Buchardt, Mette. Identitetspolitik i klasserummet: ‘Religion’ og ‘kultur’ som viden og social klassifikation. Studier i et praktiseret skolefag. (2008) [PDF]

Buchardt, Mette. Identitetspolitik i klasserummet: ‘Religion’ og ‘kultur’ som viden og social klassifikation. Studier i et praktiseret skolefag. Dissertation. University of Copenhagen, 2008.

This dissertation is a study of classroom curriculum that applies a combination of the sociology of education and the sociology of knowledge. More specifically, it is a study of identity politics (in the plural) associated with ‘religion’ and ‘culture’ as they unfold in the classroom in relation to knowledge production and social classification. Categories such as ‘Muslim’ and ‘Danish’ are thus sought deconstructed in a study of the classroom as a setting for knowledge production and production of social difference. What kinds of knowledge of religion are produced? What spaces for subjects/subjectivities? What ways to be a pupil? And how does ‘Muslim-ness’ and ‘Danishness’/‘Christian-ness’ enter into in the social economy of the classroom? The classroom is thus studied as a micropolitical arena for relations and politics regarding minorities and the majority and the ways in which they figure in the social economy of the classroom.   

The data material of the project is based on my observations of two delimited educational modules in the primary school subject Kristendomskundskab (literally: Knowledge about Christianity) at two different schools located in the same Copenhagen neighborhood. Both educational modules deal with several religions, particularly Christianity and Islam. The material consists of sound recordings of classroom speech, by systematic registrations focusing on turn-taking, by interviews with teachers and pupils and finally a questionnaire for the parents concerning information of a socioeconomic nature.   

The project’s perspective on the classroom is inspired by Basil Bernstein’s concepts of recontextualizing and pedagogic discourse as a way to conceptualize and study forms of knowledge as well as how they are reshaped and produced in school on the terms of the logic of the pedagogic field of practice. This Bernsteinian perspective on the educational system and curriculum makes up the overall framework of the dissertation in which I employ two parallel analytical strategies, i.e. one drawing on the concept of discursive regularity (Michel Foucault) – allowing me to analyze the production of the educational content – and the concepts of social space and field (Pierre Bourdieu), enabling me to analyze the ways in which agents are produced in the social economy of the classroom. The study of discursive regularity in relation to the formation of knowledge and subjects is concretized by the discourse analytical framework of sociolinguist Norman Fairclough through studies of linguistic practice, namely classroom conversation, while the Bourdieuian key concepts are concretized through studies of turn-taking practices and the categorization and acknowledgment practices of the teachers.   

 The dissertation links the study of the classroom as knowledge and subject production to a conception of societal ‘classes’ as production of social classification – practices of acknowledgment and non-acknowledgement that function in conjunction with possession of economic capital and capitals related to cultural education [Bildung]. The point is that ‘religion’/‘culture’ may be understood as clusters of knowledge, but also as subject-producing technologies coloring and forming bodies. Moreover, these knowledge clusters are simultaneously tinted by the social economy associated with the bodies of the agents as they are being transformed and produced in the social economy of the classroom.   

When the categorical cluster ‘religion’/‘culture’ is discussed from a perspective of social classification, it may be understood as something that does more than merely interact with social classification. These subject-generating knowledge clusters – themselves populated by subjects – related to ‘religion’/‘culture’ in the classroom curriculum constitute a productive and potent part of the social classification. In light of the concept of capitals, they are thus bound up with and have consequences for social distribution. Categories such as ‘Muslim’ and ‘Danish’/‘Christian’ are in themselves to be understood as a process of social classification and distribution. Thus, ‘religion’ may be understood as a class-producing practice having a vital institutional life in something that should not be perceived as a religious institution in the formal sense, but rather as a state institution and as such embedded in societal structuring.

PDF: https://vbn.aau.dk/en/publications/identitetspolitik-i-klasserummet-religion-og-kultur-som-viden-og-.

Hervik, Peter. ‘Fortællingen om de danske værter og deres generende gæster’. (2016) [PDF]

Hervik, Peter. ‘Fortællingen om de danske værter og deres generende gæster’. Narrativ Forskning, Eds. Glavind Bo Inger, Ann-Dorte Christensen, and Trine Thomsen, 2016. Hans Reitzels Forlag, 275–292.

De fleste danskere har meget begrænset kontakt med indvandrere, flygtninge og efterkommere. De baserer i stedet deres holdninger på de kategorier, argumenter, billeder, følelser og indtryk fra narrativer, som cirkulerer i nyhedsmedierne og bliver luftet i samtaler på arbejdspladsen, i supermarkedet og til familiesammenkomster. Efterhånden bliver talen og fortællingerne om indvandrerne mere og mere indlejret som en særlig grundfortælling, hvor de nye borgere bliver sat ind i et gæst-vært scenarie fremfor i et fælles-menneskeligt og inkluderende “vi”. I artiklen præsenteres denne grundfortællings bestanddele og der argumenteres for, hvordan den forstærker og fastholder relationen mellem indfødte danskere og danskere med indvandrerbaggrund i et forhold af uforenelighed. Dette er et forhold, der udgør en fremtrædende fortælling hos danskerne allerede inden de møder mennesker med anden etnisk og kulturel baggrund.

PDF: https://www.researchgate.net/publication/308892284_Fortaellingen_om_de_danske_vaerter_og_deres_generende_gaester.

Hussain, Mustafa, Ferruh Yılmaz, and Tim O’Connor. Medierne, minoriteterne og majoriteten: en undersøgelse af nyhedsmedier og den folkelige diskurs i Danmark. (1997) [PDF]

Hussain, Mustafa, Ferruh Yilmaz, and Tim O’Connor. Medierne, minoriteterne og majoriteten: en undersøgelse af nyhedsmedier og den folkelige diskurs i Danmark. København: Nævnet for etnisk ligestilling, 1997.

Undersøgelse af hvordan etniske mindretal behandles og dækkes af TV, radio, dagblade og ugepressen.

PDF: http://www.tulane.edu/~fyilmaz/book.pdf. http://www.tulane.edu/~fyilmaz/book.pdf.

Hvenegård-Lassen, Kirsten, and Dorthe Staunæs. ‘Elefanten i (bede)rummet. Raciale forsvindingsnumre, stemningspolitik og idiomatisk diffraktion’. (2019)

Hvenegård-Lassen, Kirsten, and Dorthe Staunæs. ‘Elefanten i (bede)rummet. Raciale forsvindingsnumre, stemningspolitik og idiomatisk diffraktion’. Kvinder, Køn & Forskning, no. 1–2, 1–2, July 2019, pp. 44–57.

The elephant in the room. Racial disappearance acts, mood politics and idiomatic diffraction summarizes a particular way of handling social and cultural problems. It is about social taboos that are affectively charged: even if everybody knows the elephant is there, they ignore it. In this article, we are grappling with disappearance acts related to race and racialization at a white-dominated Danish university. Race is simultaneously there and not there in organizational policies and practices preoccupied with governing diversity. Using a recent debate over ‘prayer rooms’ in educational institutions, we develop a methodology (‘idiomatic diffraction’) sensitive towards race and racialization in contexts dominated by whiteness. Leaning on Karen Barad, we argue that diffraction may open up a space from where light can be explored in the shadows of what Sylvia Wynter names ‘Man’s Project’.

doi:10.7146/kkf.v28i1-2.116116.

https://tidsskrift.dk/KKF/article/view/116116.

Freiesleben, Anna Mikaela von. ‘Et Danmark af parallelsamfund: segregering, ghettoisering og social sammenhængskraft : parallelsamfundet i dansk diskurs 1968-2013 – fra utopi til dystopi’ (2015) [PDF]

Freiesleben, Anna Mikaela von. Et Danmark af parallelsamfund: segregering, ghettoisering og social sammenhængskraft : parallelsamfundet i dansk diskurs 1968-2013 – fra utopi til dystopi : Ph.d.-afhandling. Diss. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, 2015.

The parallel societyin Danish discourse is a concept often taken for granted without further scrutiny. The dominant discourse often portrays the parallel society as a result of ethnic minority segregation, especially Muslim, and thus, as both a hindrance to integration and as a threat to the social cohesion of the classic nation state. This discourse, however,is relatively new; in fact it only enteredDanish debate in the late 1990s. But what is the concept of parallel societies? How is the concept constructed in current Danish discourse? And what is the discursively connection between parallel societies, ethnic minority segregation, ghettoisation and social cohesion? These aresome ofthe questions this dissertation set out to answer.

By combining conceptual historyanddiscourse analysis, the dissertation analyses the concept of the parallel society in Danish discourse in the period from 1968-2013. The analysisreveals that the concept in a Danish context was most likely introducedin 1968 as a political strategy, and offered as another term for the left wing ideals of ‘alternative societies’. Yet, the concept was not very prevalent in Danish discourse until 1998 when the Danish member of the European Parliament, Mogens Camre,re-introduced it. This time, however, the term was used to characterize segregated Muslim communities, which Camre perceived as a threat to the social cohesion of the Danish nation state. This particular understanding of the concept of parallel society bear resemblance withthe German notionof Parallelgesellschaft. Developed during the 1990s, it quicklybecame a political catch phrase in discourses general skeptical towardsimmigration and integrationin Germany. In Denmark, the termwas re-cycled in much the same fashion; as an argument against immigration and multicultural policies, and as a ‘proof’ that integration had failed. In theperiod since the late 1960s,I have identifiedthree main discourses within a Danish usage of the term which I label: the Utopian Discourse, the Descriptive Discourse, and the Dystopian Discourse. I proceed to name the Dystopian Discourse as the dominant discourse in Denmark today. I characterize thisas a discourse about the cultural and/or religious ‘other’,who is perceived to have withdrawn into self-segregated ghettos, thus forming parallel societies which are seen as a hindranceto their integration and thus threatenssocial cohesion.

In order to examine the dominant discourse further, and discuss the link between (self-)segregation, ghettoisation and social cohesion, the dissertation also analyses the concept of the “ghetto”as it developed from Medieval Venice as a denotation of forced Jewish segregation, to poor black neighbourhoods in the United States. The concept of the ghetto then travelled back to Europe,where it became a denotation for socially deprived immigrant neighbourhoods. Ialsoexamine current research within ethnic minority segregationto discuss the link between segregation and (lack of) integration. In order to examine how the discursive linkbetween parallel societies, ethnic minority segregation and social cohesion is created, I further examinepolitical debates from the Danish parliament, Folketinget,andpublic debates, especially focusing on three recent events: The political debate aboutthe so called “Ghetto criteria”,and the public and political debates that followed the so called “Vollsmose-case” and the “Christmas Tree-case” from 2012. Thethreecases position Muslim residents of Danish neighbourhoods as a deviant ‘other’ who has withdrawn into closed parallel societies. Furthermore, the actionsof the ‘Muslim’ residents(storming a local emergency room and voting ‘no’ to a Christmas Tree) is viewed asa result of their neighbourhood, thus marking the neighbourhooda‘spoiled space’. With this dissertation I hope to cast new light upon a concept many considers as a truism, andopen the field for other discourses, interpretations, and discussions.

DANSK:

Parallelsamfundet bliver ofte taget for givet i dansk diskurs som en betegnelse for segregerede indvandrersamfund (fortrinsvis muslimske) med ’andre’ normer og værdieroguden kontakt til det omgivende majoritetssamfund. Parallelsamfundet opfattes derfor ofte som en hindring for integration og som en trussel mod sammenhængskraften. Dette er dog en relativt ny måde, at anvende begrebet på. Først fra slutningen af 1990’erne er begrebet parallelsamfund blevet anvendt i denne betydning i en dansk sammenhæng, og først i løbet af 00’erne slog denne diskurs for alvor igennem.

Denne afhandling sætter fokus på begrebet parallelsamfund, der indtil nu har været et ubeskrevet blad i en dansk forskningssammenhæng. Med udgangspunkt i begrebshistorie og diskursanalyse spørger denne afhandling blandt andet: På hvilken måde begrebet parallelsamfund er blevet konstrueret diskursivt i den danske politiske og offentlige debat i perioden 1968-2013, herunder, hvornår er det opstået og,hvorledes hardettransformeret sig? Hvilken diskurs om parallelsamfund er dominerende i dag? Hvordanoghvornår erden gledet ind i sproget som en selvfølgelighed? Og sidst men ikke mindst, hvordan hænger parallelsamfund i denne dominerende diskurs sammen med forståelser af etniske minoriteters boligmæssige segregering, ghettoisering og social sammenhængskraft?

Analysen anskueliggør, at begrebet i en dansk kontekst blev introducereti 1968 som en politisk strategi, der skulle bruges som et alternativt begreb til venstrefløjens ’alternative samfund’. Det var dogsandsynligvisikke særligt fremtrædende i dansk diskurs indtil slutningen af 1990’erne, hvor Mogens Camre, dengang medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne, genintroducerede begrebet som en betegnelse for segregerede indvandrersamfund, som han så som udgørende en trussel mod den danske nationalstat. Denne særlige forståelse af parallelsamfundet har meget tilfælles med det tyske begreb Parallelgesellschaft, der blev udviklet i midten af 1990’erne. Det var hurtigt blevet et politisk slagord i indvandrerkritiske debatter i Tyskland. I Danmark bruges begrebet i dag på stort set samme måde: som et argument mod indvandring og multikulturalisme, og som et ’bevis’ for, at integrationen har fejlet. Begrebet har derfor i en dansk kontekst transformeret sig fra et (i teorien) værdifrit sociologisk begreb til en normativog politiseret term. Jeg identificerer tre diskurser, der er blevet aktiverede i perioden 1968-2013, som jeg benævner: den utopiske diskurs,den deskriptivediskursog den dystopiske diskurs, og jeg udpegerden dystopiske diskurs somden dominerende diskurs i dag. Det er denne diskurs, der oftestaktiveres i debatter om indvandring og integration, som et billede på selvsegregering, ghettoisering og mangel på sammenhængskraft.

For at kunne studere denne diskursive konstruktion yderligere, undersøger afhandlingen dernæst: (1) ghettobegrebet sådan som det har udviklet sig siden middelalderens Venedig, over USA og til aktuelle danske og udenlandske debatter om ghettoisering. (2) Den aktuelle forskning inden for boligmæssig segregering, og (3) politiske og offentlige diskurser om ghettoisering og parallelsamfund. Disse diskurser tager afsæt i tre aktuelle sager: (a) den politiske debat om ghettokriterierne, med særligt fokus på det såkaldte ’etnicitetskriterium’. Samtde politiske og offentlige debatter om (b) Vollsmosesagenog (c) Juletræssagen, beggefra 2012. Disse debatter konstruerer bl.a. det multietniske boligområde som et ’spoiled space’, og ser beboernes handlinger (”parallelsamfund”, angreb på en skadestue og afvisningen af et juletræ) som et resultat afderes boligområde (ghettoen).

PDF: https://curis.ku.dk/ws/files/160573902/Ph.d._2016_Freiesleben.pdf. https://curis.ku.dk/ws/files/160573902/Ph.d._2016_Freiesleben.pdf.

Jessen, Anne, editor. Stuerent? Dansk Folkeparti, populisme, antimuslimsk retorik og offermytologi. (2009)

Jessen, Anne, editor. Stuerent? Dansk Folkeparti, populisme, antimuslimsk retorik og offermytologi. Translated by Rikke m. fl. Andreassen, 1. udgave, 1. oplag, Kbh.: Frydenlund, 2009.

En række samfundsdebattører og kulturfolk diskuterer partiet, brandet og konceptet Dansk Folkeparti og dets politikere.

https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A27999417

Vinther-Jensen, Kirsten, Rikke Primdahl, Danmark, and Sundhedsstyrelsen. Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen: en antologi. (2010) [PDF]

Vinther-Jensen, Kirsten, Rikke Primdahl, Danmark, and Sundhedsstyrelsen. Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen: en antologi. Sundhedsstyrelsen, 2010.

Forord:

Selvom etniske minoriteter talmæssigt kun udgør en mindre del af det samlede an-tal patienter i det danske sundhedsvæsen, oplever ansatte inden for sundhedsvæse-net ofte etniske minoriteter som en særlig udfordrende patientgruppe. Dette skyl-des en bred vifte af faktorer såsom kulturbestemte sygdomsmønstre, forskellige sygdomsopfattelser samt de sproglige og kulturelle barrierer, der opstår i mødet mellem sundhedspersonalet og patienten med anden etnisk baggrund.

Mødet mellem personale og patienter med anden etnisk baggrund kan være præget af forestillinger og usikkerhed fra begge parter, som blandt andet bunder i forskel-lige forventninger til mødet mellem patienten og sundhedsvæsenet. For patienten kan det føre til en uhensigtsmæssig brug af sundhedsvæsenet og –ydelser samt håndtering af egen sygdom. For personalet kan det skabe frustrationer og magtes-løshed.

Sundhedsloven fastsætter, at alle skal sikres let og lige adgang til sundhedsvæse-net. For at leve op til dette i forhold til etniske minoriteter er det vigtigt at identifi-cere de særlige udfordringer, der er forbundet med denne gruppe patienters møde med sundhedsvæsenet og finde relevante løsningsmodeller for indsatsen i fremti-den.

Denne publikation tager afsæt i fem regionale seminarer, som Sundhedsstyrelsen holdt i 2009 i samarbejde med de fem regioner med henblik på at styrke kommu-ners og regioners indsats rettet mod etniske minoriteter. Publikationen er udarbej-det som en antologi med artikler fra nogle af de oplægsholdere, der deltog ved seminarerne samt enkelte øvrige forskere.

Publikationen præsenterer forskellige oplevelser og erfaringer med etniske minori-teter i sundhedsvæsenet ud fra både personalets og patientens perspektiv. Der sæt-tes fokus på udfordringerne i forbindelse med kulturmødet og på, hvor arbejdet med etniske minoriteters sundhed befinder sig og bevæger sig hen. Alle artiklerne er udtryk for forfatternes egne erfaringer og vurderinger.

Målgruppen for antologien er alle, der beskæftiger sig med etniske minoriteter en-ten som praktikere, forskere, planlæggere eller beslutningstagere, og som vil opda-tere deres viden eller lade sig inspirere af udvalgte aktiviteter – primært med ud-gangspunkt i det regionale sundhedsvæsen.

Vi håber, at publikationen vil bidrage til den nødvendige debat om etniske minori-teters møde med sundhedsvæsenet og udvikling inden for området.

PDF: https://www.sst.dk/~/media/9FFE65223C8A47328A51CD7DBAFA7466.ashx

Jørholt, Eva. ‘En Fremmed Kommer Til Byen: MGP Missionens Bud På Inter-Etnisk Nytænkning i Dansk Film’. (2013) [PDF]

Jørholt, Eva. ‘En Fremmed Kommer Til Byen: MGP Missionens Bud På Inter-Etnisk Nytænkning i Dansk Film’. Kosmorama, no. 251, 2013,

Det trak store overskrifter og pustede nyt liv i racismedebatten, da det kom frem, at Det Danske Filminstitut i oktober 2011 havde givet afslag på en ansøgning om produktionsstøtte til børnefilmen MGP Missionen. Filmen udmærker sig ved at være den første decideret kommercielt anlagte danske film med etniske minoriteter i bærende roller. Men derudover bidrager filmen til en dekonstruktion af den forskelstænkning, som er så altdominerende i den offentlige debat om indvandrere her til lands.

Fuld tekst: https://www.kosmorama.org/kosmorama/artikler/en-fremmed-kommer-til-byen-mgp-missionens-bud-pa-inter-etnisk-nytaenkning-i.

Jørndrup, Hanne. ‘Dem vi taler om’: Etniske minoriteter i danske nyhedsmedier. (2017) [PDF]

Jørndrup, Hanne. ‘Dem vi taler om’: Etniske minoriteter i danske nyhedsmedier. Edited by Roskilde Universitet Center for Nyhedsforskning, JP/Politikenshus, and Ansvarlig Presse, København: Ansvarlig Presse, 2017.

ETNISKE MINORITETER I NYHEDSBILLEDET3Indvandrere og efterkommere er genstand for stor opmærksomhed og debat i det danske sam-fund. Medier, politikere og befolkning har over de seneste årtier haft en kontinuerlig interesse for spørgsmål om, hvor mange og hvilke indvandrere Danmark modtager, samt hvordan og hvorvidt disse er integreret i det danske samfund. I relation hertil diskuteres også spørgsmål om religion, traditioner, kvindesyn, værdier m.m. Skiftende regeringer har indført forskellige lovgivningstiltag for at regulere indvandreres adgang til Danmark, ligesom generelle integrationsspørgsmål over de seneste mange år har været et helt centralt emne ved folketingsvalg og i den politiske debat. Alt dette får borgerne først og fremmest indtryk af gennem nyhedsmedierne.

Spørgsmål om indvandrere og efterkommere er altså markant tilstede på mediernes dagsorden og har været det i flere årtier.

Det er dog ikke ensbetydende med, at indvandrere og efterkommere selv får tilsvarende plads og taletid i medierne. Denne rapport undersøger, hvorvidt nyhedsmedierne kun taler om indvan-drere og efterkommere, eller om de også taler med dem. I 2012 udkom den første undersøgelse af mediernes dækning af indvandrere og efterkommere under titlen “Nydanskerne i nyhedsmedierne”. Undersøgelsen var lavet ud fra et ønske om at skabe et kvalificeret grundlag for debatter om indvandrere og efterkommeres tilstedeværelse og optræden i danske nyhedsmedier.Denne rapport er en opfølgning på rapporten fra 2012 og bygger på de samme grundlæggende spørgsmål for at lave en kortlægning af nyhedsbilledet: Hvor meget fylder indvandrere og efterkommer i det danske nyhedsbillede? Hvilke nyhedshistorier optræder de i? Hvilken rolle spiller de i nyhedsdækningen?

Rapporten er beskrivende og kvantitativ og bygger på kodningen af 2966 nyhedskilder i 1190 nyhedshistorier fra ni danske medier fra udvalgte dage i de første 14 uger af 2016. De kvantitative opgørelser over nyhedskilder, stofområder og kildetyper vil blive diskuteret i forhold til, dels tal fra Danmarks Statistiks rapport “Indvandrere i Danmark 2016” og dels generelle karakteristika ved danske mediers praksis.

PDF: https://pluralisterne.dk/wp-content/uploads/2020/09/AP_Dem-vi-taler-om_2017.pdf

Ketscher, Kirsten. ‘Etnisk Ligebehandling, Religionsfrihed Og Ligestilling Mellem Kvinder Og Mænd – Set i Lyset Af Føtex-Sagen’. (2005) [PDF]

Ketscher, Kirsten. ‘Etnisk Ligebehandling, Religionsfrihed Og Ligestilling Mellem Kvinder Og Mænd – Set i Lyset Af Føtex-Sagen’. Ugeskrift for Retsvæsen, no. 26, 2005, pp. 235–243,

https://jura.ku.dk/ansatte/forskere-paa-jura/?pure=da%2Fpublications%2Fetnisk-ligebehandling-religionsfrihed-og-ligestilling-mellem-kvinder-og-maend–set-i-lyset-af-foetexsagen(e0e5b6f0-74c2-11db-bee9-02004c4f4f50).html

PDF: https://www.uio.no/studier/emner/jus/jus/JUS5590/h11/undervisningsmateriale/img-X20152510-0001.pdf.

Khawaja, Iram. To belong everywhere and nowhere: fortællinger om muslimskhed, fællesgørelse og belonging. (2010) [PDF]

Khawaja, Iram. To belong everywhere and nowhere: fortællinger om muslimskhed, fællesgørelse og belonging. Roskilde: Dissertation. Roskilde Universitet, 2010.

Denne afhandling tager udgangspunkt i en interesse i at udforske spørgsmåletom, hvordandet er muligt at blive til som et ungtmuslimsk subjekti religiøse fællesskaber  i  København.  Dette  spørgsmål  undersøges  på  grundlag  af  en ambition  om  at lade  de  unges  egne stemmer  og fortællinger  komme  i forgrunden  i  forhold  til  de ofte  stereotypiserende  og  andetgørende  images, dereksisterer ommuslimer.Det gælder særligt unge muslimer, der tager del i religiøse    fællesskaber,    hvilket    fordrer    en    nærmere    undersøgelse    af betydningen  af  fællesskab.Det  sammenholdes  med  etfokus  på  belonging. Afhandlingen er på således bygget op om en multiaksial opmærksomhed  på, fælleshed, belonging og muslimskhedudfra en todelt interesse i: 1.Empirisk  udforskning  af  unge  muslimers  levede  liv  i  forhold  til  et fokus  på,  hvordan  de  positionerer  sig  i  forskellige  fællesgørende konteksterog  i  denne  sammenhæng  fortæller  sig  selv  frem  som muslimske subjekter.2.Teoretisk-begrebslig  udvikling,  der  kan  rykke  ved  og  tilbyde  nye måder at konceptualisere muslimskhed, fælleshed og belonging.  Det multiaksiale udgangspunkt og dets forskellige afgrænsninger ekspliciteres i kapitel 1. Afhandlingen  er  grundet  i  en poststrukturalistisk  og  socialkonstruktionistisk informeret  optik,  der  sammenlæser  et  foucauldiansk  og  deleuziansk perspektiv  medkonkrete  begreber  somf.eks.  kontekst,  fælleshed  og positionering.De metateoretiske og begrebslige aspekter ekspliciteres i kapitel 2, men der arbejdes videre med dem i afhandlingens analytiske læsninger.Det empiriske omdrejningspunkt for afhandlingen, som beskrives i kapitel 3, erbaseret  på deltagerobservationer  i  udvalgte  religiøse  foreninger  og fællesheder i København, samt kvalitative interviews af unge muslimer, med forskellige  kønnede,  etniske  og  racialetilhørsforhold. De  analysestrategiske greb  gøres  synlige  i  kapitel  4,  og  det  bliver  her  tydeligt,at  analysen struktureres om forskellige destabiliserende læsninger.  Afhandlingens  analyse  ersåledes  bygget  op  om som  et  rhizommed forskellige  akser  og  læsninger, som  er delt  op  i  tre  centralekapitler,  der  340henholdsvis  gør  fælleshed(kap.  5),  subjektiveringsbevægelser (kap.  6) og belonging(kap.7)til forgrund. Kapitlerne  er  vævet  sammen  af  forskellige  teoretisk-begrebslige  bevægelser, og  det  er  således  muligt  at  se  multiple  sammenhængende  overskridende bevægelser fra et klassisk fællesskabsbegreb til konceptet om fællesgørelse, fra intersektionalitet til transsektionalitet samt bevægelsen fra positionering til et translokalt  og  kropsligt  perspektiv  på  belonging.  Disse  bevægelser  udføres bl.a. på    grundlag    af    dynamiske    sammenlæsninger    af    feministiske, postkoloniale  og  poststrukturalistiske  perspektiver  på  kropslighed,  desire, translokalitet og diaspora, og kan mere generelt relateres til en metateoretisk bevægelse fra en konstruktionistisk til en post-konstruktionistisk optik.    De begrebslige  overskridelser  er forbundet  med  de  empirisk  fokuserede analytiske læsninger,  som peger på  en  forståelse  af muslimskhed som en flerstrenget proces, der bl.a. er flettet sammen af:

·Multisituerede    fællesgørende    bevægelser:    De    unge    muslimer konstruerer fælleshed på forskellige måder og anvender muslimskhed som central akse i konstruktionen af en ”naturlig” fælleshed  om  at være  muslimske  andre.  Ofte  er  fællesheden  om  at  være  muslimske andre forbundet med en etnisk andetgørende fælleshed. Fællesgørelse konstrueres    i    denne    sammenhæng    igennem    subjektiverende bevægelser og en desire for belonging og genkendelse. ·Intersektionelle og transsektionelle subjektiveringsbevægelser, der går i retning af en selvfremstilling som passende og intelligibelt religiøst andet  subjekt,  men  som  ofte  sammenlæser  etnisk  andethed  med religøs  andethed.  Det  er  forbundet  med  forskellige  muligheder  for kropsligt  at  forhandle  sin  synlige/ikke-synlige  muslimskhed  og andethed i forhold til forskelligedisciplinerende blikke. ·Diasporiske  konstruktioner  af  hjem  og  belonging,  der  fører  til  nye nye  måder at  forhandledistinktionerne  mellem  hjemland,  hjem  og belonging. Bestemte  lokationer,  subjektpositioner  og  kategorier investeres med hjemliggørende desires. Hjem er følgelig ikke et sted men en desire for belonging.Muslimskhed  konceptualiseres  således  som  en  decentraliseret  bevægelse,  der er  flettet  sammen  af  de  unges  forskellige  gørelser af  fælleshed,  belonging  og subjektivering.Præmisserne forudviklingen og fremskrivningen af disse teoretisk-analytiske og empirisk-analytiske læsningereksploreres i kapitel 8, hvor der sættesfokus på  forskerpositionering.  Forskerpositionering  diskuteres  som  konkrete  341positioneringsmuligheder  som  kvindeligt  og  etnisk  kropsmarkeret  religiøs andet forskerubjekt i et politiseretforskningsfelt.  De midlertidige analytiske lukninger opsummeres i kapitel 9, hvor der samles op på centrale teoretisk-begrebslige og empiriske snit fra de unges levede liv.  Det bliver i denne forbindelse tydeligt, at afhandlingen tilbyder et rhizomatisk perspektiv  på muslimskhed som  en decentraliseret  bevægelse,som er forbundet  med  og  defineret  af  deunges  forskellige  gørelser  af  fælleshed, belonging  og  subjektivering.  Det  kommer bl.a.  kommer  til  udtryk  i  nye  og transsektionelle  betydningskonstellationer  som  f.eks.  konstruktioner  af  en ”dansk  muslimskhed”,  en  kosmopolitisk  hjemliggørelse  af  verden,  og konstruktionen af muslimskhed som translokalt hjemog multirettet desire.

https://forskning.ruc.dk/da/publications/to-belong-everywhere-and-nowhere-fort%C3%A6llinger-om-muslimskhed-f%C3%A6ll

PDF: https://www.academia.edu/31322749/To_belong_everywhere_and_nowhere_fort%C3%A6llinger_om_muslimskhed_f%C3%A6llesskab_og_belonging.

Galal, Lise Paulsen, Monique Hocke, and Iram Khawaja. ‘Introduktion: Muslim og minoritet’. (2010) [PDF]

Galal, Lise Paulsen, Monique Hocke, and Iram Khawaja. ‘Introduktion: Muslim og minoritet’. Tidsskrift for Islamforskning, vol. 4, no. 2, 2, Sept. 2010, pp. 3–6.

Forholdet mellem det ’at være muslim’ og det ’at være en minoritet’ har blandt muslimer været et emne til debat, siden profeten Muhammed udvandrede eller flygtede fra Mekka til Medina for dér at leve i eksil i 8 år. I dag kan man blandt andet på arabiske islamiske satellit-kanaler følge med i, hvordan denne debat er blevet en del af muslimers hverdagspraksis i Europa, hvor de forsøger at finde svar på, hvordan de skal leve som muslimer i samfund, hvor islam ikke er majoritetsreligionen.At muslimer i Europa er en minoritet, er en commonsense betragtning, der florerer i den offentlige debat, i hverdagssproget, såvel som i forskningen på feltet. Ganske ofte tages denne betragtning af muslimers status for givet, uden at det udforskes nærmere, hvilke præmisser der ligger bag denne kategorisering, og hvad konsekvenserne er. For at komme nærmere en forståelse af sammenhængen mellem ’det at være muslim’ og at være ’en minoritet’, er det nødvendigt at udfordre denne commonsense forståelse af muslimer som værende en minoritet. Hvad menes der med, at de er en minoritet? Muslim er betegnelsen for en religiøs identitet, men hvad får det af betydning for det religiøse tilhørsforhold, den enkeltes hverdagslige tilværelse og selvforståelse, at muslimer betegnes som værende en minoritet? Er det overhovedet religionen, der er afgørende for deres minoritetsidentitet, og hvordan spiller den religiøse og den minoriserede kategorisering sammen? Set i forhold til majoritetens rolle må man blandt andet spørge, hvordan kategoriseringen af muslimer som værende en minoritet får betydning for lovgivning og institutionelle praksisser. Der er således rigtig mange aspekter af dette tema, som kunne være relevante at belyse. Dette temanummer belyser nogle udvalgte aspekter af dette omfattende emne om den religiøse og minoriserede identitet. Disse aspekter afspejler til dels den forskning, der aktuelt dominerer i det danske forskningsfelt, og er til dels influeret af politiske interesser for integration, antiradikalisering, muslimsk identitet etc. Ambitionen er en tværfaglig vinkling på konstruktioner af muslimske minoritetsidentiteter med en særlig opmærksomhed på samspillet mellem den religiøst definerede og den status- eller magt-definerede identitet, som minoritetsbegrebet refererer til. Temanummeret tager således udgangspunkt i en definition af minoriteter som en analytisk kategori, hvor minoriteten er defineret ved en asymmetrisk magtrelation til majoriteten. Det er dermed ikke det numeriske mindretal, der i sig selv gør muslimer til en minoritet, men tilskrivningen af betydning til gruppen af muslimer og dens størrelse i relationen til en majoritet. Denne – magtrelationelle – betydningstilskrivning tildeler minoriteten en anderledes, afvigende eller negativ identitet, der fratager minoriteten samfundsmæssig status og definitionsmagt. Hvilke forskelle i form af afvigelser fra normen, der konkret tillægges betydning, kan samtidig variere over tid og sted og være udgangspunkt for forhandlinger og kampe, som det tydeligt vil fremgå af dette temanummers artikler.

doi:10.7146/tifo.v4i2.24592.

PDF: https://tifoislam.dk/article/view/24592.

Khawaja, Iram. ‘Radikalisering i Skolen?: Fra Etnicitet Og Køn Til Muslimskhed, Fælleshed Og Belonging’. (2018)

Khawaja, Iram. ‘Radikalisering i Skolen?: Fra Etnicitet Og Køn Til Muslimskhed, Fælleshed Og Belonging’. Pæda­gogisk Psykologisk Tidsskrift, no. 5, 2018, pp. 105–116.

Artiklen tager udgangspunkt i en case om en 14 årig skolepige som tilsyneladende bevæger sig i en religiøs radikaliseret retning. Casen anvendes til at tage fat i aktuelle teoretiske diskussioner om etnicitet, andethed, køn og belonging, og fokuserer på hvordan det som praktiker er muligt analysere problemstillingen med øje for den kompleksitet processer som radikalisering er indlejret i. Der argumenteres i denne forbindelse for en dynamisk og processuel forståelse af etnicitet og kultur, der i stedet for at se på kulturel eller religiøs andethed som definerende for den enkeltes adfærd ser på den enkeltes flerrettede positioneringer og søgen efter tilhørsforhold som væsentlige faktorer.

https://www.kiibee.dk/paedagogisk-psykologisk-tidsskrift/paedagogisk-psykologisk-tidsskrift-2018/ppt-nr-5-2018-radikalisering-i-skolen-fra-etnicitet-og-koen-til-muslimskhed-faelleshed-og-belonging-af-ram-khawaja/

Kim-Larsen, Mette A. E. ‘Hvid mælk – om racialisering af mælk og laktoseintolerans i forbindelse med transnational adoption’. (2016) [PDF]

Kim-Larsen, Mette A. E. ‘Hvid mælk – om racialisering af mælk og laktoseintolerans i forbindelse med transnational adoption’. Kvinder, Køn & Forskning, no. 4, 4, 2016.

In Denmark, ‘lactose intolerance’ refers to a medical diagnosis and a condition where the person is unable to digest lactose, a sugar found in milk and dairy products. However, 75% of the world’s population is considered lactose intolerant which raises the question: under which circumstances is lactose intolerance considered a disease in Denmark? In order to answer this question, this article examines different subjectifying processes in relation to health, race,ethnicity, and the consumption of food, and the relation of all of these factors to milk. The analysis focuses on a publication by the Danish adoption organization Adoption og Samfund (Adoption and Society), a special issue on food. Influenced by the work of Butler (1990, 2004), Omi & Winant (1986) and Myong (2009), I find that milk comes to determine whiteness and Danishness in the publication. Consequently, lactose tolerance functions as a figure for the normalizedbody belonging to the white adopter, who is framed by firstness and situated in the Global North. At the same time, lactose intolerance functions as a figure for the deviant, weak, medicalized body belonging to the adoptee of colour who is framed by otherness and situated in the Global South. Hence, drinking milk (or not) positions the subject either as part of a privileged majority or an underprivileged minority.

doi:10.7146/kkf.v25i4.104396.

PDF: https://tidsskrift.dk/KKF/article/view/104396.

Kortlægningsrapport: Domme Og Nævnssager Om Diskrimination På Grund Af Etnicitet Og Handicap. Kortlægning Af Omfanget Af Sager i Perioden 2009–2014. (2016) [PDF]

Kortlægningsrapport: Domme Og Nævnssager Om Diskrimination På Grund Af Etnicitet Og Handicap. Kortlægning Af Omfanget Af Sager i Perioden 2009–2014. Als Research, 2016,

PDF: https://uim.dk/publikationer/kortlaegningsrapport-domme-og-naevnssager-om-diskrimination-pa-grund-af-etnicitet-og-handicap/@@download/publication.

Special Issue: Racism in Denmark. KULT 15. (2017) [PDF]

Special Issue: Racism in Denmark. KULT 15. Editors: Nanna Kirstine Leets Hansen & Julia Suárez-Krabbe

Contents

Introduction: Taking Racism Seriously
Nanna Kirstine Leets Hansen & Julia Suárez-Krabbe

Poems
Lost
Zanubia A.Omar

Home
Zanubia A.Omar

Black Girl’s Survival Guide (for life in Copenhagen)
Lesley-Ann Brown

STILLS: Poetic reflections on racisms in Denmark’s kindergarden

Essays
And the Oscar goes to……
Benjamin Kold Rosenkilde

The Road to Hossein
Lesley-Ann Brown

Articles
Denmark’s Innocent Colonial Narrative
Gabriella Isodora Nørgaard Muasya, Noella Chituka Birisawa & Tringa Berisha

Dansk kolonialisme og race – reprænsentationer af den ikke-hvide anden i Vore gamle Tropekolonier
Björn Hakon Lingner

“Looking for north Europeans only”: Identifying Five Racist Patterns in an Online Subculture
Andrew DJ Shield

Racism, Global Apartheid and Disobedient Mobilities: The Politics of Detention and Deportation in Europe and Denmark
José Arce & Julia Suárez-Krabbe

Audio
BLACK LIVES MATTER: African Homeless, State Racisme and Police Violence
The Bridge Radio

Whiteness, knowledge production and politics. Keynote at Roskilde University on March 20, 2017. (Listen below)
Shelley Moorhead Audio Player00:0000:00Use Up/Down Arrow keys to increase or decrease volume.

Reviews
Danish Colonialism Revisited, Deconstructed or Restaged? Review article of Danmark og kolonierne [Denmark and the Colonies] (Copenhagen: Gad, 2017)
Lars Jensen

PDF: http://postkolonial.dk/kult-15-racism-in-denmark/.

Lagermann, Laila Colding. Unge i – Eller Ude Af? – Skolen: Marginaliseringsprocesser Og Overskridende Forandringsbevægelser Blandt Udskolingselever Med Etnisk Minoritetsbaggrund. (2014) [PDF]

Lagermann, Laila Colding. Unge i – Eller Ude Af? – Skolen: Marginaliseringsprocesser Og Overskridende Forandringsbevægelser Blandt Udskolingselever Med Etnisk Minoritetsbaggrund. Dissertation. Aarhus University, 2014,

Denne afhandling er med finansiering fra DPU gennemført på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, i perioden 2009-2014. Afhandlingen har haft til hensigt at undersøge, hvilke muligheder og begrænsninger for handling, tilblivelse og forandring deltagelse i en skole skaber i henholdsvis  Danmark  og  i  Sverige for unge med etnisk minoritetsbaggrund set fra et første persons perspektiv, samt  hvordan  dette  kan  forstås  som  del  af  marginaliseringsprocesser  og  overskridende  forandringsbevægelser. Afhandlingen er en antologisk afhandling bestående af fire artikler og en indledende tekst. Den indledende tekst indledes med en indledning, efterfulgt af de indledende bevægelser gjort i relation til arbejdet  med  afhandlingen,  herunder  afhandlingens  kundskabsambitioner  og  forskningsspørgsmål. Herefter gennemgås den litteratur, jeg særligt har hæftet mig ved på området omkring marginalisering  og  overskridelse  af  marginalisering  blandt  unge  med  etnisk  minoritetsbaggrund  i  udskolingen.  Herefter redegøres for den anvendte teori, først overordnet og efterfølgende i relation til de teoretiske begreber anvendt i de enkelte artikler, og den indledende tekst afsluttes med en redegørelse for de  konkrete  metodiske  og  metodologiske  tilgange  og  fremgangsmåder,  herunder  et  afsnit  om  den  etiske fordring og praksis, der løber igennem afhandlingens teoretiske såvel som empiriske og analytiske  arbejde.  Den  indledende  tekst  afsluttes  med  nogle  konkluderende  og  afrundende  kommentarer, hvilket implicerer en gennemgang af afhandlingens bidrag, med et udgangspunkt i afhandlingens problemformulering og de dertil hørende tre forskningsspørgsmål. Efter den indledende tekst findes en oversigt over den anvendte litteratur i denne tekst, hvorefter de  fire  artikler,  som  udgør  afhandlingens analyser, præsenteres. Afhandlingen er baseret på et kvalitativt empirisk studie af 12 unge 9. klasses elever med etnisk minoritetsbaggrund i to skoler; én i København, Danmark, og én i Malmø, Sverige. Med et dobbelt perspektiv  på  både  marginaliseringsprocesser  og overskridende  forandringsbevægelser  undersøges  og  analyseres disse to fænomener i afhandlingen med en fundering i primært tre teoretiske tænkninger; en social praksisteoretisk (i hvilken situeret læringsteori er integreret i dansk-tysk kritisk psykologisk praksisforskning),  en  poststrukturalistisk  og  en  agential  realistisk.  Såvel den teoretiske som den metodologiske  tilgang  er  i  afhandlingen  valgt  ud  fra  et  ønske  om  en  decentreret  analytisk  tilgang,  der bryder  med  samfundsmæssigt  dominerende  individualiserede  og  essentialistiske  diskurser.  Således  er  ambitionen  med  afhandlingen  at  udarbejde  en  undersøgelse  på  området,  der  med  et  overodnet  udgangspunkt i de deltagende unges egne perspektiver og narrativer kan udgøre et sådan bidrag. I forhold til anden forskning på området adskiller afhandlingens sig ved et dobbeltperspektiv på både marginaliseringsprocesser  og  overskridende  forandringsbevægelser,  og  på  hvordan  race  og  etnicitet  får  betydning  i  den  sammenhæng, ligesom  det  undersøges,  hvordan  forbindelser  mellem de  unges  positioner og perspektiver i skolen og i deres øvrige liv har betydning for de unges deltagerpræmisser og handlemuligheder.

PDF: https://lailalagermann.dk/onewebmedia/Laila%20Colding%20Lagermann%20-%20PHD%20afhandling.pdf.

Lenneis, Verena, and Sine Agergaard. ‘Tilhørsforhold og danskhed. Debatten om kønsopdelt svømning’. (2018) [PDF]

Lenneis, Verena, and Sine Agergaard. ‘Tilhørsforhold og danskhed. Debatten om kønsopdelt svømning’. Dansk Sociologi, vol. 29, no. 3, 3, 2018, pp. 45–63. rauli.cbs.dk,

I 2016 og 2017 skabte kvindesvømning – et tilbud, der tiltrækker mest, men ikke udelukkende etniske minoritetskvinder – intens debat i hele Danmark. Denne artikel fokuserer på den politiske debat i Aarhus Byråd, der førte til en beslutning om, at der i kommunens svømmehaller ikke må være kønsopdelt svømning i den offentlige åbningstid. Formålet med artiklen er at undersøge, hvordan en fritidsaktivitet som kvindesvømning blev til et problem i 2016, som krævede en langvarig debat og et politisk indgreb. Med udgangspunkt i Nira Yuval-Davis’ begreber om politisering af tilhørsforhold viser vores analyse, hvordan forestillinger om danskhed og dertilhørende danske værdier gøres til centrale argumenter i den politiske debat, som fører til politisk regulering af en velbesøgt sundhedsfremmende fritidsaktivitet. Debatten om kønsopdelt svømning understreger, at værdier såsom individuel valgfrihed eller religionsfrihed, som indtil for nyligt prægede den politiske praksis i nordiske velfærdsregimer, afløses af danskhed som den altoverskyggende værdiramme.   

The debate about gender-segregated swimming: belonging and Danishness  In 2016 and 2017, women-only swimming – an initiative that attracts mostly, but not exclusively minority ethnic women – caused considerable discussion across Denmark. This article focuses on the year-long political debate in the city council of Aarhus which subsequently led to a ban on women-only swimming activities during public opening hours in the municipality’s indoor swimming pools. The aim of this article was to examine why a leisure time activity such as women-only swimming became a ‘problem’ in 2016, and how it became subjected to political regulation. Drawing on Nira Yuval-Davis’ politics of belonging, our analysis shows how imaginations of ‘Danishness’ and, in particular, Danish values became central arguments in the political debate that led to the regulation of a well-attended and health-promoting leisure activity. The debate on gender-segregated swimming emphasizes that values such as freedom of choice or freedom of religion, which until recently have dominated the political practice in Nordic welfare regimes, are replaced by ‘Danishness’ as the paramount political concern.  Keywords: gender, ethnicity, religion, belonging, integration.

doi:10.22439/dansoc.v29i3.5804.

PDF: https://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/view/5804.

Lingner, Björn Hakon. ‘Dansk kolonialisme og race – repræsentationer af den ikke-hvide anden i Vore gamle Tropekolonier’. (2018) [PDF]

Lingner, Björn Hakon. ‘Dansk kolonialisme og race – repræsentationer af den ikke-hvide anden i Vore gamle Tropekolonier’. Kult, vol. 15, 2018, pp. 70–86.

Diskussionen om dansk racisme er tæt knyttet til diskussionen om Danmarks fortid som europæisk kolonialmagt. Både fordi Danmark deltog i det racialiserede slaveri i trekantshandelen, men også fordi dansk identitetsdannelse er foregået i en bredere kontekst af europæisk kolonialisme og de medfølgende racediskurser. I denne artikel analyseres og diskuteresen række udvalgte passager fra bind I –IV af Vore gamle tropekolonier, som i sin 8-binds billigudgavefra 1966-67 (oprindeligt i to bind 1953) har været det sidste sammenhængende populærhistoriske fagværk om den danske kolonialisme, i hvert faldindtil Gads Forlag udgav sit 5-binds værk i 2017, som bliver behandlet andetsteds i denne udgave. Passagerne undersøges med henblik på de repræsentationer af den ikke-hvide del af kolonisamfundet i Dansk Vestindien, og med teoretisk inspiration i en række postkoloniale tænkere, først og fremmest Achille Mbembe.

PDF: http://postkolonial.dk/wp-content/uploads/2017/09/9_Bjorn-Hakon-Lingner_artikel_final.pdf.

Liversage, Anika, and Mikkel Rytter, editors. ægteskab og migration: Konsekvenser af de danske familiesammenføringsregler 2002-2012. (2014) [PDF]

Liversage, Anika, and Mikkel Rytter, editors. Aegteskab og migration: Konsekvenser af de danske familiesammenforingsregler 2002-2012. ISD LLC, 2014.

Siden 2002 har Danmark været foregangsland i Europa, nar det gAelder stramme regler for AegtefAellesammenforing. Denne lovgivning har pavirket tusindvis af danske borgeres partnervalg og har fort til ændrede ægteskabs- og indvandringsmønstre. Lovgivningen, der blev indfort for at dæmme op for tvangsægteskaber og indvandring i forbindelse med ægteskab generelt, har haft vidtrækkende konsekvenser for mange. Danske borgere med savel minoritets- som majoritetsbaggrund er blevet tvunget ud i en vanskelig ventesituation, hvor de ikke har kunnet leve sammen, og mange har valgt at forlade landet og flytte mere eller mindre permanent til Sverige med deres ægtefælle ægteskab og migration. Konsekvenser af de danske familiesammenforingsregler 2002-2012 gor status over 10 ar med denne lovgivning og belyser nogle af familiesammenforingsreglernes mangeartede konsekvenser. Bogens kapitler er skrevet af en række danske og udenlandske forskere fra sociologi, okonomi, politologi og antropologi, der gennem aktuelle studier stiller skarpt pa Aegteskab, familiedannelse, migration og statslig regulering.

Uddrag af bog: https://books.google.dk/books?id=1ZufDwAAQBAJ&lpg=PP1&ots=R_hYW6xVTx&lr&pg=PT3#v=onepage&q&f=false.

Lohmann, Jens, Klaus Slavensky, and Rune Engelbreth Larsen, editors. Hate speech : fra hadetale til hadesyn. (2013)

Lohmann, Jens, Klaus Slavensky, and Rune Engelbreth Larsen, editors. Hate speech : fra hadetale til hadesyn. Translated by Klaus m. fl. Slavensky, 1. udgave, Kbh.: Information, 2013.

I dæmoniseringen af sårbare mindretal støder ytringsfriheden på sin farligste grænse. Fra holocaust til Rwanda og Anders Behring Breivik viser historien, at etnisk udrensning, politiske mord, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab først bliver mulige gennem intensiv Hate Speech – Hadetale kan føre til hadesyn. En pen dyppet i had er forudsætningen for, at sværdet kan dræbe.  Hate speech sætter fokus på den såkaldte hadetale, der bl.a. florerer i den politiske debat, hvor især minoriteter står for skud. Det kan være seksuelle, etniske eller religiøse mindretal. Bogens essays trækker på synspunkter fra det litterære parnas, vurderinger af refleksioner fra det politiske overdrev og endelig præsenteres analyser fra det akademiske udsigtstårn. Det er kort sagt en antologi med fokus på hadetale, ytringsfrihed, demokrati, menneskerettigheder og humanisme. 

Indhold: Klaus Slavensky: Har vi ret til at hade? Thomas Brudholm: Om had og hadetale. Ursula Owen: Dræbende tale. Cecilie Banke: ‘Jødespørgsmålet’ i 1930ernes Danmark – fra undren til bekymring. Rune Engelbreth Larsen: Paralleller mellem antisemitisk og antimuslimsk retorik. Billeder: Hadefuld eller harmløs billedtale? Mikael Rothstein: Et par høviske ord om religion. Ole Reitov: Hadets sange. Jens Lohmann: Hvornår er litteratur hadefuld- og hvem bestemmer det? Rikke Frank Jørgensen: Hadetale og ytringsfrihed i en internettid. Niels Bjerre Poulsen: Det amerikanske paradoks. Birte Weiss: Hadetalens smitteveje. Malene Fenger Grøndahl: Europas ‘sorte jøder’ er stadig lagt for had. Lynda Gilfillan: Ytringsfrihed og hadetale i Sydafrika. Göran Rosenberg: Ytringsfrihedens betingelser og begrænsninger. PENs Charter.

https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A50616916

Løngreen, Hanne. ‘Hvor vandene skilles – repræsentation af etniske minoriteter i danske medier’. (2001) [PDF]

Løngreen, Hanne. ‘Hvor vandene skilles – repræsentation af etniske minoriteter i danske medier’. MedieKultur: Journal of media and communication research, vol. 17, no. 32, 32, Sept. 2001, p. 14 pages-14 pages.

Er det humanistiske videnskabsparadigme blevet kastet ud med badevandet  i tværfaglighedens navn? Artiklen indtager en bevidst humanistisk position i  forhold til forskningen inden for medier og etnicitet og demonstrerer, hvorledes denne position kan inddrages i analysen af repræsentationen af etniske  minoriteter i danske medier.

doi:10.7146/mediekultur.v17i32.1167.

PDF: https://tidsskrift.dk/mediekultur/article/view/1167

Mørck, Yvonne. Bindestregsdanskere: Fortællinger om køn, generationer og etnicitet.

Mørck, Yvonne. Bindestregsdanskere: Fortællinger om køn, generationer og etnicitet. Forlaget Sociologi, 1998.

Hvordan er det at være etnisk minoritesung i dagens Danmark? Hvordan klarer unge med tyrkisk-dansk, pakistansk-dansk og marrokansk-dansk baggrund balancegangen mellem flere normer, værdier og kønsideologier? Har unge kvinder og mænd forskellige muligheder, og hvilken rolle spiller det, at unge befinder sig i en vestlig storby? Hvilke forhandlinger om ungdomsliv, køn og identitet foregår der i indvandrerfamilier i disse år? Hvilke beretninger kan man høre fra det multikulturelle Danmarks unge bindestregsdanskere?Det giver denne bog et bud på gennem en vifte af fortællinger, som bygger på et feltarbejde blandt velfungerende unge i København, der er på vej i uddannelsessystemet. Vi møder unge i tværetniske foreninger, i en filmgruppe, på et gymnasium og på et pædagogseminarium. Forfatteren præsenterer os endvidere for unges fortællinger i en dokumentarfilm og i radioudsendelser, ligesom unges historier fra tidsskrifter, aviser, blade og skønlitteratur bliver inddraget på kreativ vis.Bogen giver en levende introduktion til centrale teorier inden for forskningsområder som kultur, køn, etnicitet og identitet. Den bidrager også til debatten om Danmark som et multikulturelt samfund, idet der introduceres forskellige perspekiver på, hvordan man som samfund kan håndtere øget etnisk og kulturel mangfoldighed.Bogen henvender sig til en bred målgruppe, f.eks. lærere og studerende ved pædagogiske såvel som ved social- og sundhedsuddannelsessteder, til folk der arbejder i praksis med etniske minoriteter såsom sygeplejesker, socialrådgivere, skole- og gymnasielærere, studievejledere, daghøjskole- og VUC-lærere samt lærere og studerende  på universitetet og endelig til deltagere i politisk arbejde og mennesker med almen interesse for området.

https://forskning.ruc.dk/en/publications/bindestregsdanskere-fort%C3%A6llinger-om-k%C3%B8n-generationer-og-etnicitet.