Dyrendom Graugaard, Naja. Tracing Seal: Unsettling narratives of kalaallit seal relations. Dissertation. Aalborg University, 2020
ENGLISH SUMMARY
Seals have carried an essentialrolein the unfolding of Greenland as an Indigenous homeland, colonized territory, and self-governing nation.During the past many decades, seals have also been a topicof controversybetween international political actors, animal welfare groups, and Inuit communities.This doctoral thesisexplores Kalaallit[Greenlandic Inuit] relations withsealsas they arisein thesehistorical and contemporary political landscapes. By tracing ‘the seal’ through various narrative trajectoriesin Greenland, the thesis engageswith thecomplexprocesses through which coloniality and Indigenous lifeways collide and interweave.While dominant narrativesonInuit seal hunting –such as those forwarded in the EU Seal Regime–seem to underminelivedand place-based Kalaallit-seal relations, Kalaallit narratives of sealsalsounsettlethevery same‘seal regimes’.Suggesting thatnarratives encompassand navigaterelations between Kalaallit, Qallunaat[non-Inuit], and seals, the thesis examines how seal narratives engageand unsettleprocesses of colonizationin Greenland. This article-based doctoral thesis consists of four academic articles. Each article isbased ona specific, focused study which has emergedfrom theresearchprocess of ‘tracing seal’in Greenland. Thefour articlesspan topics that relate tocolonial and postcolonialsustainabilitynarratives,processes of Kalaallit seal hunting, and the seamstress work ofcreatingGreenlandic regalia. One of the articles, specifically, deals with the methodological process of undertaking this thesis research. By paying attention to the various ways in which seals are engaged, narrated, and part of Kalaallit “worlding”, the articles destabilize the tendency to reduce diverse Kalaallit-seal relations to simplified narratives within European conceptual vocabularies. Empirically, this research isbased on different materials that are generated from seven months of fieldwork in Greenland, from archival research, and from Greenlandic mediasources. It draws substantially on interviews with hunters, seamstresses, and other persons whose professions relate to seal hunting or sealskinsin Greenland. Theoretically, the thesis seeks to elaborate on postcolonial theoretical applications in contemporary studies on Greenland by engagingdecolonial and Indigenous scholarships from within and outside of the Arctic.The thesis suggests that this is a necessary move in order to unsettle colonial research relations in Arctic scholarship and make way for other modes of thinking, knowing, sensing, and being in knowledge production.This approach transpiresinto the methodological frameworkof the thesis which works,auto-reflexivelyand practically,to interrogateand disruptresearcher positionality,academic privileges, and borderland transgressionsin the claims to knowledge on Greenland. Altogether, the thesis engageswiththe very process of “tracing seal” asa way to explore the theoretical and practical tracks for Greenlandic decolonization.
KALAALLISUT EQIKKAANEQ
Puisit, Kalaallit Nunaata nunap inooqqaavinut nunagisatut, nunasiaatitut aamma nunatut namminersortutut ineriartornerata ingerlaneranut pingaaruteqarluinnarsimapput. Ukiut qulikkaat amerlasuut kingulliit ingerlaneranni, nunat assigiinngitsut akornanni politikikkut ingerlatsisut, uumasut atugarissaarnerannut eqimattakkaat aamma inuiaqatigiit Inuit akornanni, puisit akerleriinnermi aamma sammineqartarsimapput. Ph.d.-mut ilisimatuunngorniarnermi ilisimatuutut allaaserisap matuma, Kalaallit [Kalaallit Nunaanni Inuit] aamma puisit imminut atassuteqarnerat, oqaluttuarisaanermi aamma nalitsinni politikikkut isummat inissisimaneranni pilertarnerat malillugu misissuiffigineqarput. Kalaallit Nunaanni oqaluttuarisaanermi aqqutit assigiinngitsut aqqutigalugit `Puisip ́ malinneratigut, ilisimatuutut allaaserisaq allanngoriartornernik katitigaasunik sammisaqarpoq, tassani nunasiaaneq aamma nunap inoqqaavisa inuusaasaat aporaapput imminullu ikaartiterneqarlutik. Massa inuit puisinniartarneri pillugit oqaluttuat saqquminerpaat –soorlu taakku EU-p `puisit pillugit aqutseriaasaanni ́ saqqummiunneqartut –Kalaallit puisillu akornanni atassuteqarnernik inuunermi aqqusaakkanik aamma sumiiffimmut tunngaveqartunik tunngaviannik aserorterisut, Kalaallit puisinikoqaluttuaasa aamma `puisit pillugit aqutseriaaseq ́ taannarpiaq apeqquserpaat. Aallaavigigaanni oqaluttuat, Kalaallit, Qallunaat [Inuit ilaginngisai], aamma puisit akornanni atassuteqarnermi ilaqartut aamma aqqutissiuisuusut, ilisimatuutut allaaserisami misissorneqarpoq qanoq puisit pillugit, Kalaallit Nunaanni nunasiaateqarniarnerup ingerlaneranik sammisaqarnersut aamma apeqqusiinersut.Allaaserisanik tunngaveqartumik ph.d.-mik ilisimatuutut allaaserisaq una, ilisimatusarnermi allaaserisanik sisamanik ilaqarpoq. Allaaserisat immikkut tamarmik misissuinermik aalajangersimasumik aamma ukkataqartumik tunngaveqarput, taakku Kalaallit Nunaanni `puisimik malittarinninnermi ́ ilisimatusarnermi suleriaatsimit saqqummersimapput. Allaaserisani sisamani, nunasiaataanermut aamma nunasiaataanerup kingorna piujuartitsinermik oqaluttuanut, Kalaallit puisinniartarnerani pisut ingerlasarneranut, aamma mersortartut kalaallisuuliortarneranut attuumassuteqartunik sammisat imaqarput. Allaaserisat ilaat ataaseq, immikkut, ilisimatuutut allaaserisap matuma suliarineqarnerani periaatsip ingerlaneranik sammisaqarpoq. Kalaallit nunarsuarmioqataallutik inuuneranni puisit assigiinngitsumik atorneqartarnerannik, oqaluttuarineqartarnerannik aamma ilaanerannik maluginiagaqarnikkut, allaaserisat Kalaallit puisinut atassuteqarnerat katitigaasut, Europamiut paasinnittarnikkut oqaatsit inuit atortagaasa iluani oqaluttuanik oqilisaalluni nassuiaasarnikkut annikillisitseqqajaasarnerannik, qajannarsisitsipput.Misilittakkat misissuinikkullu paasisat tunngavigalugit, ilisimatusarneq una Kalaallit Nunaanni qaammatit arfineq-marluk ornigulluni sulinermit, allagaataasivinni 7ilisimatusarnermit aamma Kalaallit Nunaanni tusagassiutitsigut pissarsiffinnit najoqqutassanik assigiinngitsunik katersorneqarsimasunik tunngaveqarpoq. Piniartunik, mersortartunik aamma inunnik allanik Kalaallit Nunaanni puisinniarnermik imaluunniit puisit amiinik attuumassuteqartunik inuussutissarsiortunik apeqqarissaarfiginninnernik annertuumik atuivoq. Ilisimasaqarfigisat aallaavigigaanni, ilisimatuutut allaaserisap, maannakkut Kalaallit Nunaanni ilisimatusarnermi nunasiaataanerup kingorna ilisimasaqarfigisanik atuilluni itisiliinissaq anguniarneqarpoq, Issittumit avataanilu nunasiaateqarnermi aamma nunap inoqqaavinik ilisimatusarnerit, ilanngunnerisigut. Ilisimatuutut allaaserisap matuma tikkuarpaa, Issittumi ilisimatusarnermi nunasiaateqarnermi ilisimatusarnermut atassuteqarnerit qajannarsisinniarlugit ingerlariarnissaq, allatullu eqqarsartariaatsinut, ilisimasanut, malugisanullu aqqutissiuinissaq aamma ilisimasanik pilersitsinermiinnissaq pisariaqartoq. Suleriaaseq taanna, ilisimatuutut allaaserisap pilersinneqarnerani periaatsimut tunngaviuvoq, nammineq inissisimanermut tikkuartumik eqqarsaatersorneq aamma ajornaatsumik, ilisimatuutut-inissisimanermik, ilisimatuutut immikkut pisinnaatitaanernik aamma Kalaallit Nunaat pillugu ilisimasanik peqarnerarnermi killigititanik qaangiinernik, unammillernissaq aamma akornusersuinissaq –tassani sammineqarput. Ataatsimut isigalugu, ilisimatuutut allaaserisap matuma, `puisimik ́ malittarinnilluni suliap ingerlanerpiaa, Kalaallit Nunaata nunasiaajunnaarsinneqarnerani ilisimasaqarfigisat aallaavigalugit aamma aqqutinik piviusunik misissueriaatsitut sammisaqarpoq.
DANSK RESUME
Sælen har haft en afgørende betydning for den måde Grønland har manifesteret sig som hjemland for et oprindeligt folk, et koloniseret område og en selvstyrende nation. Gennem de sidste mange årtier har sælen også været genstand for konflikter mellem internationalepolitiske aktører, dyrevelfærdsgrupper og Inuit-samfund. Denne ph.d. -afhandling undersøgerrelationerne mellem sælen og Kalaallit [grønlandske Inuit], som de udfolder sig historisk og i det moderne politiske landskab. Ved at følge ’sælen’ gennem en lang række narrative spor i Grønland, beskæftiger afhandlingen sig med de komplekse processer hvori kolonialitet og oprindelige livsformer kolliderer og væver sig sammen. Mens de dominerende narrativer om inuitisk sælfangst–fx i EU’s ’sælregime’–underminerer delokaleog levede relationer mellem Kalaallit og sælen, så anfægterKalaallit narrativer de selvsamme ’sælregimer’. Med det udgangspunkt at narrativer omfatter og manøvrererrelationer mellem Kalaallit, Qallunaat [ikke-Inuit] og sælen, undersøger afhandlingen hvordan sælnarrativer adresserer og forstyrrer koloniseringsprocesser i Grønland.Denne artikelbaserede ph.d.-afhandlingbestår af fire akademiske artikler. Hver artikel er baseret på et specifikt, fokuseret studie, som er opstået igennem denne forskningsprocesmed at ’følge’ sælen i Grønland. De fire artikler spænder over emner, der beskæftiger sig med koloniale og postkoloniale bæredygtigheds-narrativer, processer vedrørende Kalaallit sæljagt, og syerskersarbejde med at skabe den grønlandske nationaldragt. En af artiklerne behandler specifikt den metodiske proces, som har fulgt med afhandlingens tilblivelse. Ved at kaste opmærksomhed på de forskellige måder som sæler fortælles og engageres i Kalaallit livsverdener, destabiliserer artiklerne tendensen til at reducere komplekse Kalaallit-sæl relationer til forenklede narrativer ieuropæiske konceptuelle vokabularer. Empirisk er denne forskning baseret på forskelligartet materiale som hidrører fra syv måneders feltarbejde i Grønland,fra arkivforskning og fra grønlandske mediekilder. Den trækker i væsentlig grad på interviews med fangere, syersker og andre personer, hvis erhverv berører sæljagteller sælskind i Grønland. Teoretisk søger afhandlingenat elaborere den postkoloniale teorirammei den nuværendeGrønlandsforskning ved at inddrage dekolonialogIndigenousforskningfra såvel Arktis, som udenfor. Afhandlingen peger på, at dette er et nødvendigt skridt i retningen mod at destabilisere kolonialerelationer i Arktisk forskning og skaffe plads til andre måder at tænke, vide, føle og være i vidensproduktion. Denne tilgang er grundlaget for tilblivelsen af afhandlingens metodiske ramme, som arbejder med–selv-refleksivt og praktisk–at udfordre og forstyrre forsker-positionalitet, akademiske privilegier, og ’grænselande’i forskningen om Grønland. Samlet set, beskæftiger afhandlingen sig med selve processen at følge’sælen’ som en måde at udforske de teoretiske og praktiske spor for grønlandsk afkolonisering.
PDF: https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/332493608/PHD_Naja_Dyrendom_Graugaard_E_pdf.pdf