Freiesleben, Anna Mikaela von. Et Danmark af parallelsamfund: segregering, ghettoisering og social sammenhængskraft : parallelsamfundet i dansk diskurs 1968-2013 – fra utopi til dystopi : Ph.d.-afhandling. Diss. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, 2015.
The parallel societyin Danish discourse is a concept often taken for granted without further scrutiny. The dominant discourse often portrays the parallel society as a result of ethnic minority segregation, especially Muslim, and thus, as both a hindrance to integration and as a threat to the social cohesion of the classic nation state. This discourse, however,is relatively new; in fact it only enteredDanish debate in the late 1990s. But what is the concept of parallel societies? How is the concept constructed in current Danish discourse? And what is the discursively connection between parallel societies, ethnic minority segregation, ghettoisation and social cohesion? These aresome ofthe questions this dissertation set out to answer.
By combining conceptual historyanddiscourse analysis, the dissertation analyses the concept of the parallel society in Danish discourse in the period from 1968-2013. The analysisreveals that the concept in a Danish context was most likely introducedin 1968 as a political strategy, and offered as another term for the left wing ideals of ‘alternative societies’. Yet, the concept was not very prevalent in Danish discourse until 1998 when the Danish member of the European Parliament, Mogens Camre,re-introduced it. This time, however, the term was used to characterize segregated Muslim communities, which Camre perceived as a threat to the social cohesion of the Danish nation state. This particular understanding of the concept of parallel society bear resemblance withthe German notionof Parallelgesellschaft. Developed during the 1990s, it quicklybecame a political catch phrase in discourses general skeptical towardsimmigration and integrationin Germany. In Denmark, the termwas re-cycled in much the same fashion; as an argument against immigration and multicultural policies, and as a ‘proof’ that integration had failed. In theperiod since the late 1960s,I have identifiedthree main discourses within a Danish usage of the term which I label: the Utopian Discourse, the Descriptive Discourse, and the Dystopian Discourse. I proceed to name the Dystopian Discourse as the dominant discourse in Denmark today. I characterize thisas a discourse about the cultural and/or religious ‘other’,who is perceived to have withdrawn into self-segregated ghettos, thus forming parallel societies which are seen as a hindranceto their integration and thus threatenssocial cohesion.
In order to examine the dominant discourse further, and discuss the link between (self-)segregation, ghettoisation and social cohesion, the dissertation also analyses the concept of the “ghetto”as it developed from Medieval Venice as a denotation of forced Jewish segregation, to poor black neighbourhoods in the United States. The concept of the ghetto then travelled back to Europe,where it became a denotation for socially deprived immigrant neighbourhoods. Ialsoexamine current research within ethnic minority segregationto discuss the link between segregation and (lack of) integration. In order to examine how the discursive linkbetween parallel societies, ethnic minority segregation and social cohesion is created, I further examinepolitical debates from the Danish parliament, Folketinget,andpublic debates, especially focusing on three recent events: The political debate aboutthe so called “Ghetto criteria”,and the public and political debates that followed the so called “Vollsmose-case” and the “Christmas Tree-case” from 2012. Thethreecases position Muslim residents of Danish neighbourhoods as a deviant ‘other’ who has withdrawn into closed parallel societies. Furthermore, the actionsof the ‘Muslim’ residents(storming a local emergency room and voting ‘no’ to a Christmas Tree) is viewed asa result of their neighbourhood, thus marking the neighbourhooda‘spoiled space’. With this dissertation I hope to cast new light upon a concept many considers as a truism, andopen the field for other discourses, interpretations, and discussions.
DANSK:
Parallelsamfundet bliver ofte taget for givet i dansk diskurs som en betegnelse for segregerede indvandrersamfund (fortrinsvis muslimske) med ’andre’ normer og værdieroguden kontakt til det omgivende majoritetssamfund. Parallelsamfundet opfattes derfor ofte som en hindring for integration og som en trussel mod sammenhængskraften. Dette er dog en relativt ny måde, at anvende begrebet på. Først fra slutningen af 1990’erne er begrebet parallelsamfund blevet anvendt i denne betydning i en dansk sammenhæng, og først i løbet af 00’erne slog denne diskurs for alvor igennem.
Denne afhandling sætter fokus på begrebet parallelsamfund, der indtil nu har været et ubeskrevet blad i en dansk forskningssammenhæng. Med udgangspunkt i begrebshistorie og diskursanalyse spørger denne afhandling blandt andet: På hvilken måde begrebet parallelsamfund er blevet konstrueret diskursivt i den danske politiske og offentlige debat i perioden 1968-2013, herunder, hvornår er det opstået og,hvorledes hardettransformeret sig? Hvilken diskurs om parallelsamfund er dominerende i dag? Hvordanoghvornår erden gledet ind i sproget som en selvfølgelighed? Og sidst men ikke mindst, hvordan hænger parallelsamfund i denne dominerende diskurs sammen med forståelser af etniske minoriteters boligmæssige segregering, ghettoisering og social sammenhængskraft?
Analysen anskueliggør, at begrebet i en dansk kontekst blev introducereti 1968 som en politisk strategi, der skulle bruges som et alternativt begreb til venstrefløjens ’alternative samfund’. Det var dogsandsynligvisikke særligt fremtrædende i dansk diskurs indtil slutningen af 1990’erne, hvor Mogens Camre, dengang medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne, genintroducerede begrebet som en betegnelse for segregerede indvandrersamfund, som han så som udgørende en trussel mod den danske nationalstat. Denne særlige forståelse af parallelsamfundet har meget tilfælles med det tyske begreb Parallelgesellschaft, der blev udviklet i midten af 1990’erne. Det var hurtigt blevet et politisk slagord i indvandrerkritiske debatter i Tyskland. I Danmark bruges begrebet i dag på stort set samme måde: som et argument mod indvandring og multikulturalisme, og som et ’bevis’ for, at integrationen har fejlet. Begrebet har derfor i en dansk kontekst transformeret sig fra et (i teorien) værdifrit sociologisk begreb til en normativog politiseret term. Jeg identificerer tre diskurser, der er blevet aktiverede i perioden 1968-2013, som jeg benævner: den utopiske diskurs,den deskriptivediskursog den dystopiske diskurs, og jeg udpegerden dystopiske diskurs somden dominerende diskurs i dag. Det er denne diskurs, der oftestaktiveres i debatter om indvandring og integration, som et billede på selvsegregering, ghettoisering og mangel på sammenhængskraft.
For at kunne studere denne diskursive konstruktion yderligere, undersøger afhandlingen dernæst: (1) ghettobegrebet sådan som det har udviklet sig siden middelalderens Venedig, over USA og til aktuelle danske og udenlandske debatter om ghettoisering. (2) Den aktuelle forskning inden for boligmæssig segregering, og (3) politiske og offentlige diskurser om ghettoisering og parallelsamfund. Disse diskurser tager afsæt i tre aktuelle sager: (a) den politiske debat om ghettokriterierne, med særligt fokus på det såkaldte ’etnicitetskriterium’. Samtde politiske og offentlige debatter om (b) Vollsmosesagenog (c) Juletræssagen, beggefra 2012. Disse debatter konstruerer bl.a. det multietniske boligområde som et ’spoiled space’, og ser beboernes handlinger (”parallelsamfund”, angreb på en skadestue og afvisningen af et juletræ) som et resultat afderes boligområde (ghettoen).
PDF: https://curis.ku.dk/ws/files/160573902/Ph.d._2016_Freiesleben.pdf. https://curis.ku.dk/ws/files/160573902/Ph.d._2016_Freiesleben.pdf.