Khawaja, Iram. To belong everywhere and nowhere: fortællinger om muslimskhed, fællesgørelse og belonging. Roskilde: Dissertation. Roskilde Universitet, 2010.
Denne afhandling tager udgangspunkt i en interesse i at udforske spørgsmåletom, hvordandet er muligt at blive til som et ungtmuslimsk subjekti religiøse fællesskaber i København. Dette spørgsmål undersøges på grundlag af en ambition om at lade de unges egne stemmer og fortællinger komme i forgrunden i forhold til de ofte stereotypiserende og andetgørende images, dereksisterer ommuslimer.Det gælder særligt unge muslimer, der tager del i religiøse fællesskaber, hvilket fordrer en nærmere undersøgelse af betydningen af fællesskab.Det sammenholdes med etfokus på belonging. Afhandlingen er på således bygget op om en multiaksial opmærksomhed på, fælleshed, belonging og muslimskhedudfra en todelt interesse i: 1.Empirisk udforskning af unge muslimers levede liv i forhold til et fokus på, hvordan de positionerer sig i forskellige fællesgørende konteksterog i denne sammenhæng fortæller sig selv frem som muslimske subjekter.2.Teoretisk-begrebslig udvikling, der kan rykke ved og tilbyde nye måder at konceptualisere muslimskhed, fælleshed og belonging. Det multiaksiale udgangspunkt og dets forskellige afgrænsninger ekspliciteres i kapitel 1. Afhandlingen er grundet i en poststrukturalistisk og socialkonstruktionistisk informeret optik, der sammenlæser et foucauldiansk og deleuziansk perspektiv medkonkrete begreber somf.eks. kontekst, fælleshed og positionering.De metateoretiske og begrebslige aspekter ekspliciteres i kapitel 2, men der arbejdes videre med dem i afhandlingens analytiske læsninger.Det empiriske omdrejningspunkt for afhandlingen, som beskrives i kapitel 3, erbaseret på deltagerobservationer i udvalgte religiøse foreninger og fællesheder i København, samt kvalitative interviews af unge muslimer, med forskellige kønnede, etniske og racialetilhørsforhold. De analysestrategiske greb gøres synlige i kapitel 4, og det bliver her tydeligt,at analysen struktureres om forskellige destabiliserende læsninger. Afhandlingens analyse ersåledes bygget op om som et rhizommed forskellige akser og læsninger, som er delt op i tre centralekapitler, der 340henholdsvis gør fælleshed(kap. 5), subjektiveringsbevægelser (kap. 6) og belonging(kap.7)til forgrund. Kapitlerne er vævet sammen af forskellige teoretisk-begrebslige bevægelser, og det er således muligt at se multiple sammenhængende overskridende bevægelser fra et klassisk fællesskabsbegreb til konceptet om fællesgørelse, fra intersektionalitet til transsektionalitet samt bevægelsen fra positionering til et translokalt og kropsligt perspektiv på belonging. Disse bevægelser udføres bl.a. på grundlag af dynamiske sammenlæsninger af feministiske, postkoloniale og poststrukturalistiske perspektiver på kropslighed, desire, translokalitet og diaspora, og kan mere generelt relateres til en metateoretisk bevægelse fra en konstruktionistisk til en post-konstruktionistisk optik. De begrebslige overskridelser er forbundet med de empirisk fokuserede analytiske læsninger, som peger på en forståelse af muslimskhed som en flerstrenget proces, der bl.a. er flettet sammen af:
·Multisituerede fællesgørende bevægelser: De unge muslimer konstruerer fælleshed på forskellige måder og anvender muslimskhed som central akse i konstruktionen af en ”naturlig” fælleshed om at være muslimske andre. Ofte er fællesheden om at være muslimske andre forbundet med en etnisk andetgørende fælleshed. Fællesgørelse konstrueres i denne sammenhæng igennem subjektiverende bevægelser og en desire for belonging og genkendelse. ·Intersektionelle og transsektionelle subjektiveringsbevægelser, der går i retning af en selvfremstilling som passende og intelligibelt religiøst andet subjekt, men som ofte sammenlæser etnisk andethed med religøs andethed. Det er forbundet med forskellige muligheder for kropsligt at forhandle sin synlige/ikke-synlige muslimskhed og andethed i forhold til forskelligedisciplinerende blikke. ·Diasporiske konstruktioner af hjem og belonging, der fører til nye nye måder at forhandledistinktionerne mellem hjemland, hjem og belonging. Bestemte lokationer, subjektpositioner og kategorier investeres med hjemliggørende desires. Hjem er følgelig ikke et sted men en desire for belonging.Muslimskhed konceptualiseres således som en decentraliseret bevægelse, der er flettet sammen af de unges forskellige gørelser af fælleshed, belonging og subjektivering.Præmisserne forudviklingen og fremskrivningen af disse teoretisk-analytiske og empirisk-analytiske læsningereksploreres i kapitel 8, hvor der sættesfokus på forskerpositionering. Forskerpositionering diskuteres som konkrete 341positioneringsmuligheder som kvindeligt og etnisk kropsmarkeret religiøs andet forskerubjekt i et politiseretforskningsfelt. De midlertidige analytiske lukninger opsummeres i kapitel 9, hvor der samles op på centrale teoretisk-begrebslige og empiriske snit fra de unges levede liv. Det bliver i denne forbindelse tydeligt, at afhandlingen tilbyder et rhizomatisk perspektiv på muslimskhed som en decentraliseret bevægelse,som er forbundet med og defineret af deunges forskellige gørelser af fælleshed, belonging og subjektivering. Det kommer bl.a. kommer til udtryk i nye og transsektionelle betydningskonstellationer som f.eks. konstruktioner af en ”dansk muslimskhed”, en kosmopolitisk hjemliggørelse af verden, og konstruktionen af muslimskhed som translokalt hjemog multirettet desire.
https://forskning.ruc.dk/da/publications/to-belong-everywhere-and-nowhere-fort%C3%A6llinger-om-muslimskhed-f%C3%A6ll