor market outcomes because of lack of employed or highly skilled contacts. I investigate this hypothesis by exploiting a unique natural experiment that occurred between 1986 and 1998 when refugee immigrants to Denmark were assigned to municipalities quasi-randomly, which successfully addresses the methodological problem of endogenous neighborhood selection. I show that individuals sort into neighborhoods. Taking account of location sorting, living in a socially deprived neighborhood does not affect labor market outcomes of refugee men. Their labor market outcomes are also not affected by the overall employment rate and the overall average skill level in the neighborhood. However, an increase in the average skill level of non-Western immigrant men living in the neighborhood raises their employment probability, while an increase in the employment rate of co-national men living in the neighborhood raises their real annual earnings. This provides quasi-experimental evidence that residence-based job information networks are ethnically stratified.

doi:10.1016/j.jue.2013.08.004.

http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0094119013000612

Andreassen, Rikke. ‘Muslim Women and Interracial Intimacies’. (2013) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Andreassen, Rikke. ‘Muslim Women and Interracial Intimacies’. Nordic Journal of Migration Research, vol. 3, no. 3, Sept. 2013, p. 117.

This article focuses on media debates about interracial and interethnic marriage practices. In 2012, Danish immigrants and descendants, especially Muslim women, were accused of harming the integration processes as they were not marrying ethnically Danish men. Through analysis of newspaper articles and Internet debates the article shows how Muslim women became excluded from the national community in these debates. Drawing upon previous debates about interracial/ethnic relationships, the article illustrates how the contemporary criticism mirrors historical criticism of sexuality. Moreover, the 2012 debate provides new insights and reveals how we need to nuance previous understandings of interracial relations.

doi:10.2478/njmr-2013-0002.

https://journal-njmr.org/articles/abstract/10.2478/njmr-2013-0002/

PDF: http://archive.sciendo.com/NJMR/njmr.2013.3.issue-3/njmr-2013-0002/njmr-2013-0002.pdf.

Albrekt Larsen, Christian. ‘Fordomme over for etniske minoriteter i Danmark, Sverige, Storbritannien og USA’. (2012) [PDF]

~ Dansk Racismeforskning

Albrekt Larsen, Christian. ‘Fordomme over for etniske minoriteter i Danmark, Sverige, Storbritannien og USA’. Politica, vol. 44, no. 4, Jan. 2012, pp. 488–504.

Artiklen sammenligninger, hvorledes majoritetsbefolkningen i Danmark, Sverige, Storbritannien og USA opfatter etniske minoriteter. I USA har en lang forsk- ningstradition afdækket, hvorledes hvide amerikanere har fordomme over for afroamerikanere. Artiklen beskriver, hvorvidt danskerne, svenskerne og briterne har udviklet de samme slags fordomme om ikke-vestlige indvandrere. Det gøres ved hjælp af et unikt datamateriale, hvor amerikanske spørgsmål fra General Social Survey er blevet repliceret i de tre lande. Sammenligningen viser, at danskernes, svenskernes og briternes opfattelse af ikke-vestlige indvandrere ikke er mere positiv end amerikanernes opfattelse af afroamerikanerne. Det leder til en konklusion om, at hverken politiske forsøg på at afpolitisere det etniske spørgsmål eller tilstedeværelsen af samhørighedsskabende universelle velfærdsstater har formået at afværge en negativ opfattelse af socialt udsatte etniske minoriteter.

PDF: https://tidsskrift.dk/politica/article/view/69959

doi:10.7146/politica.v44i4.69959.