Koob, Sigrid Alexandra, Marie Skibsted, Rasmus Brygger, Sofia Manili, and Mads Andreasen, Oplevet Etnisk Diskrimination i Danmark (Institut for Menneskerettigheder, 2023)

RESUMÉ
Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale ligebehandlingsorgan.
Gennem undersøgelser og anbefalinger arbejder vi for at beskytte og fremme
ligebehandling i Danmark på tværs af etnicitet, køn, seksualitet og handicap.
Hvad angår ligebehandling af etniske minoriteter, har instituttet gennem talrige
undersøgelser dokumenteret, at der på flere specifikke samfundsområder er
udfordringer med diskrimination på baggrund af etnicitet.
Der er dog få undersøgelser i dansk kontekst, der forsøger at måle omfanget af
etnisk diskrimination på tværs af samfundsområder. Diskrimination er sjældent en
enkeltstående og isoleret hændelse, men forekommer ofte gentagne gange og
ofte på tværs af arbejdsliv, fritidsliv, uddannelse, sundhed med videre. Det er derfor
nødvendigt at forstå den samfundsmæssige kontekst, diskriminationen opstår i,
og hvordan normer og fordomme, der går på tværs af samfundet, kan medføre
diskrimination på tværs.

MeToo-bevægelsen rejste en vigtig diskussion om sexisme på det samfundsmæssige plan. #MeToo viste, hvor udbredt problemerne med sexisme er i samfundet, og hvorfor der er behov for handling. På samme måde er forhåbningen, at denne rapport kan være med til at tydeliggøre, at racisme er et problem i det danske samfund, som ligeledes kræver handling.
Racisme forstås i denne rapport bredt som diskrimination eller fordomme på grund af etnicitet. Racisme indebærer således ikke nødvendigvis et ønske om at stille etniske minoriteter ringere end andre. Diskrimination og fordomme kan også opstå på grund af misforståelser, manglende kendskab og unødige generaliseringer. Uagtet årsag kan racisme få alvorlige konsekvenser for dem, der bliver berørt.
Denne rapport udgør den hidtil mest omfattende undersøgelse af racisme i Danmark
med udgangspunkt i oplevet diskrimination og fordomme. Mens enkeltpersoners egne oplevelser ikke kan give et præcist billede af det faktiske omfang af diskrimination og fordomme, så kan oplevelser i kombination med den omfangsrige forskning, der henvises til i rapporten, tydeliggøre, at der er problemer, der skal løses.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i voksne minoritetsetniske personer med
opvækst i Danmark – dvs. personer der enten er født i Danmark eller kommet hertil
som børn (herefter betegnet som minoritetsetniske personer). Overordnet viser
besvarelserne i undersøgelsen, at over 8 ud af 10 minoritetsetniske personer angiver,
at de har oplevet diskrimination eller fordomme inden for det seneste år. Over 6 ud af 10 minoritetsetniske personer angiver, at de har oplevelser, man som udgangspunkt kan karakterisere som ulovlig diskrimination. For mange er der ikke tale om en enkelt hændelse, men gentagne negative oplevelser på tværs af bl.a. arbejdsmarkedet, i det offentlige rum og i kontakten med myndigheder.

Det kan have omfattende konsekvenser for dem, der bliver udsat for diskrimination
eller fordomme. Undersøgelsen viser, at hver anden minoritetsetnisk person har
ændret adfærd, når de færdes i offentligheden. Samtidig føles behandlingen så
voldsom, at det har fået omkring hver tredje til at overveje at forlade Danmark.
Dette svarer til ca. 51.000-55.000 personer, der i 8 ud af 10 tilfælde enten er under
uddannelse eller i beskæftigelse i Danmark, men som føler sig fremmedgjorte i det
land, de er opvokset i.
Undersøgelsen finder bl.a.:

• 84 procent af minoritetsetniske personer angiver, at de har oplevet diskrimination og fordomme på grund af deres etniske baggrund
• 65 procent angiver, at de har oplevet (ulovlig) diskrimination på grund af deres
  etniske baggrund
• Minoritetsetniske personer med synlige udtryk, der kan adskille dem fra resten af befolkningen (såsom fuldskæg og tørklæde) angiver i højere grad, at de oplever
  diskrimination og fordomme.
• Omkring hver anden (48 procent) af dem, der har sendt en ansøgning, angiver, at de har oplevet at få afslag på grund af deres etniske baggrund. Dette gør sig særligt gældende ift. job, oplæring, bolig og bank.
• Hver anden (49 procent) angiver, at de har fået dårligere service eller betjening
  på grund af deres etniske baggrund. Dette er bl.a. i butikker og spisesteder samt i sundhedsvæsenet og på uddannelsessteder.
• Omkring hver fjerde (28 procent) angiver, at de er blevet nægtet adgang til steder, hvor andre gerne må komme ind på grund af deres etniske baggrund. Dette er
  særligt tilfældet i nattelivet.
• Omkring hver tredje (29 procent) angiver, at de på grund af deres etniske baggrund er blevet stoppet af politiet uden anden umiddelbar årsag.
• Hver ottende (12 procent) angiver, at de er blevet udsat for vold eller trusler
  på grund af deres etniske baggrund (hadforbrydelser). Voldsofre angiver, at
  forbipasserende sjældent griber ind.
• 80 procent angiver, at de enten er blevet udsat for fornærmende ord, udelukket fra fællesskaber eller mødt med fordomme. Særligt unge mænd angiver derudover, at folk opfører sig, som om de er bange for dem.
• Kun 11 procent af ofre for diskrimination angiver, at de har klaget efterfølgende.
  Dette skyldes særligt, at mange ikke har tiltro til, at det nytter noget.
• 55 procent af minoritetsetniske personer angiver, at de på grund af deres etniske baggrund har ændret adfærd i det offentlige rum. Mange tilpasser hvordan de går, taler eller fremstår eller undgår at tale deres families modersmål i det offentlige
  rum. Flere angiver, at de har skiftet navn eller undgår at bære religiøse symboler.
• 38 procent angiver, at de overvejer at forlade Danmark som følge af deres
  oplevelser med diskrimination og fordomme.
  ANBEFALING
  Den daværende socialdemokratiske regering indgik en aftale med
  SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om, at
  der med midler fra Finansloven 2022 skulle udarbejdes en handlingsplan mod
  racisme. Formålet med en handlingsplan er at bekæmpe racisme bredt i samfundet og omhandle arbejdsmarkedet, kulturlivet og indsatsen mod hadforbrydelser mv.
  Samtidig skal racismens omfang og karakter kortlægges. Handlingsplanen er endnu ikke udarbejdet.
  På baggrund af de omfangsrige oplevelser med diskrimination og fordomme på
  baggrund af etnicitet vist i denne rapport vurderer instituttet, at der fortsat er behov for en ambitiøs handlingsplan. Den skal sikre en koordineret indsats på tværs af samfundsområder og kunne håndtere de beskrevne problemer med racisme mod minoritetsetniske personer i Danmark.
  Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
• Udlændinge- og Integrationsministeriet udarbejder en handlingsplan mod racisme.
  LÆSEVEJLEDNING
  Rapportens første kapitel beskriver undersøgelsens metode og centrale begreber,
  mens andet kapitel gennemgår den retlige ramme, bl.a. menneskeretten og
  centrale juridiske begreber. Kapitel 3 præsenterer undersøgelsens hovedresultater.
  Her kortlægges omfanget af diskrimination og fordomme bredt set på tværs af de forskellige samfundsområder. Derudover gennemgår kapitlet de generelle tendenser, hvad angår, hvem der oftest oplever diskrimination eller fordomme. Kapitel 4-9 fokuserer hver især på de enkelte områder (afslag på ansøgninger, dårligere service,
  nægtet adgang, etnisk profilering, voldelige hadforbrydelser samt fordomme). Hvert kapitel præsenterer hovedtendenserne samt opsummerer den relevante viden og lovgivning på området og indeholder hertil en udvalgt personlig fortælling, der berører kapitlets tematik. Endelig præsenterer kapitel 10 reaktioner på diskrimination og fordomme, mens kapitel 11 præsenterer konsekvenser i form af ændret adfærd

PDF: https://menneskeret.dk/udgivelser/oplevet-etnisk-diskrimination-danmark