Koob, Sigrid Alexandra, Marie Skibsted, Rasmus Brygger, Sofia Manili, and Mads Andreasen, Oplevet Etnisk Diskrimination i Danmark. (2023) [PDF]

Koob, Sigrid Alexandra, Marie Skibsted, Rasmus Brygger, Sofia Manili, and Mads Andreasen, Oplevet Etnisk Diskrimination i Danmark (Institut for Menneskerettigheder, 2023)

RESUMÉ
Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale ligebehandlingsorgan.
Gennem undersøgelser og anbefalinger arbejder vi for at beskytte og fremme
ligebehandling i Danmark på tværs af etnicitet, køn, seksualitet og handicap.
Hvad angår ligebehandling af etniske minoriteter, har instituttet gennem talrige
undersøgelser dokumenteret, at der på flere specifikke samfundsområder er
udfordringer med diskrimination på baggrund af etnicitet.
Der er dog få undersøgelser i dansk kontekst, der forsøger at måle omfanget af
etnisk diskrimination på tværs af samfundsområder. Diskrimination er sjældent en
enkeltstående og isoleret hændelse, men forekommer ofte gentagne gange og
ofte på tværs af arbejdsliv, fritidsliv, uddannelse, sundhed med videre. Det er derfor
nødvendigt at forstå den samfundsmæssige kontekst, diskriminationen opstår i,
og hvordan normer og fordomme, der går på tværs af samfundet, kan medføre
diskrimination på tværs.

MeToo-bevægelsen rejste en vigtig diskussion om sexisme på det samfundsmæssige plan. #MeToo viste, hvor udbredt problemerne med sexisme er i samfundet, og hvorfor der er behov for handling. På samme måde er forhåbningen, at denne rapport kan være med til at tydeliggøre, at racisme er et problem i det danske samfund, som ligeledes kræver handling.
Racisme forstås i denne rapport bredt som diskrimination eller fordomme på grund af etnicitet. Racisme indebærer således ikke nødvendigvis et ønske om at stille etniske minoriteter ringere end andre. Diskrimination og fordomme kan også opstå på grund af misforståelser, manglende kendskab og unødige generaliseringer. Uagtet årsag kan racisme få alvorlige konsekvenser for dem, der bliver berørt.
Denne rapport udgør den hidtil mest omfattende undersøgelse af racisme i Danmark
med udgangspunkt i oplevet diskrimination og fordomme. Mens enkeltpersoners egne oplevelser ikke kan give et præcist billede af det faktiske omfang af diskrimination og fordomme, så kan oplevelser i kombination med den omfangsrige forskning, der henvises til i rapporten, tydeliggøre, at der er problemer, der skal løses.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i voksne minoritetsetniske personer med
opvækst i Danmark – dvs. personer der enten er født i Danmark eller kommet hertil
som børn (herefter betegnet som minoritetsetniske personer). Overordnet viser
besvarelserne i undersøgelsen, at over 8 ud af 10 minoritetsetniske personer angiver,
at de har oplevet diskrimination eller fordomme inden for det seneste år. Over 6 ud af 10 minoritetsetniske personer angiver, at de har oplevelser, man som udgangspunkt kan karakterisere som ulovlig diskrimination. For mange er der ikke tale om en enkelt hændelse, men gentagne negative oplevelser på tværs af bl.a. arbejdsmarkedet, i det offentlige rum og i kontakten med myndigheder.

Det kan have omfattende konsekvenser for dem, der bliver udsat for diskrimination
eller fordomme. Undersøgelsen viser, at hver anden minoritetsetnisk person har
ændret adfærd, når de færdes i offentligheden. Samtidig føles behandlingen så
voldsom, at det har fået omkring hver tredje til at overveje at forlade Danmark.
Dette svarer til ca. 51.000-55.000 personer, der i 8 ud af 10 tilfælde enten er under
uddannelse eller i beskæftigelse i Danmark, men som føler sig fremmedgjorte i det
land, de er opvokset i.
Undersøgelsen finder bl.a.:

  • 84 procent af minoritetsetniske personer angiver, at de har oplevet diskrimination og fordomme på grund af deres etniske baggrund
  • 65 procent angiver, at de har oplevet (ulovlig) diskrimination på grund af deres
    etniske baggrund
  • Minoritetsetniske personer med synlige udtryk, der kan adskille dem fra resten af befolkningen (såsom fuldskæg og tørklæde) angiver i højere grad, at de oplever
    diskrimination og fordomme.
  • Omkring hver anden (48 procent) af dem, der har sendt en ansøgning, angiver, at de har oplevet at få afslag på grund af deres etniske baggrund. Dette gør sig særligt gældende ift. job, oplæring, bolig og bank.
  • Hver anden (49 procent) angiver, at de har fået dårligere service eller betjening
    på grund af deres etniske baggrund. Dette er bl.a. i butikker og spisesteder samt i sundhedsvæsenet og på uddannelsessteder.
  • Omkring hver fjerde (28 procent) angiver, at de er blevet nægtet adgang til steder, hvor andre gerne må komme ind på grund af deres etniske baggrund. Dette er
    særligt tilfældet i nattelivet.
  • Omkring hver tredje (29 procent) angiver, at de på grund af deres etniske baggrund er blevet stoppet af politiet uden anden umiddelbar årsag.
  • Hver ottende (12 procent) angiver, at de er blevet udsat for vold eller trusler
    på grund af deres etniske baggrund (hadforbrydelser). Voldsofre angiver, at
    forbipasserende sjældent griber ind.
  • 80 procent angiver, at de enten er blevet udsat for fornærmende ord, udelukket fra fællesskaber eller mødt med fordomme. Særligt unge mænd angiver derudover, at folk opfører sig, som om de er bange for dem.
  • Kun 11 procent af ofre for diskrimination angiver, at de har klaget efterfølgende.
    Dette skyldes særligt, at mange ikke har tiltro til, at det nytter noget.
  • 55 procent af minoritetsetniske personer angiver, at de på grund af deres etniske baggrund har ændret adfærd i det offentlige rum. Mange tilpasser hvordan de går, taler eller fremstår eller undgår at tale deres families modersmål i det offentlige
    rum. Flere angiver, at de har skiftet navn eller undgår at bære religiøse symboler.
  • 38 procent angiver, at de overvejer at forlade Danmark som følge af deres
    oplevelser med diskrimination og fordomme.
    ANBEFALING
    Den daværende socialdemokratiske regering indgik en aftale med
    SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om, at
    der med midler fra Finansloven 2022 skulle udarbejdes en handlingsplan mod
    racisme. Formålet med en handlingsplan er at bekæmpe racisme bredt i samfundet og omhandle arbejdsmarkedet, kulturlivet og indsatsen mod hadforbrydelser mv.
    Samtidig skal racismens omfang og karakter kortlægges. Handlingsplanen er endnu ikke udarbejdet.
    På baggrund af de omfangsrige oplevelser med diskrimination og fordomme på
    baggrund af etnicitet vist i denne rapport vurderer instituttet, at der fortsat er behov for en ambitiøs handlingsplan. Den skal sikre en koordineret indsats på tværs af samfundsområder og kunne håndtere de beskrevne problemer med racisme mod minoritetsetniske personer i Danmark.
    Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
  • Udlændinge- og Integrationsministeriet udarbejder en handlingsplan mod racisme.
    LÆSEVEJLEDNING
    Rapportens første kapitel beskriver undersøgelsens metode og centrale begreber,
    mens andet kapitel gennemgår den retlige ramme, bl.a. menneskeretten og
    centrale juridiske begreber. Kapitel 3 præsenterer undersøgelsens hovedresultater.
    Her kortlægges omfanget af diskrimination og fordomme bredt set på tværs af de forskellige samfundsområder. Derudover gennemgår kapitlet de generelle tendenser, hvad angår, hvem der oftest oplever diskrimination eller fordomme. Kapitel 4-9 fokuserer hver især på de enkelte områder (afslag på ansøgninger, dårligere service,
    nægtet adgang, etnisk profilering, voldelige hadforbrydelser samt fordomme). Hvert kapitel præsenterer hovedtendenserne samt opsummerer den relevante viden og lovgivning på området og indeholder hertil en udvalgt personlig fortælling, der berører kapitlets tematik. Endelig præsenterer kapitel 10 reaktioner på diskrimination og fordomme, mens kapitel 11 præsenterer konsekvenser i form af ændret adfærd

PDF: https://menneskeret.dk/udgivelser/oplevet-etnisk-diskrimination-danmark

Jepsen, Marie Blomgren, and Rikke Skovgaard Nielsen. Ufrivillig Fraflytning Fra Udsatte Boligområder. (2018) [PDF]

Jepsen, Marie Blomgren, and Rikke Skovgaard Nielsen. Ufrivillig Fraflytning Fra Udsatte Boligområder. Statens Byggeforskningsinstitut, 2018,

Den danske debat om udsatte boligbebyggelser har fyldt meget i offentligheden; tidligere i år lancerede regeringen en storstilet indsats for en gang for alle at afskaffe de socialt belastede boligbebyggelser: ”Ét Danmark uden parallelsamfund. Ingen ghettoer i 2030.” Blandt midlerne hertil er nedrivninger og bortsalg af almene familieboliger samt ufrivillige flytninger af beboere i de berørte bebyggelser.  Boligselskabernes Landsorganisation (BL) bad derfor i august SBi om at tilvejebringe en summarisk oversigt over den tilgængelige viden på feltet. Arbejdet blev igangsat september og afsluttet med månedens udgang. Der er derfor tale om en første afdækning af viden på feltet, der på ingen måde kan siges at være dækkende. Den korte tidsfrist for materialeindsamling og rapportskrivning har betydet, at rapporten dels er baseret på forfatternes egen viden samt gode råd og tips fra kolleger i ind- og udland. Rapporten er udarbejdet af videnskabelig assistent Marie Blomgren Jepsen og seniorforsker Rikke Skovgaard Nielsen.

PDF: https://sbi.dk/Pages/Ufrivillig-fraflytning-fra-udsatte-boligomraader.aspx.

Enstad, Johannes Due. Antisemitic Violence in Europe, 2005-2015. Exposure and Perpetrators in France, UK, Germany, Sweden, Denmark and Russia. (2017) [PDF]

Enstad, Johannes Due. Antisemitic Violence in Europe, 2005-2015. Exposure and Perpetrators in France, UK, Germany, Sweden, Denmark and Russia. Center for Studies of the Holocaust and Religious Minorities and Center for Research on Extremism (C-REX), University of Oslo, 2017.

How often do incidents of antisemitic violence occur in contemporary Europe, and what trends are showing? How exposed are Jewish populations in different countries? Who commits these crimes? We need to answer such questions as precisely as possible in order to effectively combat and prevent antisemitism in general and violent antisemitism in particular, but we lack the knowledge to do so because systematic studies of the subject are few and far between. As a step towards filling this research gap, the current report presents some tentative findings about violent antisemitism in a sample of European countries and proposes directions for further research.  Combining incident data based on police reporting with a 2012 survey on antisemitism carried out by the European Union’s Fundamental Rights Agency (FRA), this report tentatively compares the levels of antisemitic violence in different countries. The seven-country sample contains comparable data for France, UK, Germany and Sweden only. Among these countries, Jews’ exposure to antisemitic violence appears to have been highest in France, lower in Sweden and Germany, and lowest in the United Kingdom.  Figures for Norway, Denmark and Russia are not directly comparable because of differing data sources. However, Russia clearly stands out with a very low number of incidents considering Russia’s relatively large Jewish population. Russia is also the only case in which there is little to indicate that Jews avoid displaying their identity in public.  Available data on perpetrators suggest that individuals of Muslim background stand out among perpetrators of antisemitic violence in Western Europe, but not in Russia, where right-wing extremist offenders dominate. Attitude surveys corroborate this picture in so far as antisemitic attitudes are far more widespread among Muslims than among the general population in Western Europe.  The findings presented here are tentative. More and better data as well as more research are needed in order to form a more accurate picture of the nature and causes of antisemitic violence, a prerequisite for determining relevant countermeasures.

PDF: https://www.duo.uio.no/handle/10852/55776.

Vinther-Jensen, Kirsten, Rikke Primdahl, Danmark, and Sundhedsstyrelsen. Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen: en antologi. (2010) [PDF]

Vinther-Jensen, Kirsten, Rikke Primdahl, Danmark, and Sundhedsstyrelsen. Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen: en antologi. Sundhedsstyrelsen, 2010.

Forord:

Selvom etniske minoriteter talmæssigt kun udgør en mindre del af det samlede an-tal patienter i det danske sundhedsvæsen, oplever ansatte inden for sundhedsvæse-net ofte etniske minoriteter som en særlig udfordrende patientgruppe. Dette skyl-des en bred vifte af faktorer såsom kulturbestemte sygdomsmønstre, forskellige sygdomsopfattelser samt de sproglige og kulturelle barrierer, der opstår i mødet mellem sundhedspersonalet og patienten med anden etnisk baggrund.

Mødet mellem personale og patienter med anden etnisk baggrund kan være præget af forestillinger og usikkerhed fra begge parter, som blandt andet bunder i forskel-lige forventninger til mødet mellem patienten og sundhedsvæsenet. For patienten kan det føre til en uhensigtsmæssig brug af sundhedsvæsenet og –ydelser samt håndtering af egen sygdom. For personalet kan det skabe frustrationer og magtes-løshed.

Sundhedsloven fastsætter, at alle skal sikres let og lige adgang til sundhedsvæse-net. For at leve op til dette i forhold til etniske minoriteter er det vigtigt at identifi-cere de særlige udfordringer, der er forbundet med denne gruppe patienters møde med sundhedsvæsenet og finde relevante løsningsmodeller for indsatsen i fremti-den.

Denne publikation tager afsæt i fem regionale seminarer, som Sundhedsstyrelsen holdt i 2009 i samarbejde med de fem regioner med henblik på at styrke kommu-ners og regioners indsats rettet mod etniske minoriteter. Publikationen er udarbej-det som en antologi med artikler fra nogle af de oplægsholdere, der deltog ved seminarerne samt enkelte øvrige forskere.

Publikationen præsenterer forskellige oplevelser og erfaringer med etniske minori-teter i sundhedsvæsenet ud fra både personalets og patientens perspektiv. Der sæt-tes fokus på udfordringerne i forbindelse med kulturmødet og på, hvor arbejdet med etniske minoriteters sundhed befinder sig og bevæger sig hen. Alle artiklerne er udtryk for forfatternes egne erfaringer og vurderinger.

Målgruppen for antologien er alle, der beskæftiger sig med etniske minoriteter en-ten som praktikere, forskere, planlæggere eller beslutningstagere, og som vil opda-tere deres viden eller lade sig inspirere af udvalgte aktiviteter – primært med ud-gangspunkt i det regionale sundhedsvæsen.

Vi håber, at publikationen vil bidrage til den nødvendige debat om etniske minori-teters møde med sundhedsvæsenet og udvikling inden for området.

PDF: https://www.sst.dk/~/media/9FFE65223C8A47328A51CD7DBAFA7466.ashx

Nygaard Jensen, Kasper, and Ida Marie R. Skielboe. Vores Historier Et Undervisningsmateriale Om Dansk Kolonialisme i Vestindien. (2017) [PDF]

Nygaard Jensen, Kasper, and Ida Marie R. Skielboe. Vores Historier Et Undervisningsmateriale Om Dansk Kolonialisme i Vestindien. Museum Vestsjælland,

Den 31. marts 2017 rungede lyden af stemmer i den store forhal på Københavns Rådhus. Rundt omkring i hallen stod udstilling efter udstilling med fotografier, tekst og kreative udtryk, alle sammen skabt af gymnasieelever. De havde deltaget i en dyst om at skabe den bedste formidling af den dansk-caribiske kolonihistorie under temaet ”Billeder fra fortiden for fremtiden”. Rundt omkring på rådhuset foregik debatter, workshops, filmfremvisninger, musik og optrædener, alt sammen om US Virgin Islands og Danmarks kolonihistorie. Dette arrangement fandt sted, fordi det d. 31 marts 2017 var 100 år siden, at øerne St. Thomas, St. Croix og St. John blev solgt af den danske regering til USA. Til stede på rådhuset var de mange danske gymnasieelever, som udstillede i rådhushallen, sammen med high school elever fra US Virgin Islands. Deres oplevelser af hver især at have udforsket de samme historier førte dem og deres udstillinger ind i samtaler og diskussioner om, hvordan historie opleves, erindres, bruges og fortælles. Det er med disse spørgsmål som udgangspunkt, at du skal arbejde med dette materiale.

PDF: https://www.vestmuseum.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fSkoletjenesten%2fVORES+HISTORIER+DK+(enkelte_sider_FINAL).pdf.

Suárez-Krabbe, Julia, Annika Lindberg, and José Arce-Bayona. Stop Killing Us Slowly: A Research Report on the Motivation Enhancement Measures and the Criminalisation of Rejected Asylum Seekers in Denmark. (2018) [PDF]

Suárez-Krabbe, Julia, Annika Lindberg, and José Arce-Bayona. Stop Killing Us Slowly: A Research Report on the Motivation Enhancement Measures and the Criminalisation of Rejected Asylum Seekers in Denmark. The Freedom of Movements Research Collective, 2018,

Executive summary:

According to the Danish Minister of Immigration and Integration, the Danish deportation centres Sjælsmark and Kærshovedgård are set up to ‘make life intolerable’3 for those rejected asylum-seekers who cannot immediately be detained or deported, thereby pressuring them into leaving Denmark ‘voluntarily’. As part of the motivation enhancement measures introduced into the Danish Aliens Act in 1997 the deportation centres confine asylum seekers in geographically isolated ‘open’ institutions with low living standards and minimum welfare provisions. However, these measures have not fulfilled their official function. Instead of making more people return ‘voluntarily’, they have pushed rejected asylum seekers into illegality, while others remain stuck and de facto confined in deportation centres for a potentially indefinite time period. This report gives an overview of the setup of the deportation centres and analyses how the discrepancy be-tween the intended and real effects may be interpreted. It asks: what are the functions of deporta-tion centres based on their real, rather than politically declared effects? Addressing this question, the report finds the following:

• The deportation centres in particular and the motivation enhancement measures in general, do not fulfil their declared function of increasing ‘voluntary’ returns, nor do they address the issue of migrants who are legally stranded for lengthy periods of time with very circumscribed rights.

• The legal frameworks regulating detention or prisons in Denmark (i.e. time limits, ac-cess to legal advice, rights guarantees) do not apply to deportation centres. Deporta-tion centres can therefore be compared to indefinite detention

.• The deportation centres result in the dras-tic deterioration of the mental and physical health of the men, women, and children ac-commodated there

• The political framework, the juridical setup and the daily rules and practices in depor-tation centres contribute to the criminalisa-tion of migrants and refugees

.• By running these practices in a legal grey zone, the Danish government circumvents – and overtly breaches – human rights reg-ulations at the same time locking residents in a situation with very limited possibilities to contest these conditions and claim their human rights.

• While failing to achieve their own stated goals, the motivation enhancement meas-ures and the deportation centres do achieve making peoples’ lives intolerable: they break people’s spirits and minds and force them to live a life in illegality, outside of the justice- and rights system.~

PDF: http://refugees.dk/media/1757/stop-killing-us_uk.pdf.

Jensen, Tina Gudrun, Garbi Schmidt, Kathrine Vitus, and Kristina Weibel. The Historicity of (Anti-)Racism and the Politics of Integration in Denmark. (2010) [PDF]

Jensen, Tina Gudrun, Garbi Schmidt, Kathrine Vitus, and Kristina Weibel. The Historicity of (Anti-)Racism and the Politics of Integration in Denmark. Danish National Centre for Social Research, July 2010, p. 24.

The aim of this paper is to describe the various aspects of the history of (anti-)racism and  the  politics  of  integrationin  Denmark.  The  paper  consists  of  two  parts.  The  first part  discusses  the  international  literature on  concepts  of  (anti-)racism,  citizenship  and tolerance. The next part focuses on (anti-)racism and Tolerance in the Danish context. The paper thus deals with the historicity of (anti-)racism and the politics of integration in Denmark from four angles: A discussion of international literature on the concepts of (anti-) racism, citizenship and tolerance An outline of a Danish grammar of diversity. An  overview of  concepts  (vocabulary)  of  (anti-)racism  and  tolerance  in  Danish anti-discrimination politics, and a Danish grammar of diversity. A description of the historical roles of racism and tolerance in Denmark.

PDF: https://www.ces.uc.pt/projectos/tolerace/media/Working%20Paper%201/2%20SFI%20-%20The%20historicity%20of%20(anti-)racism%20and%20the%20politics%20of%20integration%20in%20Denmark.pdf.

Fuglsang Larsen, Jeppe, Birte Siim, and Susi Meret. ‘Militants from the Other Side. Anti-Bodies to Hate-Speech and Behavior in Denmark.’ (2014) [PDF]

Fuglsang Larsen, Jeppe, Birte Siim, and Susi Meret. State of the Art. Work Stream 3 – the Danish Report: Militants from the Other Side. Anti-Bodies to Hate-Speech and Behavior in Denmark. 461002, Aalborg University, 2014, p. 38.

The purpose of the State Of the Art (SOA) is to gain knowledge about the Danish Context of organisations, groups and movements in civil society countering hate speech, institutional racism and exclusionary practices and to identify gaps in national research on the issue that can be explored through field work, interviews and group discussions/dialogues, possibly to be debated at roundtable convening in the autumn of 2014.

PDF: https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/209278105/RAGE_SOA_WS_3_Final.pdf.